Fokus- og ansvarsarter - fotos efterlyses

Fokus- og ansvarsarter

Odder Kommune har udpeget en række fokus- og ansvarsarter, som er afhængige af god natur. Flere af disse arter er relativt almindelige dyr og planter, som er i tilbagegang. Andre er mere eller mindre sjældne arter, hvor vi har en særlig forpligtelse til at sikre deres levesteder.  

De indsatser der foreslås i denne biodiversitetsplan vil gavne ansvars- og fokusarterne. En fremgang af disse arter indikerer således, at udviklingen mod en rigere natur er i gang. Flere af fokus-og ansvarsarterne er let genkendelige, og kan følges og overvåges af alle, som har lyst til at følge udviklingen af naturens tilstand. 

Pattedyr

 Foto af odder mangler - har du ét ?

Odder (Lutra Lutra)

Lever ved vådområder og i tilknytning til vandløb. Arten er udbredt i Jylland. Er i 2018 rødlistet som sårbar, men i fremgang. Arten er også fredet og omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Er registreret spredt rundt omkring i kommunen.

 

Foto af grævling mangler - har du ét?

Grævling (Meles meles);

Er udbredt, men mange dræbes i trafikken. Den lever ofte i lyse løvskove, men finder sin føde i det åbne land. Er fredet.

 

Foto af hare mangler - har du ét?

Hare (Lepus europaeus);

Er i dag udbredt men ved rødliste-vurderingen i 2007 var haren rødlistet som ”sårbar”. Den lever i det åbne land og træffes i haver,  parker, enge, græsmarker og landbrugsarealer. Er fredet.

 

Pindsvin (Erinaceus europaeus). Foto: Merete Johannsen. 

Lever i haver, skovbryn og åbne arealer. Er fredet.

 

Foto af marsvin mangler - har du ét?

Marsvin  (Phocoena phocoena)

Lever i havet og har en stabil bestand.  Ses ofte langs kysterne i Odder Kommune. Fredet og Bilag IV-art.

 

 

Foto af spættet sæl mangler - har du ét?

Spættet sæl (Phoca vitulina)

Lever i havet og har en stabil bestand. Ses af og til langs kysterne i Odder Kommune, særligt i Horsens Fjord. Arten optræder på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området Horsens Fjord, havet øst for og Endelave

 

Fugle

Foto af stor hornugle mangler - har du ét?

Stor hornugle (Bubo bubo)

Stor Hornugle holder i Danmark ofte til ved grusgrave eller på lignende steder, men er også set rykke meget nærmere byerne, til fx lossepladser.  Er fredet og i 2017 er ynglebestanden rødlistevurderet som truet, men i fremgang. Er kendt fra én lokaltet i Odder Kommune.

 

Foto af havørn mangler - har du ét?

Havørn (Haliaeetus albicilla)

Havørnen yngler i løv- eller nåletræer ved fjorde og lavvandede kyster, hvor der er rigeligt med føde i form af vandfugle og fisk. Arten kan også yngle ved større vådområder og søer. Om vinteren ses den ved kysterne og de større søer, hvor de raster og søger føde. Er fredet og i 2017 er ynglebestanden rødlistevurderet som næsten truet, men i fremgang. Ses ofte i Horsens Fjord-området.

 

Foto af rød glente  mangler - har du ét?

Rød glente (Milvus milvus)

Rød glente er tilknyttet kulturlandskabet. De danske ynglepar findes især i dyrkede områder med småskove. Reden placeres i en mindre skov, mens fødesøgningen finder sted i det åbne land, fx langs skovbryn og levende hegn. Er fredet og i 2017 er ynglebestanden rødlistevurderet som sårbar, men i fremgang. Ses ofte i Odder Kommune.

 

Foto af ravn  mangler - har du ét?

Ravn (Corvus corax)

Ravnen forekommer i det åbne landskab og yngler i høj træer. Er mest talrig i det sydlige og østlige Jylland og på Fyn, men har spredt sig over det meste af landet. De danske ravne er standfugle, der kun strejfer en smule omkring uden for yngletiden. Er i fremgang og ses ofte i Odder Kommune.

 

Foto af vibe mangler - har du ét?

