Kirkegårde og baneterræn

Kirkegårde

Kirkegårdene ligger som store grønne områder i byerne. De har ofte ligget der i rigtig mange år, og har derfor en høj kontinuitet, og en del af plantelivet er meget veletableret. Kirkegårdsdigerne er nogle af de sidste voksesteder for middelalderens køkkenurter samt læge- og haveplanter, og har stor kulturhistorisk værdi.

Kirkegårdsdige med ekstensiv pleje der har bevaret en rig og varieret vegetation. Foto: Merete Johannsen

Indenfor kirkegårdsdiget står der typisk store gamle træer og en varieret buskbeplantning. Græsarealerne udgør en stigende andel af kirkegårdene, da mange vælge et urnested frem for en gravplads.

I de seneste år har interessen for skovkirkegårde været stigende, hvilket er en oplagt mulighed for at plante lunde og trægrupper af forskellige træarter på de store græsplæner.

Rigtig mange arter er tæt knyttet til store gamle træer. Det er arter som spætter og træløbere, træbukke og andre insekter samt svampe. Gamle kirkegårde kan indeholde en høj biodiversitet af svampe. Desuden kan græsplænerne indeholde en del græslandsarter, hvis de er gamle og ugødskede.

Generelt er arterne på en kirkegård danske. Undtaget er dog gravstederne, hvor beplantningen bestemmes af de tilknyttede personer.

I takt med at indbyggertallet stiger, stiger behovet for grønne åndehuller også. Kirkegårdene benyttes i højere grad som grønne åndehuller til ophold og afslapning. Udvikling af biodiversitet på kirkegården kan derfor være et trækplaster for besøgende. Flere arter og mere varieret natur giver flere oplevelser.

Kirkegårde har allerede både kompost-, sten- og kvasdynger på deres arbejdsareal, som alle tilbyder særdeles gode forhold til smådyrene. Særligt kvas og sten kan også være dekorative elementer i det vildere parkudtryk.

Odder ny kirkegård er varieret med store træer, buske, plæner og grusbelagte stier.  Foto: Merete Johannsen

Baneterræn

Igennem jernbanedriften i Danmark er baneterrænerne blevet til unikke miljøer, der er levested for en lang række nationalt sjældne arter. Driften har med tiden formet områderne, så de i dag efterligner små steppe- og klippelandskaber (ruderater). Det næringsfattige underlag ved baneterrænerne består af grus, sand eller skærver. Nøjsomme arter, der ellers ville blive udkonkurreret af andre planter, trives derfor ved baneterrænerne. Da der ikke er noget tæt, skyggende plantedække til at køle luften ved jordoverfladen, hæves det lokale miljøs temperatur, og dermed fremmer baneterrænets mikroklima arter som tolerer tørke, varme og forstyrrelser.

Her kan du indberette arealer med indsats for øget biodiversitet i Odder Kommune:

Her kan alle der ejer eller passer et grønt areal, indberette indsatser for øget biodiversitet: Link til kortet