Business-as-Usual-scenariet (BAU) - 2030 og 2050

Den forventede udvikling af drivhusgasudledningerne er beskrevet i et BAU-scenarie for hhv. 2030 og 2050 (Bilag 4). BAU scenariet svarer til det man i DK2020 sammenhæng kalder en status-quo udledningssti. I det følgende er baggrunden for BAU uddybet. BAU-scenariet fremskriver udviklingen i drivhusgasemissioner i Odder Kommune ud fra en forudsætning om, at der ikke vedtages tiltag ud over dem, der allerede er politisk vedtaget på nationalt niveau i år 2020[1]. BAU-scenariet forudsætter således, at lokale aktører implementerer alle nationale tiltag (fx delvis omstilling til elbiler, gradvis udskiftning af oliefyr, vådlægning af lavbundsarealer og bedre udnyttelse af husdyrgødning). Drivhusgasudledningerne i disse BAU-scenarier er vist i nedenstående Figur.

Udgangspunktet for fremskrivning af BAU-scenariet for Odder Kommune er de senest tilgængelige opgørelser af drivhusgasudledningerne inden for Odder Kommune fra 2018 opdelt på sektorerne energi, transport, landbrug, arealanvendelse, industrielle processer og produktanvendelse samt affald og spildevand. Faktisk igangsatte kommunale tiltag siden 2018 er således ikke indregnet i BAU-scenariet, fx idriftsættelse af 3 vindmøller i 2021.

BAU udledningssti. (Kilde: BAU-Scenarier for Odder Kommune 2018, Bilag 4)

Som det fremgår af ovenstående figur, er det fortsat reduktioner i energiforbrug, der giver de betydende reduktioner i BAU scenariet, mens der kun reduceres meget lidt i udledningerne på landbrugsområdet (planteavl, dyrehold og arealanvendelse) frem mod 2050. De største udfordringer for fremtiden er altså landbruget (planteavl og dyrehold) og landbrugets arealanvendelse, samt den resterende del af transportsektoren.

Hvad man ikke kan se af figuren er, at de nationale forventninger til reduktionen i energisektoren bl.a. forudsætter, at el er blevet 100% CO2-neutralt i 2030. Det bliver elforsyningen kun, hvis der på landsplan sker en betydelig udbygning af vind- og solenergi, og en bedre udnyttelse af biomassepotentialet. Den nationale forudsætning hviler på, at der både sker udbygning med hav- og landbaserede vindmøller, samt (markbaserede) solceller. Det betyder, at landkommuner, hvor der er mulighed for opsætning af vindmøller og solcelleparker helst skal levere den strøm de selv skal bruge – og gerne mere til. Jo mere grøn strøm, der produceres lokalt i bl.a. Odder Kommune, jo mindre (potentielt) fossil el vil der skulle importeres til Odder Kommune i 2030 og 2050.

 

I BAU-udledningsstien er udviklingen i udledninger for hver sektor beregnet som vist i tabellen nedenfor.

Udledninger i BAU-scenariet fordelt på sektorer og år (Kilde: BAU-Scenarier for Odder Kommune 2018, Bilag 4)

I forhold til udledningen i 1990 vil den samlede udledning falde fra 295.000 ton CO2-ækv. til 166.000 ton i 2030 og 143.000 ton i 2050. Det svarer til en procentvis reduktion på hhv. 44% og 52%. Det meste af reduktionen er allerede opnået i 2018.

 

I det følgende gives en redegørelse for, hvordan den yderligere reduktion frem mod 2030 og 2050 fremkommer[2].

 

Energisektoren

Elproduktion, og forbrug

Energistyrelsen forventer, at al dansk elproduktion i 2030 er baseret på vedvarende energi, hvorfor elforbruget i Odder i både 2030 og 2050 har en netto-emission på 0. Elforbruget forventes jf. Energistyrelsens basisfremskrivning at være uændret i 2030, dog med forbehold for et øget elforbrug til transport, varme og evt. datacentre. Der vil med stor sandsynlighed være et større elforbrug til transport, varme og evt. datacentre i både 2030 og 2050. Da den vedvarende elproduktion forventes løbende udbygget, får et øget elforbrug ikke betydning for udledningerne i 2050.