Vibe (Vanellus vanellus)

Yngler på strandenge, åbent agerland o.l. Foretrækker fugtige områder med lav nedgræsset vegetation, hvor den kan finde insekter, orme og andre fødeemner. Ungerne finder selv deres føde kort tid efter klækningen, og det er vigtigt for overlevelseschancen, at fødemængden er rigelig. Af samme grund er overlevelsen signifikant mindre på dyrket landbrugsjord end på en fugtig strandeng. Arten er i hastig tilbagegang, og er rødlistevurderet som sårbar i 2017.

 

Foto af agerhøne mangler - har du ét?

Agerhøne (Perdix perdix)

I Danmark er den udbredt i det åbne land, især på agerjord, hvor driften ikke er for intensiv, men også på heder og i moser. De største bestande findes i områder, hvor der sker udsætning til jagt, f.eks. ved godser på Midtsjælland og i Nordøstjylland. Der udsættes mere end 50.000 agerhøns om året i Danmark. Arten er gået kraftigt tilbage over en langårrække, og bestanden er reduceret med over 80 % på 40 år. Er i 2017 rødlistevurderet som sårbar, men bestanden vurderes nu at være stabil.

 

Foto af sanglærke mangler - har du ét

Sanglærke (Alauda arvensis)

Sanglærken er karakterfugl i det åbne land, og dens succes skyldes især, at den er tilpasset dyrkede marker. Reden anlægges i en vis afstand fra træer, formentlig for at undgå redeplyndring fra kragefugle, der benytter grenene som udsigtsposter. Bestanden har været i tilbagegang over en lang årrække og arten er i 2017 rødlistevurderet som næsten truet.

Landsvale (Hirundo rustica). Foto: Merete Johannsen

En almindelig ynglefugl på gårde med husdyrhold, specielt med kreaturer, men den optræder også som ynglefugl i byer. Artens ynglebestand i Danmark vurderes at have været i gradvis tilbagegang over en lang årrække.

 

Foto af digesvale mangler - har du ét?

Digesvale (Riparia riparia)

Digesvalen lever i grusgrave, klinter, stejle åbrinker og lignende, hvor den yngler i huller på op til en meters dybde, som den selv graver ud. Bestanden har været i markant tilbagegang over en lang årrække, og arten er i 2017 rødlistevurderet som næsten truet. Findes bl.a. på Tunø, hvor den bygger rede i kystskrænterne.

 

Foto af tejst mangler - har du ét?

Tejst (Cepphus grylle)

I Danmark yngler tejst i havnemoler, under sten og fiskekasser samt i den sydligste del af Kattegat i lerklinter, som den selv - som det eneste sted i verden - graver redehuller i. Tejsten yngler, ligesom de andre alkefugle, i kolonier. Herhjemme forekommer den i en del små og større kolonier. Bestanden vurderes at være stabil i Danmark.  Findes bl.a. på Tunø, hvor den bygger rede i kystskrænterne.

 

Foto af nattergal mangler - har du ét?

Nattergal (Luscinia luscinia)

Nattergalen yngler i fugtige områder såsom moser tilgroet med rørskov og pilekrat, langs søer og vandløb og desuden sjældent i lukket løvskov. Ynglebestanden har været i tilbagegang over en lang årrække, og den er i 2017 rødlistevurderet som sårbar. Arten kan høres i de store sammenhængende moseområder, som findes i kommunen.

 

Padder og krybdyr

Strandtudse ( Epidalea calamita).

Lever kystnært og findes, hvor der er lav eller sparsom vegetation med gode fourageringsmuligheder samt soleksponerede pytter og småvandhuller, der opstår kortvarigt, og hvor konkurrencetrykket fra andre padder samt prædationstrykket er ret lille.  Arten vurderes at være i tilbagegang, og er rødlistevurderet som truet i 2018. Fredet og Bilag IV-art. Er registreret på et par lokaliteter ved Norsminde Fjord.

