Fjorde og de indre farvande
Odder Kommune strækker sig langs østkysten fra Norsminde Fjord i nord til Horsens Fjord i syd. Fjordene er vigtige økosystemer med stenrev, muslingebanker, ålegræsområder, tangskove, sand- og mudderbund, der alle er vigtige levesteder og opvækstområder for en lang række dyr og rasteområde for en lang række trækfugle.
Begge fjorde med den omkringliggende natur, er udpeget til Natura 2000-områder; hhv. "Kysing Fjord" og "Horsens Fjord, havet øst for og Endelave".
"Kysing Fjord"
Fjordområdet består af Norsminde Fjord, der er et ca. 3 km langt, lavvandet fjordområde omkring udmundingen af Rævs Å samt Kysing Fjord, der er inddiget og kunstigt afvandet til landbrugsformål. Gennemsnitsdybden er kun 60 cm. Fjordens udløb i havet er reguleret af en højvandssluse, for at sikre de lavtliggende landbrugsarealer mod oversvømmelse. Det betyder, at fjorden i mindre grad er saltpåvirket. Umiddelbart omkring fjorden findes smalle bræmmer af strandeng, eng og rørskov, der danner grænse til de omgivende, intensivt dyrkede landbrugsarealer. Kysing Fjord er fuglebeskyttelsesområde og er udpeget for at beskytte sangsvanen. Området er desuden vildtreservat og yngle- og rasteområde for en række andre fuglearter.
"Horsens Fjord, havet øst for og Endelave"
Horsens Fjord er et karakteristisk østjysk fjordlandskab med fligede morænekyster og lavt vand. I fjorden ligger den lave ø Alrø, som er domineret af intensivt landbrug. Ud for fjorden findes et stort relativt lavvandet havområde, der indeholder flere rev og holme, bl.a. Pollerne, Hov Røn og Søby Rev. Området er både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. De marine naturtyper sandbanke, vadeflader, strandlaguner, lavvandede bugter og stenrev udgør en væsentlig og arealmæssig stor andel af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Disse marine naturtyper er levested for gråsæl og plettet sæl og en række kyst- og havfugle, der optræder på udpegningsgrundlaget, som f.eks. klyde, havterne og ederfugl.
Kystnatur
Odder Kommune har ca. 72 km kystlinje når Alrø og Tunø medregnes. Naturen langs kystlinjen er meget varieret.
Norsminde - Hou
På strækningen fra Norsminde over Rude, Saksild, Hølken, Dyngby og til Hou ligger en række fine sandstrande med tilknyttede sommerhusområder eller campingpladser.
Mellem stranden og sommerhusområderne ligger naturtyperne strandoverdrev, kystskrænter og små rester af hede. På de ubebyggede strækninger mellem sommerhusområder og campingpladser ligger marker, som afgrænses mod kysten med kystskrænter, der flere steder er udpeget som overdrev.
De lysåbne naturtyper er vigtige levesteder for lyskrævende plante- og dyrearter og rummer flere sjældne plantearter som bl.a. den rødlistede plettet kongepen v. Saksild strand samt Hjorterod, en sjælden skærmplante ved Hølken strand. En del strandoverdrev og kystskrænter er vokset til med den invasive art rynket rose, som kan udkonkurrere de hjemmehørende arter. (Læs mere om bekæmpelse af rynket rose ved Dyngby Strand under afsnittet "Invasive arter).
Hou-Sondrup Strand inkl. Alrø
Syd for Hou starter Natura 2000-området "Horsens Fjord, havet øst for og Endelave" og på strækningen fra Hou til kommunegrænsen ved Møllebæk syd for Sondrup strand, ligger en lang række naturtyper på udpegningsgrundlaget. Denne kyststrækning er et vigtigt område for ynglende fugle og rastende trækfugle.
På kyststrækningen fra Ravnskoven til Sondrup strand via Gyllingnæs samt rundt om Alrø ligger udstrakte arealer med strandeng og strandrørsump stedvist i mosaik med enårig strandengsvegetation, tidvis våd eng og rigkær.
Strandengene forekommer, hvor der er græssende dyr eller hvor der bliver taget høslet. Her vokser salttolerante planter som harril, kokleare sp., hindebæger, spydmælde, strandgåsefod, kveller, annelgræs, strandtrehage, engelskgræs, hindeknæ sp, malurt og strandasters. På strandengene i Amstrup enge vokser en række sjældne arter som samel, leverurt, strandrødtop og slangeurt.
Strandrørsumpe opstår de steder, hvor dyrene ikke kan græsse og maskiner ikke kan slå høslet, og her vokser planter som tagrør, blågrøn kogleaks, kærsvinemælk og strandkogleaks. Strandenge og -rørsumpe er vigtige levesteder for mange fugle.
