Fjorde og de indre farvande
• Reducere udledningen af næringsrigt overfladevand fra vandløb og dræn til vores fjorde og indre farvande langs kysterne, ved at genskabe vådområder på lavbundsarealer
• Udplante ålegræsbede i egnede kystvande
• Etablere nye stenrev og lægge diffuse sten ud i kystvandene
• Etablere fjordhaver med udsætning af muslinger og tang på liner under broer og moler, der kan høstes af borgerne
• Opfiske krabber i inderfjorden
• Etablere naturskole ved kysten med formidling om biodiversiteten i fjorde, indre farvande og på stranden med fokus på tilstanden, og hvad vi kan gøre, for at forbedre tilstanden
Kystnatur
• Begrænse adgangen til specifikke yngleområder på strandenge og strandoverdrev i fuglenes yngleperioder
• Kortlægge rynket rose langs østkysten samt rundt om Tunø og Alrø
• Bekæmpe invasive arter, fortrinsvis med græsning. Læs mere under afsnittet "Invasive arter"
• Sikre græsning af strandenge og strandoverdrev. Læs mere under afsnittet "Forslag til virkemidler for beskyttet natur"
• Bevare/genskabe naturlig kystdynamik
• Genskabe kystnatur og udvide områder med strandeng/strandoverdrev
• Genskabe kystnatur ved formidling til sommerhusejere om ændret pleje af deres grønne arealer ud til kysten
Havne
• Begrænse adgang til specifikke yngleområder på moler i fuglenes yngleperioder
• Reducere udledningen af forurenet og næringsrigt vand til havne
• Vejlede om miljøvenlig brug af kemikalier til vedligeholdelsesarbejde af skibe i havne
• Reducere brug af gødning og sprøjtemidler på havnepladser og grønne arealer
• Indsamle affald, opskyllet plastaffald, fiskesnøre mm.
• Vejlede om miljøvenlig bortskaffelse af affald og spildevand fra både
Udsigt fra Vadegrunden v. Lerdrup Bugt. Foto: Merete Johannsen