Grundvand

Grundvand er ikke medtaget i risikokortlægningen, da de tilgængelige data i den hydrologiske informations- og prognoseportal HIP endnu ligger med stor usikkerhed. Der er dog i denne plan udarbejdet kort fra HIP, der viser afstand til det terrænnære grundvand om vinteren i perioden 2071-2100. Dette kort er anvendt til screening af risikoområder, vel vidende at HIP underestimerer grundvandsstigningen langs kysterne.

Det terrænnære grundvand defineres som det øverste frie vandspejl i jordmatricen. Det terrænnære grundvand er således det grundvand, der ses som fysisk højtstående grundvand, og forårsager en direkte påvirkning, som f.eks. indtrængen i kældre, indsivning i utætte rør, vand på terræn mv. Det terrænnære grundvand kan være relateret til et egentligt øvre sekundært grundvandsmagasin, isolerede sandlommer eller optræde som hængende vandspejl i lerede aflejringer. I byområder kan det terrænnære grundvandsspejl desuden typisk optræde i fyldlag.

Det terrænnære grundvand er typisk nedbørsafhængigt og vil følge nedbørshændelser mere eller mindre direkte, hvormed et stigende vandspejl efter en nedbørshændelse vil forekomme, medens en gradvis afdræning vil forekomme i perioder uden nedbør. Herudover vil det terrænnære grundvand generelt have en årstidsvariation med et laveste vandspejl i sommer/efterår og et højeste vandspejl i vinter og forår. En stigende vinternedbør som følge af klimaforandringer vil resultere i højere vandspejl i længere perioder om vinteren. De kystnære områder vil desuden kunne opleve et stigende permanent grundvandsspejl som følge af havstigninger og temporært ved stormfloder.

Terrænnært grundvand i byområder optræder typisk under forhold, der i en eller anden grad er påvirket af menneskelig aktivitet. Dette kan være vandindvindinger, der både historisk og nutidigt medfører en påvirkning af det terrænnære grundvandsspejl, store befæstelsesgrader, der ændrer den naturlige grundvandsdannelse, utætte kloakker, der medfører en dræning af grundvandet, samt LAR-anlæg (lokal afledning af regnvand), der nedsiver regnvand lokalt.

Terrænnært grundvand i det åbne land kan typisk være påvirket af dræning, vandindvinding, regulering af søer og vandløb.

Eksisterende problemer med terrænnært grundvand optræder således ofte i kølvandet på en reetablering til en naturlig tilstand, hvor f.eks. en tætning af utætte kloakker eller reduceret vandindvinding medfører en tilbagevenden til et mere naturligt og højereliggende grundvandsspejl. Men klimaforandringerne kan ændre den naturlige tilstand og resultere i stadigt vådere overflader.

Vandspejlet for det terrænnære grundvand er typisk ikke veldokumenteret. Antallet af pejleboringer, der er filtersat i det terrænnære grundvand generelt, er lille, set i forhold til dybe pejleboringer til f.eks. drikkevandsmagasiner. Hertil kommer, at ikke alle korte pejleboringer er registreret i den nationale boringsdatabase Jupiter. Det betyder, at der er meget viden om det terrænnære grundvand, som ikke er umiddelbart tilgængeligt.

Data for det terrænnære grundvand er udover Jupiter samlet i Hydrologisk Informations og Prognosesystem, HIP, hvor fordelingen af datapunkter i Odder Kommune fremgår af Figur 2.1. Herudover er klimatilpasningsprognoseværktøjet KAMP udviklet til præsentation af modelberegnet ændring i grundvandsspejlet baseret på data i HIP.

Figur 2.1: Fordeling af datapunkter i HIP i Odder Kommune.

På baggrund af data og opstilling af modeller for det terrænnære grundvand kan der beregnes en gennemsnitlig dybde til det terrænnære grundvandsspejl baseret på data for referenceperioden 1990-2019, se Figur 2.2 for en vintersituation. Det fremgår, at der generelt er en sammenhæng mellem topografi og grundvandsspejl, idet der i ådale og andre lavtliggende områder typisk optræder et grundvandsspejl tæt på terræn, f.eks. langs ådalen til Odder Å og Kysing Fjord. Modsat er der i højtliggende områder typisk et grundvandsspejl i større dybde under terræn, f.eks. ved Sondrup Plantage og Uldrup Bakker.