Den invasive art engelsk vadegræs er meget udbredt i fjorden og dominerer strandrørsumpen mange steder. Den trænger også ind på strandengene men har sværere ved at klare sig, når der græsses eller laves høslæt. Arten udgør en trussel mod naturtyperne og de arter, der er knyttet hertil
Ved Horskær ligger fine strandenge med en varieret vegetation med bl.a. hindebæger og kveller. Strandengene samt kystlagunerne som ligger mellem tangerne og fastlandet er vigtige levesteder for vandfugle. Området er fredet for at sikre det vilde dyre- og planteliv og der er lukket for adgang i fuglenes yngletid fra 1. marts til 1. august.
På strækningen fra Jensnæs v. Alrødæmningen og videre forbi Sondrup strand ligger flere stejle kystskrænter, hvoraf nogle er blottede og løbende eroderer til nedenfor beliggende stenstrande, mens andre ligger længere tilbage, og er vokset til med træer og buske.
De stejle kystskrænter ved Uldrup bakker er tilvokset med egeskov og udpeget som "stilk-egekrat". Egeskoven her har stor betydning for fuglelivet, og der er bl.a. observeret grønspætte og sortspætte samt pirol. De varme sydvendte skrænter er også potentielt levested for markfirben og vigtige for varmeelskende insekter.
Kystskrænten ved Sondrup strand er nogle steder blottet, andre steder tilgroet med træer og buske, men under erosion. Den er udpeget som habitatnaturtypen "kystklint/klippe". Her vokser mange forskellige planter bl.a. den sjældne trekløft-alant.
Der ligger flere fine skove og krat langs kysten. Ravnskoven syd for Hou rummer skovnaturtyperne "bøg på muld" og "egeblandskov" og i de mere lysåbne dele kan man være heldig at finde kommunens ansvarsart tyndakset gøgeurt, samt andre fine skovarter.
Skoven på Gyllingnæs har et smukt skovbryn med gamle krogede ege og lysåbne partier med mere sjældne planter - se afsnit om skove. Den rummer også skovnaturtypen" bøg på muld" og "egeblandskov". Skoven har på grund af dens størrelse og relative uforstyrrethed stor betydning for fuglelivet og potentiale som ynglested for store rovfugle.
Fra Vadegrunden ved Lerdrup Bugt og ud til Skoven på Gyllingnæs strækker sig et smukt vindblæst krat med slåen, vilde æbler m.m. Her vokser også den sjældne, men meget giftige plante skarntyde, og bundvegetationen er domineret af ramsløg. Krattet har stor betydning som levested for insekter, småfugle og dyr.
Tunø
En stor del af kyststrækningen består af stenet strand, og flere steder er der bagvedliggende kystklinter, hvor der jævnligt sker skred. I klinterne yngler store kolonier af digesvaler og stormmåger. Her finder vi også en koloni af den sjældne alkefugl tejsten, som kun yngler ca. 18 steder i Danmark. I vinterhalvåret ses bl.a. ederfugl, fløjlsand og hvinand samt en lille bestand af ynglende toppet skallesluger. Af og til ses spættede sæler langs Sønderklint og på sandrevet Tunø Knob. Marsvin boltrer sig hyppigt i farvandene omkring øen.
Havne
Odder Kommune har 2 færgehavne. Færgehavnen i Hou, hvor der er 2 færger, der sejler hhv. til Tunø og Samsø. Færgehavnen på Tunø der sejler tur/retur til Hou. Derudover er der lystbådehavne i Norsminde og Hou samt på Alrø og Tunø.
Dyr og planter knyttet til havne er typisk dem, som man ser ved lignende levesteder på stenrev og i lavvandede kystområder. På havneområder, hvor der er forskellige anlæg som stenmoler, bropiller og kajanlæg, kan der være en høj marin biodiversitet, når vandkvaliteten er god. Muslinger og små polypdyr hæfter sig fast på anlæg og filtrerer vandet. Fisk som fladfisk, ørred, inden for sæson fisk som sild, makrel, hornfisk gemmer sig mellem sten eller på bunden, og lever af forskellige vandinsekter.
Fugle som måger, terner, ande- og vadefugle bruger havnearealer og moler som føde- og ynglesteder. Tang og alger vokser på de forskellige belægninger og ålegræs vokser på bunden. I mellem planterne lever der vandinsekter, muslinger, snegle og krebsdyr.
Her ses forårsskud af den meget giftige skærmplante skarntyde, som findes i store bestande fra Vadegrunden i Lerdrup Bugt og ud mod Gyllingnæs.
Her ses forårsskud af den meget giftige skærmplante skarntyde, som findes i store bestande fra Vadegrunden i Lerdrup Bugt og ud mod Gyllingnæs.
Hjorterod, en sjælden skærmplante ved Hølken strand
Hjorterod, en sjælden skærmplante ved Hølken strand