 

Løvfrø (Hyla arborea). Foto: Lisette Søgaard

Ynglevandhullerne er som udgangspunkt varme, fri for fisk, rene og med god vegetation, men ikke overbegroede og skyggede. De kan være både temporære og permanente, men der skal være lavvandede partier, der kan opvarmes godt af solen. Arten er rødlistevurderet som næsten truet i 2018. Er fredet og Bilag IV-art. Findes i den nordvestlige del af Odder kommune, hvor den er under spredning.

 

Foto af grønbroget tudse mangler - har du ét?

Grønbroget tudse (Bufotes variabilis)

Arten lever som regel meget tæt på kysten i små lavvandede vandhuller, der tørrer ud i løbet af sommeren. Efter parringen holder tudserne til i tæt vegetation på steder med mulighed for at gemme sig for fjender. De kommer frem om aftenen og natten for at søge føde. Dyrene kan vandre adskillige kilometer væk fra vandhullet efter at have parret sig. Arten vurderes at være i tilbagegang, og er rødlistevurderet som truet i 2018. Fredet og Bilag IV-art. Findes på Tunø.

 

Foto af stor vandsalamander mangler - har du ét?

Stor vandsalamander (Triturus cristatus)

Lever ofte nær huse og hegn. Yngler i rentvandede vandhuller, også små under 100m2, og næsten altid, hvor der ikke er fisk. Er gået tilbage i antal på grund af forurening og udsætning af fisk og ænder i vandhuller. Arten er fredet og Bilag IV-art.

 

Foto af markfirben mangler - har du ét?​

Markfirben (Lacerta agilis)

Ses oftest på steder med løs sandet jord, dvs. heder, klitter, skrænter og vej- og jernbaneskråninger. Arten er i tilbagegang og rødlistevurderet som sårbar i 2018. Fredet og Bilag IV-art.

 

Planter

There was an error loading the image

System.DivideByZeroException: Attempted to divide by zero. at COWIPLAN.Website.Controllers.CustomExtensions.DisPlayUmbracoMediaImageExtensions.GetImageHtml(Media image, IPublishedContent currentpage, String cropAlias, CropModel cropModel, Int32 imageMaxWidth, Boolean forceImageSize, Boolean lazyload, Boolean ifSvgGetSvgHtml, String cssClass, String culture, String altText, String quality)Maj-gøgeurt Dactylorhiza (majalis ssp. majalis), Foto: Stine Wraae Bach.

Orkidé-art, som vokser i enge og kær rundt omkring i kommunen. Arten er fredet.

 

Tyndakset gøgeurt (Orchis mascula). Foto: Merete Johannsen

Denne smukke orkidé er udpeget som Odder Kommuns ansvarsart. Arten vokser bl.a. i lysåbne, muldrige løvskove og findes i en række af kommunens kalkrige løvskove. Arten er fredet.

 

Slangetunge (Ophioglossum vulgatum). Foto, Merete Johansnen

Denne lille helt specielle plante er en karsporeplante, som vokser på den tørre del af strandenge, strandoverdrev, klitlavninger og ferske enge. Er kendt fra en lokalitet i Odder Kommune; Amstrup enge.

 

There was an error loading the image

System.DivideByZeroException: Attempted to divide by zero. at COWIPLAN.Website.Controllers.CustomExtensions.DisPlayUmbracoMediaImageExtensions.GetImageHtml(Media image, IPublishedContent currentpage, String cropAlias, CropModel cropModel, Int32 imageMaxWidth, Boolean forceImageSize, Boolean lazyload, Boolean ifSvgGetSvgHtml, String cssClass, String culture, String altText, String quality)Leverurt (Parnassia palustris). Foto: Stine Wraae Bach

Vokser i enge, kær og moser og strandenge. Der er ét kendt voksested i Odder Kommune; Amstrup enge.  Arten er i tilbagegang og  rødlistevurderet som næsten truet i 2019. Trusler er manglende græsning, tilgroning, næringsbelastning samt unaturlig hydrologi.

 

Strandrødtop (Odontites litoralis). Foto: Merete Johannsen

Vokser i strandenge i den såkaldte harrilzone. Det er en enårig halvsnylter med selvstændig fotosyntese, men supplerer ved at snylte på andre urter gennem sugeorganer, den sender ind i deres rødder.  Er ret sjælden og rødliste-vurderet som moderat truet. Går tilbage ved græsningsophør. Vokser hist og her i kystegne, bl.a. i Amstrup enge og på Alrø. Strand-rødtop er en dansk ansvarsart, fordi det er vurderet, at Danmark rummer 20% af verdensbestanden. 