Individuel og kollektiv varmeproduktion og forbrug

Brændselsforbruget til individuel opvarmning forventes ændret i 2030, så 76% af de individuelle oliefyr og 79% af de individuelle naturgasfyr er omstillet til vedvarende energi i 2030 (varmepumper eller træpillefyr). I 2050 vil 100 % af både de individuelle oliefyr og naturgasfyr være afviklet. Slut-varmeforbruget til opvarmning af eksisterende bygninger forventes reduceret med 4% frem til 2030 og med 10% frem til 2050, hvilket opnås igennem (fortsat) energirenovering. Det samlede varmeforbrug forudsættes reduceret med 4 % ud fra en forventning om energibesparelser. Dette medfører en reduktion af mængden af lokal produceret og importeret fjernvarme.

Den lokalt producerede, naturgasbaserede fjernvarme forudsættes i BAU-scenariet konverteret til varmepumper (75 %) og solvarme (25 %).

Transport

På transportsiden forventes det, at 22% af personbilerne i 2030 udgøres af elbiler. I 2050 vil 80% af personbilerne være eldrevne. Samtidig forventes et fald i benzin og dieselforbrug til den del af bilparken, der ikke elektrificeres. Det gælder også den tunge trafik. I 2050 forventes diesel og benzinforbruget at falde med 20% for den øvrige vejtransport i forhold til 2018. Togtrafikken vurderes i 2030 at have et 9% lavere dieselforbrug som overvejende skyldes øget elektrificering. Det er ikke yderligere reduceret i 2050. Brændselsforbruget til flytransport ventes at stige med 10% i 2030 og i 2050, mens søfartens brændselsforbrug reduceres med 2,5% i 2030. Der er ikke forventninger om yderligere reduktion for søfarten frem til 2050.

Industriens energiforbrug samt udledninger fra industrielle processer

Industriens brændselsforbrug og brændselssammensætning til el, varme og procesenergi forventes uændret i 2030 og i 2050 i Odder Kommune. Kommunen har ikke tung industri.

Udledning forbundet med industrielle processer og produktanvendelse er beregnet som en national udledning, der er fordelt på indbyggere i hele landet. Der er overvejende tale om udledning af såkaldte F-gasser, som typisk bruges i køleanlæg, men også i andre processer. Der er ikke nogen konkrete virksomheder i Odder Kommune, der bidrager til de industrielle udledninger, og derfor er de ikke direkte påvirkelige af beslutninger i kommunen.

 

Planteavl, dyrehold og arealanvendelse

Planteavl og dyrehold

Der forventes i henhold til Energistyrelsens og DCE’s nuværende fremskrivninger ingen yderligere ændringer inden 2030. I efteråret 2021 er der indgået forlig om landbrugets udledninger af drivhusgasser, men dette er endnu ikke konkretiseret i Energistyrelsens fremskrivninger. Effekten af aftalen er derfor ikke indregnet, og derfor sker der ikke yderligere ændringer i dyreholdet frem til 2050. Tilsvarende gør sig gældende for planteavl, hvor der i henhold til de nationale fremskrivninger ikke vil ske yderligere reduktion i drivhusgasudledning i 2030 eller i 2050 som følge af allerede politisk vedtagne tiltag.

Energistyrelsen og DCE regner ikke med et øget CO2 optag i dansk skov frem til 2030. Energistyrelsen og DCE forventer, at der sker en kulstofopbygning i det danske skovareal fra år 2030 og frem, men sætter ikke tal på det øgede optag frem til 2050. I BAU- udledningsstien er det øgede optag derfor ikke beregnet.

Arealanvendelse

Som følge af puljemidler til udtagning af kulstofrige lavbundsjorde er der i fremskrivningen en forventning om, at udledningen fra organisk jord i Danmark som helhed falder med 8% frem til 2030. I Odder Kommune svarer det til udtagning af 39 ha. En lineær fremskrivning af tendensen frem til 2050 viser, at udtagning vil reducere udledning af drivhusgas fra den kulstofrige jord med i alt 12% i forhold til år 2020 svarende til 58 ha. I landbrugsforliget i efteråret 2021 er der afsat yderligere midler til en betydelig øgning af det udtagne areal, hvilket dog endnu ikke indregnes i BAU-udledningen.

Affald og spildevand

Udledning fra affaldsdeponi forventes reduceret med 25% i perioden 2018 - 2030, mens udledningen fra andre dele af affalds- og spildevandssektoren forbliver uændret. I perioden mellem 2020 og 2050 reduceres udledning fra affaldsdeponi med 75 %.


[1] Tiltag, der er omfattet af Landbrugsaftalen fra 2021 indgår fx i Reduktionsstien.

[2] I Bilag 7 ”BAU-scenarier for Odder Kommune - Forudsætninger og resultater” er samtlige forudsætninger for reduktioner i 2030 og 2050 gennemgået.