Lokal afledning af regnvand (LAR)

Etablering af faskine eller LAR-løsning
Nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag på beboelsesbygninger med tilknyttede udhuse, carporte og garager eller på landbrugsejendommes driftsbygninger er undtaget fra kravet om autoriserede kloakarbejder.
Det er vigtigt for, at nedsivningsanlæg til regnvand, kan medvirke til at mindske vandmængderne i kloakken, og for at det ikke giver oversvømmelser i haven, at de er dimensioneret og udformet korrekt. Derfor anbefales det, at tage kontakt til en fagperson forud for anlæggelse.

Vejledning om reglerne for nedsivning og nødvendige forundersøgelser, før et nedsivningsprojekt kan påbegyndes, findes på kommunens hjemmeside.

Afkobling af regnvand fra den offentlige kloak skal udføres af en autoriseret kloakmester.
Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg og udledning til vandløb skal ansøges hos kommunen.
Følgende materiale skal indgå i en ansøgning om nedsivning af regnvand:
- Ejendommens matrikulære data
- Skitse af nedsivningsanlæggets placering på grunden.
- Beskrivelse af jordens egnethed til nedsivning samt grundvandspejling - eventuelt som resultatet af egen nedsivningstest og grundvandspejling.

Status og proces

Spildevandsplan 2015 vedtaget af Odder Byråd den 7. september 2015

Læs mere