Vandløb

Vandløb har stor betydning for biodiversiteten, fordi de er levested for mange forskellige planter og dyr. Derudover fungerer vandløb og de vandløbsnære bræmmer som vigtige spredningskorridorer i landskabet.

I vandløb har en lang række af vandinsekter tilpasset sig livet i strømmende vand, såsom vårfluer, døgnfluer og slørvinger. De gennemfører larve- og nymfestadiet i vandløbet frem til de går på vinger. Fiskebestanden i vandløb består typisk af ørreder, lampret, ål og diverse karpefisk. Ørreder og lampretter vandrer på bestemte tidspunkter af året fra havet og ind i vandløbene for at gyde, mens andre fisk lever i vandløbene hele året.

Flere forskellige patterdyr og fugle er afhængige af at kunne finde føde og skjul i vandløb og ved de vandløbsnære arealer. I Odder Kommune er der flere steder set oddere og spor fra oddere ved vandløb.

Odderen, der er en Bilag IV-art, blev i 1980 érne betragtet  som et meget truet pattedyr i Danmark. En lang række miljømæssige tiltag, især naturgenopretninger af odderens levesteder, hjalp bestanden, så den nu er udbredt over hele Jylland. Odderen er registreret i tilknytning til flere vandløb i Odder Kommune. 

Odderhule i vandløbsbrink. Foto: Merete Johannsen

Der er forskellige former for planter i tilknytning til vandløb, planter der lever under vandet som vandstjerne, andre planter der lever både under og over vandet som enkelt pindsvineknop. Smådyr og fisk lever i, på og under vandløbsplanterne. Og så er der landplanter som rørgræs, der vokser på brinkerne, og er levested for mange små fugle

Fensholtskov Bæk slynger sig mellem skov og eng. Foto: Merete Johannsen

Der er stor forskel på biodiversiteten i vandløb, afhængig af de fysiske forhold, vandkvalitet, grødeskæring og oprensning, spærringer, samt vandløbets placering i landskabet. 

Vandløb med et rigt dyre- og planteliv er naturlige slyngede vandløb med godt fald. De er beliggende højt i terræn, så der er en tæt kontakt med de nære omgivelser f.eks. fugtige enge, moser og kær i ådalene. Sådanne vandløb har høj grad af fysisk variation, hvor hurtigt strømmende, lavvandede partier eller stryg veksler med dybe, rolige områder eller høller, og her er sten, grus, sand og nedfaldne grene. Trærødder der underminerer brinkerne er med til at øge variationen af levesteder og dermed biodiversiteten. Sammen med en god vandkvalitet, uden forurening med urenset spildevand, miljøfremmede stoffer, sprøjtemidler og næringsstoffer samt et højt iltindhold, skaber det gode vilkår for en høj biodiversitet. 

Her har bøgetræets store rødder undermineret vandløbsbrinkerne i Asbæk i Fredshave Skov. Foto: Merete Johannsen

Modsat har vandløb med lave iltforhold, som følge af forurening med spildevand, miljøfremmede stoffer, sprøjtemidler og næringsstoffer et fattigt dyre- og planteliv.

Det samme gælder for vandløb med dårlige fysiske forhold, hvis de for eksempel er blevet fikserede af betonrender eller udrettet med dertilhørende oprensning og grødeskæring, der ofte gør sig gældende for vandløb beliggende langs intensivt dyrkede marker og i byerne.

Spærringer i vandløb i form af længere rørlægninger, fald og lignende begrænser den frie vandring for fisk og smådyr. 

Vandløb i Odder Kommune

I Odder Kommune er der vandløb inden for hele skalaen, fra vandløb med god naturtilstand til vandløb med dårlig naturtilstand. Generelt gælder det for vandløb, at de op gennem tiderne er blevet påvirket af menneskelige aktiviteter som vandindvinding, udledning af spildevand, udretning af hensyn til afvanding, rørlægning og spærringer. Disse påvirkninger har betydet, at mange af vandløbene ikke har en optimal naturtilstand. 

Fælles for vandløbene er, at de fra naturens hånd rummer en lang række smådyr, fisk og vandplanter, så der er potentiale for at skabe højere naturværdi i flere vandløb i Odder Kommune.

Odder Sportsfiskerforening har lavet et katalog over vandløb i Odder Kommune med idéer og ønsker til vandløbsprojekter, der kan forbedre de fysiske forhold i kommunens vandløb.

