Nedbør

I Danmark afledes både spildevand og regnvand som oftest væk gennem de offentlige kloaksystemer. Der arbejdes med tre forskellige kloaksystemer i byerne. Separat-, spildevands- eller fælleskloak.

Som udgangspunkt anlægges al ny kloak i byområder som separat- eller spildevandskloak. Sommerhusområderne er typisk spildevandskloakerede eller har individuel rensning på egen grund med et nedsivningsanlæg.

I de senere år er der konstateret flere ekstreme nedbørhændelser i Danmark. Udviklingen i den ekstreme regn forventes at fortsætte. Derfor vil der fremover være større risiko for overbelastning af de eksisterende fælleskloakker i de ældre bydele med f.eks. kælderoversvømmelser til følge og risiko for spildevand på terræn.

Nedbør i det åbne land

Der skal regne meget før vand løber på terræn og tidligere kortlægninger har vist at det åbne land kan infiltrere hvad der svarer til en 5-års hændelse førend vand begynder at løbe på terræn. Derfor er der for hver enkelt hændelse fratrukket en 5-års hændelse svarende til i dag. Nedbørshændelserne – forstået som den del af nedbøren, der ikke infiltreres i jorden, men løber på overfladen - for 5, 10, 20, 50 og 100 år i år 2100 fremgår af Tabel 1.3.

Tabel 1.3 - Nedbørhændelser for år 2100.

Odder By

Oversvømmelserne i Odder by er leveret af forsyning og beregnet af WSP til Kommuneplan 2021-2033. Hændelser og scenarie stemmer overens med kortlægningen for det åbne land. Alle beregninger er foretaget i en MIKE FLOOD model, der sammenkobler vandløb, nedbør, kloaknetværk mm.

 

Oplandsbyerne

Oversvømmelseskortlægningen i oplandsbyerne er leveret af forsyning og beregnet af Niras til Kommuneplan 2021-2033. Som med Odder by er alle beregninger fortaget i MIKE FLOOD modeller dog med forsimplet vandløb, da datagrundlag for vandløbene er usikre i oplandsbyerne.