 

Plettet Kongepen (Hypochoeris maculata). Foto: Merete Johannsen

 

Vokser på græsland. Arten er gået tilbage og er rødlistet som næsten truet i 2019. Trusler er manglende græsning, tilgroning og næringsbelastning. Arten vokser ved Saksild strand.

 

There was an error loading the image

System.DivideByZeroException: Attempted to divide by zero. at COWIPLAN.Website.Controllers.CustomExtensions.DisPlayUmbracoMediaImageExtensions.GetImageHtml(Media image, IPublishedContent currentpage, String cropAlias, CropModel cropModel, Int32 imageMaxWidth, Boolean forceImageSize, Boolean lazyload, Boolean ifSvgGetSvgHtml, String cssClass, String culture, String altText, String quality)Engblomme (Trollius europaeus). Foto: Merete Johannsen.

Var tidligere almindelig i kær og enge. Arten er i tilbagegang og  rødlistevurderet som næsten truet i 2019. Trusler er manglende græsning, tilgroning, næringsbelastning samt unaturlig hydrologi. Der er nu kun ét kendt voksested i kommunen.

 

Opret kobjælde, (Anemone Pulsatilla). Foto: Merete Johannsen.

Vokser på kystnære bakker og overdrev. Arten, der er udpeget som national ansvarsart for Danmark, vurderes at være stabil på landsplan. Der er ét kendt voksested i kommunen.

 

Blå anemone, (Hepatica nobilis). Foto: Merete Johannsen.

Let genkendelig forårsbebuder som vokser på kalkrig muldbund i skove og på skrænter, hvor der ikke dannes et tæt lag af visne blade. Arten, som vurderes at være stabil, vokser i få skove i kommunen. 

 

Trekløft-alant (Inula conyzae). Foto: Merete Johannsen.

Vokser på urolig bund på syd- og østvendte skrænter. Arten er stabil men vurderes som næsten truet på rødlisten fra 2019. Vokser ved Sondrup strand, hvor der er en større bestand på kystskrænten.

 

Svampe

Grøngul vokshat (Hygrocybe citrinovirens). Foto: Merete Johannsen

Vokser på græsland. Arten har været i stor tilbagegang og er i 2019 rødlistet som truet. Trusler er manglende græsning og næringspåvirkning. Kendes fra én lokalitet i Odder Kommune; Trustrup udsigtshøje.

 

Koralpigsvamp, (Hericium coralloides). Foto: Merete Johannsen.

Ret sjælden vedpigsvam, der har ét kendt voksested i Odder Kommune; Gyllingnæs. Er rødlistet i 2010 som næsten truet.

 

Insekter 

Nordlig fugleedderkop (Atypus affinis), Juvenilt individ. Foto: Jørgen Lissner.

Nordlig Fugleedderkop er Danmarks eneste fugleedderkop-art og måler 7-15 mm. I Odder Kommune er den kun kendt fra Tunø Sønderklint, hvor man kan se de sokformede og jordbeklædte overjordiske dele af fangspindene mellem lave urter. Selve edderkoppen gemmer sig i den underjordiske del og kun i oktober måned kan man være heldig at se hannen vandre rundt for at opsøge hunnens spind. På den stejle, sydvendte klint med sparsom vegetation er betingelserne tilstede for den varmekrævende art. Arten er i tilbagegang og i 2018 rødlistet som truet. Arten er dog ikke truet på Tunø, da klinten har naturlige dynamik i form af tidvise skred, som holder vegetationen åben.

 

Springedderkoppen (Attulus zimmermanni), Hun-individ.  Foto: Jørgen Lissner.

