Skove

Danmark var engang dækket af skov og derfor er størstedelen af alle danske dyr, planter og svampe, knyttet til levesteder i skovene.

Nogle af de mest truede arter og den største del af biodiversiteten i skoven, findes i de gamle skove med deres mosaik af hjemmehørende træer og buske, væltede stammer, dødt ved, skrænter, fugtige områder,  skovlysninger og skovbryn. En lang række insekter, små pattedyr, nat- og dagsommerfugle, svampe, mosser, laver og planter er afhængige af gammel løvskov med lang kontinuitet. Skove med gamle træer er ligeledes vigtige yngleområder for flagermus og fugle som f. eks. stære, musvitter, mejser, ugler, spætter og de større rovfugle, der alle har brug for store træer med huller og sprækker til reder.

Jordbunden har betydning for, hvilke arter af planter og svampe, der er i skoven og bidrager til biodiversiteten heri.

Der er i de senere år kommet mere fokus på, at hvis Danmarks biodiversitet skal sikres, skal indsatsen omfatte skovene, der er levesteder for størstedelen af de danske arter, herunder 44 % af de arter der er vurderet truede.

De hensyn der lægges til grund for skovdriften er afgørende for, om skoven udgør leve- og fødesøgningssteder for mange forskellige og sjældne arter, eller for få almindelige arter. Det betyder, at der er stor forskel på skovenes biodiversitet, alt efter om skovene forvaltes til naturbevarelse evt. som urørt skov eller om skovene dyrkes som produktionsskov.

Gærdesmutte har bygget rede på et træs vanris. Foto: Merete Johannsen

Produktionsskov

Op gennem historien har vi mennesker haft glæde af og udnyttet skovens ressourcer. Der er en lang tradition for,  og erfaring med at dyrke de danske skove med henblik på, at træerne fældes når de har den alder, der giver den størst mulige værdi som tømmer eller biomasse til afbrænding.

En klassisk skovdrift omfatter typisk dræning, tilplantning, tynding, hugst og fravær af græssende dyr. Skovene genplantes med nye træer af samme art og bliver mere ensartede med færre skovlysninger. Kombineret med fældning af gamle træer og fjernelse af dødt ved og krat, reduceres den naturlige dynamik og variation. Ved dræning af skovene ændres den naturlige hydrologi og der bliver færre fugtige områder. En sådan skovdrift resulterer i tilbagegang af biodiversitet, især for de sjældne arter, der er knyttet til levesteder i gammel skov med veterantræer, dødt ved, vådområder og skovlysninger.

I produktionsskove er der et stort potentiale for at øge biodiversiteten ved at reducere eller ophøre hugsten, f.eks. i områder med lavt produktionspotentiale som lavbundsarealer, indre og ydre skovbryn og på stejlt terræn, hvor det kan være særligt dyrt at fælde og hente tømmer. Herved efterlades træer til naturlig aldring, og når træerne dør som følge af storm, svampe- eller insektangreb, kan det bidrage til at skabe skovlysninger og værdifulde gamle træer og dødt ved.

Ophør af skovdrift til fordel for biodiversitet vil have en omkostning i form af tabte indtægter fra tømmer- og flisproduktion for skovejeren. Derfor findes der støtteordninger fra Miljø- og Fødevareministeriet, hvor man som skovejer kan søge tilskud til at omlægge til privat urørt skov.

Der er dog en konflikt med samfundets stigende efterspørgsel efter flis, som skaber incitament til også at udnytte arealer uden kvalitetstømmer.

Udover reduktion eller ophør af hugst findes der en lang række tiltag der kan forbedre biodiversiteten. F.eks. kan sløjfning af dræn genoprette naturlige dynamikker, der med tiden skaber naturlige og optimale levesteder for mange arter. Bevarelse af gamle træer og krat herunder egekrat samt naturlig foryngelse er også effektive tiltag, der kan øge skovenes biodiversitet. Med en lille indsats kan f.eks. der skabes nye levesteder i form af gren- og kvasbunker.

Pragtbæger  sp. vokser her på grene som er efterladt i skovbunden. Foto: Jakob Johannsen

Urørt skov og biodiversitetsskov

I urørt skov er der plads til blomstrende urter og buske til bier og sommerfugle, store gamle træer med hulheder til mosser, laver, hulrugende fugle og flagermus samt dødt ved til biller og svampe. Der er lysåbninger til varmekrævende sommerfugle og flagermus der jager insekter, samt vådområder til padderne.

Nogle af de dyr, som især har gavn af urørt skov, er fugle, der bygger reder i gamle træer med huller og sprækker som f.eks. spætter, mejser og ugler. Hvis spætten først laver bolig i et hult træ, så åbner det op for, at mange andre arter kan flytte ind. Et spættehul kan blive levested for svampe og insekter. Det sker også, at flagermus overtager spættehuller for at yngle. Forskellige biller og orme samt mange forskellige svampearter nedbryder de døde træer og stammer. Nedbrydning i mange forskellige stadier giver plads til en meget stor artsrigdom i skoven.

At skoven er urørt betyder ikke, at der ikke er adgang for mennesker. Det er en stor oplevelse at gå en tur i en urørt skov og opleve naturen gå sin gang i kraft af den naturlige dynamik og nedbrydningsprocesserne.

