Det kan vi gøre


Kommunen:

• Gennemføre kurser for driftsfolkene med fokus på biodiverse elementer og deres vedligehold og funktion

• Gennemføre kampagner for økologisk drift af landbrugsarealer

• Støtte op om, og opfordre landbrugsbedrifter til få udarbejdet naturplaner og fokusplaner, med henblik på at øge naturindholdet på deres ejendom

• Gennemføre kampagner for naturvenlig drift med blomster på grønne arealer og haver, evt. i samarbejde med Økologiens Have og DN Odder

• Informere borgere og virksomheder om virkemidlerne til at øge biodiversiteten gennem artikler, film, mails, foredrag, plakater/flyers i byens butikker og udstillinger på Central-hotellet, Odder Museum, Parkhuset eller andre steder

• Giv konkret vejledning i omlægningen til naturvenlig drift

• Opfordre virksomheder til at informere, om hvordan de kom i gang, som inspiration til andre virksomheder

• Opsætte infoskilte ved biodiversitetstiltag i det offentlige rum, så formål og hensigt er tydeligt

• Uddele infoskilte til borgerne, som kan opsættes ved synlige biodiversitetstiltag

• Indgå i samarbejde med aktører som kan ’brande’ os på deres hjemmesider, i deres magasiner eller i bybilledet. F.eks. Vild med Vilje, DN, Økologiens Have, virksomheder

• Støtte op om private initiativer og samskabelsesprojekter, f.eks. ved at:

  • Opsætte forsøg med borgerstyret projekt på et kommunalt areal. Udbyd et forsøgsareal eller læg op til, at private forslår et areal
  • Indgå samarbejde med borgere, foreninger og virksomheder m.fl. om et fælles projekt
  • Starte projekter, hvor private bidrager økonomisk og tidsmæssigt til et projekt, som f.eks. at donere blomsterfrø

• Brug medierne mere –Odder Avis, hjemmesiden og FB:

  • Inviter avis og andre til arrangementer og projekter
  • Skriv artikler om de tiltag, arrangementer, projekter der er i gang og resultaterne heraf. Både kommunalt, hos foreninger, virksomheder og hos private. Fx kursus i Økologien Have, ture med DN, udstilling på museet, privat ’Åben Have’
  • Lav fast månedlig artikel om hvilke biodiverse tiltag, som kan igangsættes i den private have i denne måned. Link til hjemmeside med forslag til udtryk og effekten af elementerne 

◾ Give borgerne mulighed for at indberette arealer med biodiversitetstiltag

• Oprette en facebook-gruppe, hvor borgere kan inspirere hinanden i indsatsen med at øge biodiversiteten

• Oprette en årlig biodiversitets-konkurrence og uddele en biodiversitets-pris til en borger, forening, virksomhed, der har gjort en særlig indsats for at øge biodiversiteten 

Borgere:

• Opsætte infoskilte på arealer med indsats for biodiversitet, f.eks. ved et fælleskommunalt skilt eller "Vild med vilje" eller "Giftfri haver"

• Lægge billeder, historier, guides o.a. op på kommunens facebook gruppe


Virksomheder:

• Indgå i samarbejde med private, Odder kommune, foreninger eller " Vild med vilje" om vildere udearealer

• Fungere som trend-sættere og inspirere andre virksomheder til grønnere udearealer/profiler, evt. ved et pilotprojekt i samarbejde med Odder Kommune 


Foreninger

I Odder Kommune har vi en række foreninger som ønsker at bidrage til formidling af mere biodiversitet i kommunen. Alle kan de, foruden egne projekter og arrangementer, bidrage til formidling af, hvordan private kan påvirke biodiversiteten i egne haver og i det offentlige rum.

• Økologiens Have kan bruges som formidlere for børnehaver, skoler og øvrige institutioner, private og boligforeninger, virksomheder. Formidling kan være om privat havebrug med mere biodiversitet eller gennerelle tiltag i det offentlige rum og kan ske ved rundvisning og kurser for private, professionelle, institutioner o.a.

• Odder Museum har udarbejdet skolemateriale om kortlægning af byens natur samt ekskursioner og arbejdsdage med fokus på optælling af arter i forskellige naturtyper og oprettelse af udvalgt naturtype - skov. Lignende projekter kan gentages i større og mindre skala, med inddragelse af andre institutioner – børnehaver, plejecentre, virksomheder eller private.

• Danmarks Naturfredningsforening, afdeling Odder (DN/Odder) arrangerer ture for borgerne med fokus på biodiversiteten og den vilde natur. Dette kan udvides til oplæg om for foreninger eller virksomheder, med fokus på hvad de, økonomisk nemt, kan indføre på deres egne udearealer. Evt. i samarbejde med kommunen.  I 2007 udgav DN/Odder rapporten ”Fremtidens natur i Odder Kommune”, som beskriver og kommer med forslag til fremtidens natur i Odder Kommune.  Her kan du kan læse Rapporten

Grønt Råd

Rådet er sammensat af følgende organisationer/foreninger

  • Landboforeningen Odder-Skanderborg
  • Odderegnens Familielandbrug
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Danmarks Jægerforbund
  • Dansk Botanisk Forening
  • Friluftsrådet
  • Dansk Ornitologisk Forening
  • Danmarks Sportsfiskerforbund/Odder Sportsfiskerforening
  • Naturstyrelsen, Søhøjlandet Statsskovdistrikt
  • Økologiens Have

Idéen om en biodiversitetsplan blev "født" i Grønt råd i 2017. For at skabe opmærksom om biodiversitet og bidrage til kortlægningen af arter i kommunen, blev der i regi af grønt Råd afholdt en bioblitz v. Sondrup strand og Skablund skov  i sommeren 2019. Bioblitz er en fælles jagt på arter i et afgrænset område, over et bestemt tidsinterval. DN/Odder var tovholder på bioblitzen, der blev afholdt over 6 timer, og alle fremmødte fandt en masse forskellige arter af planter, insekter og svampe i skoven, på engen, langs kysten, i havet og i vandløbet.

Stemningsbilleder fra bioblitz 2019 v. Sondrup strand

Grønt Råd kan bidrage til formidling om biodiversitet ved at:

• Afholde flere bioblitz

• Informere de respektive foreninger og organisationer om Odder Kommunes biodiversitetsplan og formålet hermed, samt informere medlemmerne om tiltag, der fremmer biodiversiteten.

 

Vild Med Vilje er en bevægelse for alle der vil give plads til mere natur, der hvor vi bor, lever arbejder og leger.

Både virksomheder, kommuner, institutioner og private kan blive Vild Med Vilje.

Læs mere om Vild Med Vilje