Efter udpegningen af risikoområderne er alle områder vurderet i forhold til den egentlige risiko ved hjælp af en risikomatrice, hvor sandsynligheden og konsekvensen er vurderet. De områder, som har størst sandsynlighed og konsekvens har den højeste risiko, som på matricen er markeret med farven rød. De enkelte risikoområder er fortløbende nummereret, og nummeret har fået forskellig farve. Rød betyder at risikoområdet er prioriteret op som indsatsområde. Grøn betyder at risikoområdet ikke har en høj risiko, og at det ikke udpeges som indsatsområde, men der kan dog godt være tiltag, der iværksættes umiddelbart.
Ud af de 23 risikoområder vurderes der at være en høj risiko i 7 områder, som prioriteres op som indsatsområder, hvor der skal arbejdes videre med analyser og eventuelle tiltag. De 7 områder er udvalgt ved brug af risikomatricen.
De sorte risikoområder er områder, hvor der allerede er iværksat handlinger, der reducerer risikoen. Af Figur 2.17 fremgår det, at område 21 og 19 er markeret sorte selvom de har en høj risiko. Dette skyldes, at det er Odder Å og Stampemøllebækken gennem Odder, hvortil der allerede er iværksat en handleplan. Område 4 er desuden også markeret med sort, da det er besluttet at hæve terrænet ved byggemodningen syd for Hou Strandcamping.
De 7 indsatsområder er udvalgt, da der er risiko for væsentlige gener for mennesker og værditab. Nogle steder er der fælleskloak med risiko for spildevand på terræn. Nogle steder er der en risiko for hændelser, som kan forekomme allerede i dag, mens der andre steder er en langsigtet risiko, som vil give mening at iværksætte undersøgelser af allerede nu. Det gælder f.eks. det terrænnære grundvand i Hou, nr. 22, og det vestlige Odder, nr. 23.
Figur 2.17: Risikomatrice med risikoområderne prioriteret i forhold til konsekvens og sandsynlighed.
Der er på baggrund af risikomatricen lavet en vurdering af, hvornår der skal ske en opstart af handlinger i hvert enkelt risikoområde, hvilket fremgår af Figur 2.18. Det er kun opstart af handlinger, som er vist, og ikke udstrækning af handlingen, da det på nuværende tidspunkt er uvist, hvor lang tid handlingerne strækker sig over.
Figur 2.18: Tidslinje for opstart af arbejde med handlinger i de respektive risikoområder (tidsskala illustrativ, ikke "målfast")
Som det fremgår af Figur 2.18 er der ikke kun handlinger på de udpegede (røde) indsatsområder, men også på risikoområder med lavere (grøn) risiko, hvor der for eksempel skal fastsættes sokkelkoter eller afværgeforanstaltninger i lokalplanen. Disse handlinger er kort beskrevet i Tabel 1.14.
Handlinger for indsatsområderne består typisk af analyser og forundersøgelser, som skal ligge til grund for en beslutning om at lave en handleplan, som det har været tilfældet med vandløbene i Odder.
Tabel 1.15: Oversigt over områder og tid.
Af Figur 2.19 ses de røde og grønne områder fordelt i Odder Kommune.
Figur 2.19: Fordeling af røde og grønne risikoområder i Odder Kommune.
Det vurderes at der i alle 7 indsatsområder skal opstartes handlinger inden for de næste 5 år. Det gælder også nogle af risikoområderne med lavere risiko, mens størstedelen vurderes at kunne vente i nogle flere år da risikoen vurderes lav.
Under "Indsatsområder for klimatilpasning" gennemgås de 7 indsatsområder hver især.