There was an error loading the image

System.DivideByZeroException: Attempted to divide by zero. at COWIPLAN.Website.Controllers.CustomExtensions.DisPlayUmbracoMediaImageExtensions.GetImageHtml(Media image, IPublishedContent currentpage, String cropAlias, CropModel cropModel, Int32 imageMaxWidth, Boolean forceImageSize, Boolean lazyload, Boolean ifSvgGetSvgHtml, String cssClass, String culture, String altText, String quality)Sander Bæk i Fredshave skov

Odder Å vandsystem er det største vandløbssystem i kommunen. Odder Å har sit udspring syd for og i Oldrup krat, og sit udløb i Norsminde Fjord. Til Odder Å er der mange tilløb, hvor nogle af de større er Rævs Å og Stampmøllebækken og nogle af de mindre er Assedrup Bæk og Sander Bæk. I Odder Å vandsystem huser vandløbene egen stamme af vildhavørreder. Det er unikt i Danmark med en fiskestamme, der ikke er genetisk blandet med udsætningsfisk. Forbedring af de fysiske forhold og fjernelse af spærringer vil fremme forholdene og adgangen for ørrederne til at vandre længere opstrøms i vandløbssystemet for at gyde.

Blåvinget Pragtvandnymfe (Calopteryx virgo) ved Rævs Å. Foto: Lisette Søgaard.

Fugle som vandstær og isfugl søger til Odder Å. De er indikatorer på, at vandløbet har gode fysiske forhold, der opfylder deres krav til at finde føde. Der er endnu ikke observeret ynglende vandstær og isfugl ved Odder Å. Vandplanten vandranunkel vokser i Odder Å, og kan bl.a. observeres i vandløbet langs Rådhuset, med hvide blomster hen over sommeren. Denne plante vokser i måtter på vandoverfladen og er god plante i vandløb, både miljømæssigt og afvandingsmæssigt.

I den sydlige del af Odder Kommune løber vandløbet Åkær Å med sine mange mindre tilløb. Derudover løber bl.a. vandløbene Sondrup Bæk, Drikkær Bæk og Møllebæk. Fælles for alle disse vandløb er, at de har udløb i Horsens Fjord og har potentiale for at blive bedre fiskevandløb.

Flere mindre skovvandløb i kommunen, har en høj biologisk tilstand, vurderet ud fra sammensætningen af smådyrsfaunaen (DVFI). Her kan nogle af de mest iltkrævende vårfluer, døgnfluer og slørvinger leve, fordi de gode forhold med rent strømmende vand og fysisk variation med grus og sten i vandløbene tillader det.

Hvis man sikrer gode vilkår for smådyrsfaunaen, sikrer man samtidig gode vilkår for andre arter som fisk og fugle, der er knyttet til vandløb. Dog gælder det kun for fisk, hvis de har adgang til vandløb, dvs. hvis der ikke er spærringer i vandløbet på deres vej op i vandløbssystemet.

I Sander Bæk, et vandløb i Odder Kommune der har sit udspring i skoven Fredshave og udløb i Odder Å, lever Danmarks største døgnflue majflue (Ephemera danica). Nymfen lever kun i strømførende vandløb med høj vandkvalitet og gode fysiske forhold. I maj-juni klækker nymfen til en voksen døgnflue. Døgnfluer lever ofte kun et til to døgn som voksent insekt, hvor de udelukkende lægger æg til en ny generation. Derfor bruges betegnelsen ”døgnflue” tit som billedligt begreb. Majfluen er en af de døgnfluer, hvis tilstedeværelse i vandløb er medvirkende til, at et vandløb kan opnå en Faunaklasse 7. Den biologiske tilstand for Sanderbæk, ud fra sammensætningen af smådyrsfaunaen (DVFI), er da også vurderet til den højeste faunaklasse, nemlig Faunaklasse 7.

Nymfe af døgnfluen majflue (Ephemera danica) fra Sander Bæk. Foto: Lisette Søgaard.

Odder Sportsfiskerforening

Odder Sportsfiskerforening har lavet et katalog over vandløb i Odder Kommune med idéer og ønsker til vandløbsprojekter, som kan forbedre de fysiske forhold i kommunens vandløb. Kataloget kan ses her.

DVFI - vurdering af miljøtilstand i vandløb


Miljøtilstanden i vandløb undersøges ved en biologisk bedømmelse ud fra forekomsten af insektlarver, krebsdyr, orme, snegle og muslinger.

Smådyrene har forskellig grad af følsomhed overfor fysiske og kemiske forhold i vandløb og sammensætningen af smådyr i vandløb bliver udtrykt gennem indekset faunaklasse på en skala fra 1 til 7. Faunaklasse 7 svarer til uforurenede vandløb med en særdeles god biologisk vandløbskvalitet, på baggrund af at der er indsamlet smådyr der er afhængige af, at vandet er rent og har et tilpas højt iltindhold. Faunaklasse 1 angiver stærkt forurenede vandløb med en særdeles ringe biologisk vandløbskvalitet, på baggrund af at der ikke er indsamlet rentvandskrævende smådyr.

En nærmere beskrivelse af DVFI kan ses i Miljøstyrelsens Vejledning "Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet" (nr. 5, 1998).

I forbindelse vandområdeplanerne bliver miljøtilstanden i vandløb yderligere baseret på et kemisk indeks, samt et planteindeks (DVPI) og fiskeindeks (DFFV), der opstiller mål for forekomsten af og artsrigdommen for vandløbsplanter og fisk.