I dag er 14,5 % af landet skovbevokset, men målet er at nå op på 20-25 % gennem en trægeneration, ved såvel privat som offentlig skovrejsning.
Skovrejsning har mange formål. Nye skove er et vigtigt virkemiddel til at beskytte vores drikkevand. Nye skove producerer ilt og gavner klimaet ved at optage og oplagre CO2. En skov lagrer væsentlig mere CO2 end landbrugsjord. Nye skove skaber grundlag for et rigt friluftsliv samt herlighedsværdi på ejendommen.
Biodiversiteten på marker i omdrift er generelt lav og ethvert tiltag, der reducerer omdriftsarealet vil kunne bidrage til at øge biodiversiteten. Når landbrugsarealer bliver omlagt til skov, ophører tilførslen af sprøjtemidler og næringsstoffer, og der skabes mere biodiversitet i landzonen.
Nye skove kan bidrage til at sikre den biologiske mangfoldighed på længere sigt. Det vil vare meget lang tid før denne indsats har en effekt, og inden da, kan de truede arter være uddøde. Derfor er det vigtigt, at der sættes ind, hvor de truede arter lever i dag, altså i de eksisterende skove.
Hvis nye skove skal udgøre et væsentligt bidrage til at løse biodiversitetskrisen, skal de anlægges med biodiversitetsformål. Der skal tænkes i at skabe variation og udnytte og forstærke de naturgivne forhold; Der skal plantes forskellige træer og buske, som passer til stedets jordbund og klima, og terrænets variationer skal udnyttes. F.eks. kan man undlade at tilplante lavninger, men i stedet lade disse udvikle sig til skovmoser eller skovsøer. Det er også vigtigt at lade arealer henligge som skovlysninger, da disse er vigtige levesteder for en række af de sjældne og truede arter, herunder perlemor-sommerfugle.
Skovbrynet danner rammen omkring skovrejsninger, og jo bredere det det er, des større er muligheden for at skabe variation og vigtige habitater. Hjemmehørende arter af forskellige frugt- og bærsættende træer og buske med lang blomstringstid (og hvide blomster) er vigtige elementer i skovbrynet, og vælger man tornede og uigennemtrængelige vækster som slåen, tjørn og mirabel, vil de fungere som skjule- og ynglesteder for småfuglene.
Man kan også tilføje elementer, for at det naturlige dyre- og planteliv hurtigere skal indfinde sig. F.eks. ved anlæg af sten- og jorddiger, redekasser, stenbunker m.m.
Den største biodiversitet opnår man imidlertid ved at lade et areal henligge og springe i skov - successionsskov, frem for at plante.
Succesionsskov
Succesionsskov er skov, som får lov til at udvikle sig til skov ved naturlig tilgroning; man lader et område passe sig selv, og efterhånden vil det springe i skov. Man kan helt lade stå til og lade træer og buske tage kampen op mod græs og komprimeret jord. Det vil som regel tage lang tid, før der etablerer sig skov, men med tiden vil det lykkes.
Skovens udvikling, eller succession vil være påvirket af miljøet, dvs. jordbundens beskaffenhed (bl.a. surhedsgrad, næringsindhold, fugtighed), vejr- og vindpåvirkning, og hvilke planter der vokser i området, og som kan donere frø. Den endelige sammensætning af træer vil afhænge af konkurrencen mellem de planter, der indvandrer.
Hvis man ønsker at processen skal gå lidt hurtigere, kan man vælge at indplante nogle af de hjemmehørende arter, der giver store naturoplevelser og som har stor værdi for biodiversiteten.
Skovlysninger samt skovmoser og skovsøer bør også indtænkes, for at fremme mulighederne for at skabe en skov med høj biodiversitet.