Den største trussel mod biodiversiteten knyttet til de gamle træer og dødt ved, er fældning og fjernelse af det døde ved.
Gamle og døende træer i byer og langs veje kan være til fare for mennesker og bygninger, hvis grenene brækker af eller hvis træerne vælter i storm, eller svækkes af insekt- eller svampeangreb. Sådanne risikotræer* vil ofte blive fældet af sikkerhedsmæssige hensyn.
Ved byplanlægning og vejprojektering vil risikoen for fældning eller fatal beskadigelse være stor, da der ikke bliver taget tilstrækkelig hensyn til beskyttelse af de gamle træer under byggeprocessen.
Driftspraksis for fældning af gamle træer pga. forskellige hensyn som ovennævnte, kan medføre manglende fokus på at bevare de gamle træer, der både har kulturhistorisk værdi og stor betydning for biodiversiteten.
En anden trussel kan være, at træerne ikke får lov til at blive gamle. Store træer smider mange blade ved løvfald, hvilket kan være årsag til, at man vælger at fælde dem og plante nye mindre træer, som har langt mindre betydning for biodiversiteten.
Manglende afsætning af plads til, at træerne kan udvikle sig til store gamle træer, kan være et stort problem. Når belægning i form af fliser og asfalt lægges for tæt på rødderne, vil røddernes udvikling hæmmes og træerne svækkes på et for tidligt stadie.
Risikotræer
Gamle og døende træer kan udgøre en risiko, hvis grenene brækker af eller træerne vælter i en storm. Disse træer benævnes risikotræer, og hvis man ikke fælder dem, vil de vælte eller dø helt naturligt på grund af storm, insekter eller svampe. Træerne udgør et værdifuldt levested for en masse arter og bør så vidt muligt bevares. I stedet for at blive fældet kan disse risikotræer beskæres, så de ikke længere udgør en risiko. Hvis den eneste mulighed er fældning, bør træerne fældes som højstub, så der efterlades mest muligt dødt ved.