Figur 2.2: Nuværende dybde til grundvandsspejl (KAMP) - vintersituation.

Udover pejledata for terrænnært grundvand og modelberegnet dybde til grundvandsspejlet, kan f.eks. historiske målebordsblade, jordartskort, kortlægning af lavbundsområder indgå i en vurdering af, hvor der kan forventes grundvand tæt på terræn.

Viden om;

  • hvor der sker indvinding af grundvand,
  • hvor der renoveres gamle utætte kloakker,
  • hvor der nedlægges dræn mv.

kan bidrage til en vurdering af, hvor der kan forventes en fremtidig påvirkning af det terrænnære grundvandsspejl.

I Figur 2.3 er indvindingsoplande og indvindingsboringer til almene vandforsyninger i Odder Kommune vist som eksempel. I tilfælde af langvarige indvindinger over flere generationer har indvindingerne skabt en ny referencetilstand med et sænket grundvandspotentiale i det primært drikkevandsmagasin. Denne sænkning kan have indflydelse på det terrænnære grundvand, afhængigt af lokale geologiske forhold. I det tilfælde, at vandindvindingen indstilles eller reduceres væsentligt, vil der ske en retablering af grundvandspotentialet i det primære magasin til en mere naturlig tilstand. Dette kan medføre en tilsvarende stigning i det terrænnære grundvand til gene for grundejere, hvis ejendom er etableret i perioden, hvor der var vandindvinding. Effekten af en stigning i det primære grundvandspotentiale kan variere meget lokalt, og der vil være områder, hvor det terrænnære grundvand kun vil blive påvirket i mindre grad eller slet ikke.

Det er i de tilfælde op til grundejer selv at tage de nødvendige forholdsregler, idet en vandforsyning ikke er forpligtet til at opretholde en grundvandssænkning – også selvom den i generationer har skabt en ny midlertidig referencetilstand i forbindelse med vandindvinding.

Tilsvarende er en forsyning ikke forpligtet til eller har mulighed for at opretholde eller etablere en dræning af et område, hvor f.eks. tætning af utætte kloaker, som før har virket som dræn, betyder et stigende grundvandsspejl. Her vil det i princippet også være den enkelte grundejers ansvar at afhjælpe problemet, f.eks. i et samarbejde med andre grundejere.

Figur 2.3: Indvindingsoplande og indvindingsboringer til almene vandværker.

En modelberegnet fremskrivning af det terrænnære vintergrundvandsspejl er med KAMP foretaget for perioden 2071-2100. Fremskrivning er lavet som en dybde til grundvandsspejlet i dag tillagt ændringer i terrænnært grundvandsspejl frem mod 2100.

Af Figur 2.4 fremgår et kortudsnit med ændringen i grundvandsspejlet frem mod 2100 i en middel situation, som dertil viser, at det er de højtliggende områder med en relativ stor dybde til grundvandsspejlet i dag, der forventes de største stigninger i grundvandsspejl (mørkeblå farver). I store dele af kommunen vil forskellen ligge inden for +/- 10 cm (lys gul og lys blå farver). Der skal her tages et generelt forbehold for, at der er tale om modelsimuleringer på screeningsniveau baseret på et begrænset datagrundlag og på en række antagelser om den klimamæssige udvikling frem mod 2100.

Beregningen af et fremtidigt grundvandsspejl tager endvidere alene højde for klimamæssige ændringer i nedbørsmønstre, havspejlsstigning, tørkeperioder med øget fordampning, mv. De tidligere beskrevne faktorer, som ændret vandindvinding, ændret dræning, tætning af kloakker, er ikke indregnet, men kan i visse områder have stor indflydelse på det fremtidige terrænnære grundvandsspejl.

Figur 2.4: Ændring i grundvandsspejl i 2071-2100 (KAMP)

Som det fremgår af Figur 2.4 viser prognosen at der vil være områder hvor grundvandsspejlet kan stige op til en meter. Når man sammenligner med Figur 2.2 og fokuserer på byområderne er der to områder hvor grundvandet i forvejen står højt og hvor der forventes en stigning. Det er specielt i dele af Hou hvor der er udsigt til grundvandsstigninger på op til 0,5 m samt den vestlige del af Odder by hvor der er udsigt til en generel grundvandsstigning på op over 0,5 m.