Vores forståelse af og holdning til hvad der er pænt, er altafgørende for biodiversiteten på de grønne arealer og i haverne.
Kortklippede græsplæner, bede med forædlede og ikke-hjemmehørende arter og en holdning til at uorden er grimt, skaber grønne arealer og haver med lav biodiversitet.
Arealer befæstet med asfalt, fliser, granitskærver og flis udgør en væsentlig del af haver og grønne arealer i byrummet, og optager plads, der kunne have være levesteder for de vilde dyr og planter. Derfor er de en trussel mod biodiversiteten.
Store plæner, der slås hyppigt og ensartet, giver ikke plads til de vilde blomster: De er golde ørkener for insekterne, som er det nederste led af fødekæden og derfor spiller en vigtig rolle for både flora og fauna, når de henholdsvis bestøver og er føde for andre arter.
Forædlede plantearter er ofte smukke at se på, men har ikke samme fødeværdi for insekterne som ikke-forædlede. De ikke-hjemmehørende arter har ikke nær så mange arter tilknyttet sig som de hjemmehørende. Valget af forædlede og ikke-hjemmehørende arter er derfor med til at forringe biodiversiteten på grønne arealer og i haver.
Mangel på variation af levesteder påvirker også biodiversiteten i negativ retning.