En springedderkop på 4-5 mm som er knyttet til stenkyster og rallavninger bag kysten. Hvis man bevæger sig langsomt rundt kan man i solskin være heldig at få øje på den lyse hun eller den sorte han siddende eller hoppende på en sten. Ved den mindste forstyrrelse forsvinder edderkoppen ned mellem stenene. Arten er meget sjælden i hele dens udbredelsesområde. I Danmark har arten også en meget begrænset udbredelse, og kendes kun fra ganske få steder på Samsø, Djursland og Tunø, hvor der er en lille bestand ved Stenkalven. Stien rundt om Tunø passerer hen over levestedet, og evt. stigende færdsel udgør en potentiel trussel for arten.

 

Mosskorpionen (Mundochthonius styriacus Beier, 1971). Foto: Jørgen Lissner.

Denne meget sjældne mosskorpion er den mindste art mosskorpion, der findes. Hannen måler kun knapt 1 mm . M. styriacus er blind, næsten uden pigment og har et meget kraftig, tandet epistom (fremspring midt på forkroppen). Den er kun kendt fra ca. 20 lokaliteter på verdensplan og er fundet i hult løvtræ på Gyllingnæs.

 

Foto af frøstjerne -bladmåler- har du ét?

Frøstjerne - bladmåler (Gagitodes sagittata)

Larven af denne måler har gul frøstjerne som værtsplante. Frøstjerne-bladmåler er i tilbagegang og rødlistet i 2019 som næsten truet. Trusler er dræning, tilgroning og randpåvirkning fra landbrugsarealer af værtsplantens voksesteder samt fjernelse af værtsplanten. Den træffes fåtalligt i Amstrup enge, hvor gul frøstjerne vokser på strandenge og ellesumpe samt langs vandløb. 

 

Guldhale (Thecla betulae). Foto: Lisette Søgaard.

Denne sommerfugls levested er krat, levende hegn og oskovbryn, med slåen og mirabel, som er larvens værtsplante. Arten har tidligere været rødlistet som sårbar, men er nu i fremgang.

 

Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni), hanindivid . Foto: Merete Johannsen.

Denne smukke sommefugl med de citrongule hanindivider er en af de første forårsbebudere. Sommerfuglens larver lever på tørst og vrietorn.

 

Foto af grøn mosaikguldsmed mangler - har du ét?

Grøn mosaikguldsmed ( Aeshna viridis)

Den ses ofte i vandhuller, damme, moser, kanaler og lignende med bestande af Krebseklo. Arten er vurderet til at være i fremgang i Danmark. Er fredet og Bilag IV-art.

 

Fisk

Havørred, vildstamme i Odder Å/Rævs Å-systemet

Rævs Å/Odder Å-systemet huser en naturlig østjysk ørredstamme, der ikke er ”genetisk forurenet” med udsætningsfisk. 

Bilag IV-arter

Dyre- og plantearter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV, er særligt truede og sårbare i EU, og kræver derfor en særlig beskyttelse. Bilag IV-arterne er beskyttede både i og udenfor Natura 2000-områderne, og vil ofte være tilknyttet beskyttede naturområder.

Læs mere under indsatsområdet Bilag IV-arter.

Den danske Rødliste 2019

Den danske Rødliste 2019 er en oversigt over ca. 13.300 danske arter, og rummer information om, hvor truede disse arter er. Hver art er vurderet af nationale eksperter efter internationale kriterier og er henført til en rødlistekategori, som afspejler artens risiko for at uddø: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD), livskraftig (LC), eller ikke relevant (NA). Arter henføres til kategorien ikke vurderet (NE) hvis de ikke vurderes.

For mange arter rummer Den danske Rødliste også information om levesteder, trends, historik mm.

Formålet med at udarbejde en dansk rødliste er at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til at vurdere den nuværende status og udvikling af mangfoldigheden af arter i Danmark. Rødlisten er således et en nøgleindikator for hvordan det går med Danmarks biodiversitet.

Fredede arter

En række arter er fredede. Flere af disse er truet af udryddelse, mens andre er mere almindelige. At en art er fredet betyder, at dyrene ikke må samles ind eller slås ihjel, og at planterne ikke må ødelægges eller fjernes fra det sted, de vokser. Alle vilde pattedyr og fugle er fredede, med mindre jagtloven giver tilladelse til at jage dem. Desuden er alle krybdyr og padder samt en række insektarter beskyttet. Det gælder også nogle truede plantearter, bl.a. alle orkideerne