Vandhuller og småsøer

Vandhuller og småsøer er en meget almindelig del af den danske natur, og der lever mange plante- og dyrearter både i, og nær vandhuller.

Foruden forskellige plante- og dyreplankton, lever der mange insekter i vandhullerne, og flere af disse kommer flyvende til og yngler heri,  som f.eks. guldsmede, vandnymfer og vandkalve. Pattedyr i agerlandet som rådyr søger til vandhullerne for at drikke. Planterne tilknyttet vandhuller er tilpasset de forskellige zoner lige fra undervandsplanter på bunden til flydeplanter i vandfasen til sumpplanter på bredden af vandhullerne. Langs vandhullernes bredder i rørsump og krat lever mange sang- og spurvefugle som f.eks. rørspurv. 

Lysåbent vandhul med vandplanter ved Stampmølledalen. Her yngler løvfrø og stor vandsalamander. Foto: Lisette Søgaard

Ligesom guldsmede er padder (frøer, tudser og salamandre) afhængige af vandhuller en stor del af året for at yngle. Hvis man sikrer gode vilkår for padderne, der stiller særlige krav til de biologiske forhold, vandkvaliteten og også til omgivelserne omkring vandhullet, sikrer man samtidig gode vilkår for andre arter, der er knyttet til vandhuller. Dette vil give en større diversitet af insekter, fugle og planter.

Paddebestanden i Danmark har længe været i tilbagegang som følge af udviklingen, hvor mange vandhuller er forsvundet eller har fået dårlig vandkvalitet. For at bevare vore paddebestande kræver det derfor en særlig indsats med at pleje vandhuller og etablere nye vandhuller. Padder er fredede og flere danske padder er omfattet af habitatdirektivets artsbeskyttelse og opført på direktivets Bilag IV så som løvfrø, grønbroget tudse, strandtudse, spidssnudet frø og stor vandsalamander. Disse arter kræver særlig beskyttelse, og det er disse arter, der er størst fokus på i kommunens forvaltning af vandhuller. 

Vandhuller er enten permanent vanddækkede eller periodisk udtørrende om sommeren - også kaldet temporært vanddækkede. Temporære vandhuller har en stor betydning for padder, biller og guldsmedes succes for at yngle, idet udtørring af vandhuller bevirker, at fisk ikke kan overleve. Tilstedeværelsen af fisk i vandhuller og mindre søer har en negativ påvirkning på populationen af padder, biller og guldsmede, fordi fisk æder deres æg, larver og haletudser. 

Nyanlagte og naturligt opståede vandhuller, udvikler hurtigt et naturligt dyre- og planteliv, og det er en effektiv metode til at skabe et område med god biodiversitet og et naturindhold, der adskiller sig fra de tørre områder.

 

Vandhuller og småsøer i Odder Kommune

Odder Kommune har ingen store søer, men flere mindre søer og mange små vandhuller herunder gadekær, branddamme og regnvandsbassiner.

Lille sø der ligger som en integreret del af et større naturområde. Foto: Stine Wraae Bach

De fleste vandhuller i Odder Kommune er næringsrige og mange har behov for regelmæssige oprensninger for at bevare naturværdien, særlig de, der er udsat for næringspåvirkning fra landbrugsarealer. Vandhuller med den største biodiversitet ligger ofte som en integreret del af større naturområder. 

Gadekær/Branddamme
I flere af Odder Kommunes landsbyer ligger branddamme og gadekær centralt placeret i landsbyen. Når de er større end 100 m og har et naturligt dyre- og planteliv, er de omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. De fleste branddamme har ikke længere nogen praktisk betydning, men har ligesom gadekærene kulturhistoriske og naturmæssige værdier, og kan også have rekreativ betydning og være samlingssted for landsbyens beboere. Gadekær og branddamme er typisk kunstigt anlagt med stejle brinker, tilgroede og meget næringsrige, hvilket forringer deres værdi som levested for padder. Der er et stort potentiale for at fremme biodiversiteten i kommunens gadekær og branddamme, der kan blive gode ynglesteder for padder igennem renovering bl.a. ved udjævning af brinker og oprensning. Hvis I som beboere i en landsby har lyst til at renovere jeres gadekær for at øge naturværdien, kan I søge tilladelse ved kommunen på dette skema.

Regnvandsbassiner
Der er mange overløbsbassiner og regnvandsbassiner i kommunen. De er registreret som tekniske anlæg, men har også naturmæssig værdi. De bassiner der er over 100 m2 og har et naturligt dyre- og planteliv, er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Samn Forsyning står for vedligeholdelsen af en del af bassinerne, hvis primære formål er, at øge bassinets kapacitet til lagring af regnvand/renset spildevand, ved at fjerne så meget bevoksning så muligt. Odder Kommune kan i samarbejde med Samn Forsyning udarbejde praksis for udformning og skånsom oprensning, hvor der tages hensyn til dyre og plantelivet.

Sådan skabes det gode vandhul

Her kan du læse om: oprensning og etablering af vandhuller