Miljømål

Grundvandsbeskytttelse

Byrådet ønsker rent vand til alle - også de næste generationer. Det skal sikres en decentral drikkevandsforsyning, der fortsat er baseret på rent grundvand. Dette mener Byrådet bedst sker ved et fortsat samarbejde med vandværkerne om at beskytte grundvandet.

For at kunne realisere dette, vurderer kommunen, at der gennemføres følgende miljømål:

  • At de almene vandværker samarbejder om at beskytte grundvandet
  • At de almene vandværker er medlem af Vandrådet
  • At de almene vandværker sammen med kommunen fortsat arbejder for sløjfning af gamle brønde og boringer

 

Vandkvalitet

Mange forureninger af drikkevandet kan undgås, hvis de almene vandværker vedligeholder og fremtidssikrer vandværk, boringer og ledningsnet. Når uheldet er ude, skal det sikres, at borgerne til en hver tid har adgang til rent drikkevand.

For at opfylde målet vurderer kommunen, at der skal gennemføres følgende miljømål:

  • At de almene vandværker arbejder målrettet med at øge forsyningssikkerheden
  • At de almene vandværker skal føre tilsyn med rentvandstankens tilstand indvendigt, og hvis det er muligt også udvendigt, minimum hvert 5. år
  • At de almene vandværker sikrer / undersøger, at deres boringer er tætte

 

Beredskabsplan

En anden måde til fremadrettet at sikre en god drikkevandskvalitet i hele kommunen er gennem beredskabsplaner. Der kan være flere årsager til, at der pludselig opstår en situation, som skal håndteres af beredskabet, for eksempel en væltet tankvogn med kemikalier tæt på kildepladsen, brud på ledningsnettet, oversvømmelse efter skybrud. For at opfylde målet vurderer kommunen, at der skal gennemføres følgende miljømål:

  • At de almene vandværker udarbejder eller opdaterer deres beredskabsplan inden medio 2017
  • Beredskabsplanen skal kunne dække uheld på kildeplads, vandværk eller på ledningsnet
  • Planen skal som minimum indeholde:
    1. Intern telefonliste
    2. Ekstern telefonliste
    3. Alameringsplan herunder følsomme forbrugere
    4. Retningslinjer for information
    5. Mulighed for nødforsyning
    6. Funktionsbeskrivelse
    7. Ledningsplan

 

 

Status og proces

Vandforsyningsplan 2016 er godkendt af Odder Byråd den 30. maj 2016.

Læs mere