Gamle træer

Vi ser dem i byen, i skoven og i det åbne land. Gigantiske gamle træer med store trækroner, hullede stammer og krogede grene. De store gamle træer er æstetiske skulpturer, der ændrer udtryk efter årstiderne og tilfører landskabet en kulturhistorisk karakter samtidig med, at de har stor betydning for biodiversiteten.

Gammelt træ med "krykker". Foto: Merete Johannsen

Store gamle træer med hulheder i stammen, sprækker i barken, døde grene og saftløb er levested for en mosaik af forskellige arter som egern, flagermus, fugle og bier, der lever i træernes hulrum, insekter og fugle der fouragerer på andre arter som lever på træerne, laver og mosser der lever på grov bark, svampe og forskellige larver, der nedbryder træ eller lever af saft fra de gamle træer. De fleste træer producerer desuden frugter, bær eller nødder, hvilket er føde for mange dyr.

Der kan gå op mod 100 år, før træer er store og gamle. Når gamle træer fældes og nye træer plantes, vil der gå utrolig lang tid med at genskabe de gode leve- og fødesteder, der var i de gamle træer. Hvis der ikke skal blive mangel på leve- og fødesteder til den mangfoldighed af liv, der er tilknyttet gamle træer, er det nødvendigt at bevare de gamle træer i stedet for at fælde dem.

Koralpigsvamp på døende træ på Gyllingnæs. Svampen er rødlistet som værende næsten truet (NT). Foto: Merete Johannsen                                                                               

 

Gammelt veterantræ på Gyllingnæs. Foto: Merete Johannsen

Ofte vil der være flest arter knyttet til de træer, der har været længst tid i landet, og kan blive rigtig gamle. Antallet af organismer stiger med træernes alder. Gamle egetræer, både stilkeg og vintereg, er naturmæssigt særligt værdifulde og kan være levested for op til 1.000 arter af fugle, smådyr, insekter, mosser, laver og svampe.

Veterantræer

Træer der ser ud til at have levet et hårdt liv, kaldes for veterantræer. Det er ofte gamle træer med stor stammediameter, sårskader, hulheder og langsom vækst. De er i kraft af deres langsomme vækst, grove, varierede bark, udsivende saft og indre hulheder velegnede levesteder for en mangfoldighed af svampe, laver, mosser, insekter og fugle.

Træers værdi som levesteder kan fremmes gennem veteranisering, dvs. målrettet beskadigelse af træet, uden at man slår træet ihjel. Man kan skære store topgrene af veterantræer og veteraniserede træer, så træet bliver mindre toptungt og har mindre risiko for at vælte. Dermed kan de i bedste fald leve videre i mere end 100 år, til glæde for hundredevis af arter.

Dødt ved

Når et gammelt træ dør og bliver til dødt ved, er det stadig værdifuldt levested for en lang række organismer. Det gælder både det ”stående” døde ved, de væltede træer og de dele af træet,  som ligger hen på skovbunden, det såkaldte ”liggende” døde ved. Det skønnes, at op mod en tredjedel af alle skovens dyr, svampe og planter er knyttet til træer i forfald og til dødt ved under nedbrydning.

Stående dødt bøgetræ under nedbrydning af østershatte. Foto: Jakob Johannsen

Liggende dødt ved i Vejlskov. Foto: Lisette Søgaard

Bevaringsværdige gamle træer i Odder Kommune

Den gamle eg v. Vejlskoven, Horsensvej

Denne gamle stilk-eg, også kaldet den tykke eg eller Frederik den VII’s eg, står ca. 2 km syd for Odder op til Horsensvej overfor Vejlskoven. Egen er mellem 600 og 1000 år og der er stadig liv i den.
Den Gamle Eg er fredet og markeret med en fredssten sat af Emil v. Holstein-Rathlou, godset Rathlousdal. I 2013 blev der fundet rester af den sjældne bille eremit i træet.

Den gamle eg v. Vejlskoven, Foto: Lisette Søgaard

Tyndege

Yderst på Gyllingnæs står nogle gamle fritstående ege, der med vindblæste kroner med smukke krogede grene sætter sit helt unikke præg på landskabsbilledet. Det var her man i 1970'erne planlagde at anlægge Danmarks første atomkraftværk.

Tyndege på spidsen af Gyllingnæs, også kaldet Kalsemade. Foto: Merete Johannsen

Egetræet på Nølevvej

Et af de træer, der har historisk betydning, er egetræet på Nølevvej i Odder, der står sammen med en ”navlesten” og markerer Danmarks Navle. Hvis man laver en cirkel rundt om Danmark (excl. Bornholm og Færøerne,) ligger centrum på dette sted. I gamle avisartikler kan man læse, at stedet allerede i 1955 er omtalt som »Navlen«.

​Egetræet på Nølevvej. Foto: Lisette Søgaard

Evighedstræer

Danmarks Naturfredningsforening har indgået frivillige aftaler med private og offentlige træejere om at passe og pleje store, gamle træer. I samarbejde med træejeren har de udvalgt nogle træer, som kan blive til ”Evighedstræer”. Aftalen er ikke en formel fredning af træet, men en hensigtserklæring, der forpligter ejeren til at passe på træet så længe, det er muligt. Du kan læse mere om ordningen på hjemmesiden for Danmarks Naturfredningsforening.