Oprindelig og urørt skov med naturlig hydrologi,  masser af dødt ved og artssammensætning i balance med vækstforholdene på stedet findes ikke i Danmark. Urørt skov er i Danmark, skove der er udpeget til biodiversitetsformål. Tidligere tiders skovdrift er ophørt og træerne får lov til at blive gamle og dødt ved fjernes ikke.

Dødt ved i Fensholt skov. Foto: Merete Johannsen

For at fremme udviklingen af en øget biodiversitet ved omlægning til urørt skov og biodiversitetsskov, kan det være nødvendigt at foretage målrettede indgreb som f.eks. genopretning af den naturlige hydrologi ved tilkastning af grøfter og afbrydelse af dræn, så våde lavninger og moser genopstår. Der kan også være behov for hjælp til at genskabe lysninger ved genindførelse af græssende dyr eller udtynding/hugst. Ved udlægning af urørt skov og skov med biodiversitetsformål er der fastlagt en række retningslinjer for driften/aktiviteter.

I 2019 var der udlagt 9.100 hektar urørt skov i Danmark fordelt mellem offentlige og private skove. Der er flere skovområder, der står frivilligt urørte, men de er ikke certificerede og derfor ikke sikret som urørte på længere sigt.

Som en del af Naturpakken udlægges der 22.800 hektar til urørt skov og skov til biodiversitetsformål i 45 skove på statens arealer over de næste 50 år. Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside: https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/naturpakken/

Naturpakken giver også private skovejere mulighed for at søge tilskud til at omlægge til urørt skov. Projekterne finansieres af nationale midler fra Miljø- og Fødevareministeriet. Formålet med udlæggelsen af privat urørt skov er at bevare og fremme biodiversiteten i private skove, som jo udgør 75 % af det samlede skovareal. Indsatsen er baseret på frivillig medvirken fra lodsejere.  Udpegningen af privat urørt skov skal være omkostningseffektiv, og målrettes derfor skove med tilstedeværelse af, eller potentiale for, store naturværdier.  En aftale om urørt skov er varig, og der kompenseres for, at der ikke må være nogen drift på arealet. Urørt skov udelukker dog ikke biodiversitetsforbedrende tiltag som ringning af træer, etablering af skovgræsning med husdyr, rewildingprojekter, eller andre naturtiltag.

Det er en meget lang proces at omdanne produktionsskov til urørt skov eller biodiversitetsskov, men med tiden vil skoven udvikle sig i en vildere og mere naturlig retning, der forbedrer vilkårene for de skovlevende planter, dyr og svampe.

Skove i Odder Kommune

De fleste skove i Odder Kommune er privat ejede, men der er også offentligt ejede skove. Staten ejer Skablund Skov mens Odder Kommune ejer bynære skove i Odder og Hou samt en skov ved Hundslund Børnehave. De kommunale skove udgør i alt 60 ha.

På biodiversitetskortet  er det muligt at se den kortlagte biodiversitet i kommunens skove. Værdierne er beregnet ud fra skovens potentielle værdi som levested for sjældne arter og kortlagte sjældne arter. Værdierne vil derfor afhænge af, hvor omfattende en kortlægning, der har fundet sted.

En række af de små lyse løvskove i kommunen har nærings- og kalkrig jordbund, og her finder man små og store bestande af Odder Kommunes ansvarsart, den smukke orkidé Tyndakset gøgeurt.

En anden planteart, som ynder kalkrig jordbund, er den fine blå anemone som også vokser i flere af kommunens skove.  

Tyndakset gøgeurt i skov ved Gyllingskov.  Foto: Merete Johannsen

 Skoven på Gyllingnæs

Skoven udgør163 hektar skov og hører under Gyllingnæs skov.  I skovbrynet langs kysten står gamle krogede egetræer, som smukke skulpturer og udgør resterne af den egeskov som var på stedet for 200 år siden. De gamle er træer meget værdifulde som levesteder for truede arter. Her vokser også bøg,  kristtorn, vedbend, almindelig hvidtjørn og ask og i skovbunden finder man arter som blå anemone, tyndakset gøgeurt, liljekonval, dansk arum, hulkravet kodriver, almindelig lungeurt, skælrod og tandrod. Skoven rummer også en stor bestand af ramsløg, der kan udkonkurrere de ovennævnte forårsblomster. Det gamle skovbryn med de mange gamle og døde/døende træer rummer en stor biodiversitet.  Bl.a. er der gjort fund af den meget sjældne Mosskorpion (Mundochthonius styriacus Beier, 1971) samt den rødlistede koralpigsvamp. Skovbrynet langs kysten ligger inden for Natura 2000-området " Horsens Fjord, havet øst for og Endelave" er udpeget som habitatskovtypen "Bøg på muld" mens den sydøstlige del af skoven er udpeget som "egeblandskov"

Skoven drives i stigende omfang efter principperne om naturnær dyrkning, og flere steder på godset er der plantet nye læhegn, nye skovholme og ny egeskov.

Ravnskoven

Skoven hører under Rathlousdal gods. Der er tale om produktionsskov men der findes også mere varierede, spændende partier herunder artsrige skovbryn. Skoven ligger inden  for Natura 2000-området " Horsens Fjord, havet øst for og Endelave" og en stor del af skoven er udpeget som skovnaturtypen "Egeblandskov" eller Bøg på muld".