Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen

I henhold til Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, skal grundejer normalt tilbydes et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, hvis der til boliger i det åbne land er meddelt påbud om nedsivning eller anden forbedret spildevandsrensning efter Miljøbeskyttelseslovens § 30. 

Hvis ejendommens ejer accepterer tilbuddet, medfører dette, at forsyningsselskabet på ejerens vegne står for etablering, drift og vedligeholdelse af anlægget, der rensemæssigt skal opfylde påbuddets krav. Til gengæld opkræves et standardtilslutningsbidrag og årligt vandafledningsbidrag efter Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, svarende til udgifterne ved at blive tilsluttet det offentlige kloaksystem.

Ved medlemskab af kloakforsyningen skal ejeren af ejendommen selv udføre eventuel omlægning af kloakledninger og etablere ny bundfældningstank. Ejeren og skal også vedligeholde bundfældningstanken, samt afholde udgifter til eventuelt forbrug af el og vand til drift af renseløsningen. Tømning af bundfældningstank er Forsyningens udgift.

 

Status og proces

Spildevandsplan 2015 vedtaget af Odder Byråd den 7. september 2015