I den samlede oversvømmelseskortlægning er ovenstående kortlægninger samlet, med undtagelse af data om grundvand.
Metode oversvømmelseskort
Havvand og vandløb er anvendt som de fremstår, forstået på den måde, at lagene kun er tilpasset kommunegrænsen, og ikke tager højde for f.eks. kloakopland eller andre drænende systemer. Da vandløb ikke er modelleret dynamisk, men er en statisk beregning, antager kortlægningen, at der er uendelige mængder vand. Det betyder at udbredelsen kan overestimeres, primært i forhold til dybde. Det er dog en normal, og ofte nødvendig antagelse, når oversvømmelseskortlægning foretages i stor skala.
Nedbør er en samling af data fra de tre forskellige kilder, hvor en del af disse kortlægninger overlapper hinanden. Der er i disse tilfælde foretaget et generelt valg om de anvendte lag. Odder by og oplandsbyerne er beregnet ved dynamiske modeller. Det betyder, at de som hovedregel har afvigelser langs randen af modeldomænet, hvilket bør frasorteres, jf. den røde ring på Figur 2.5. Samtidig har de dynamiske modeller, som hovedregel, bedre forklaringskraft end de statiske beregninger. Det kan derved blive en balance at anvende det rigtige lag det rigtige sted. For at tage bedst mulig højde for dette, på kommunalt niveau, er samtlige kloakoplande inkluderet i oversvømmelseskortlægningen.
Figur 2.5: Eksempel på modelberegninger for en af oplandsbyerne, hvor randen (nederst venstre) ikke repræsenterer virkelige forhold.
Kortlagte områder indenfor modeldomænerne samt et kloakopland præsenteres således af modeldata, hvorimod data udenfor kloakopland altid vises med bluespotdata. Det betyder, at der ikke anvendes modelberegnet data alle de steder, hvor det findes. Når man skærer kortlægninger, der er topografiske, med kloakoplande, der er administrative, vil det skabe skarpe overgange i oversvømmelseskortlægningen. Dette er dog det erfaringsmæssige bedste bud i kortlægningen af et sådant omfang, se Figur 2.6.
Figur 2.6: Eksempel på områder (rød stiplet), hvor overgangen mellem oversvømmelse fra det åbne land skæres skarpt af kloakoplande (rød fuldt optrukket).
Metode sandsynlighedskortlægning
Med de samlede nedbørslag, vandløbs- og havvandskortlægninger samles et sandsynlighedskort, hvor der ikke skelnes til vandets kilde, men kun til sandsynligheden for at området oversvømmes. Alle områder, der oversvømmes ved en 100-års hændelse tilskrives sandsynligheden 0,01 = 1/100. Sandsynlighedskortet indeholder 5 lag med sandsynlighederne 0,2; 0,1; 0,05; 0,02 og 0,01, hvilket oversættes til hhv. 5-, 10-, 20-, 50- og 100- års hændelse i år 2100. Sandsynlighedskortet ses af Figur 2.7.
Figur 2.7: Sandsynlighedskort for Odder Kommune.
Da kortlægninger for vandløb og havvand ikke er udført ved en 5- eller 10-års hændelse, vil områder med en sandsynlighed svarende til 20-år dominere kortet i det åbne land, hvorimod områder med en sandsynlighed svarende til 5-år vil dominere i mindre lavninger.
I oversættelsen fra oversvømmelseskort til sandsynlighedskort er områder med en vanddybde under 10 cm, eller et areal under 250 kvm, fjernet, hvorfor der ikke kan forventes at være overensstemmelse mellem oversvømmelseskort og sandsynlighedskort.
Bemærk i øvrigt, at grundvandskortlægningen ikke fremgår af sandsynlighedskortet, men er behandlet særskilt.
Sandsynlighedskortet anvendes sammen med værdikortlægningen til at estimere risikoen for skader. Man kan således ikke se om oversvømmelserne skyldes nedbør, hav eller vandløb – ej heller hvilke vanddybder, der er beregnet.
Af sandsynlighedskortet i Figur 2.7 fremgår, at størstedelen af kommunen ikke er truet af klimabetingede oversvømmelser.
Områder, der ligger i lavninger, er udsatte for nedbør, hvilket er tilfældet nogle steder i byerne, hvor boliger eller andet byggeri er etableret i lavninger.
Dette gælder også strækningerne langs vandløbene, som er risikoudsatte ved høje vandføringer. Af oversvømmelseskortet fremgår, at de vandløbsnære arealer i Odder by har stor sandsynlighed for at blive oversvømmet. Dette skete i 2018, hvilket afstedkom handleplanen for klimatilpasning for Odder Å og Stampemøllebækken, som implementeres i disse år.
De lave områder langs kysten eller i de inddæmmede områder er ligeledes sårbare overfor havstigning og stormfloder. Det gælder blandt andet den tidligere Kysing Sø ved Norsminde, Kalsemade, Splidholm på Gylling Næs og Holterenden på Alrø, samt ikke mindst Hou, områderne er markeret med et sort kryds på Figur 2.8.
Figur 2.8: Sandsynlighedskortet for Odder Kommune.
Desuden er Hou sårbar overfor stigende grundvand, hvilket også kan være tilfældet i det vestlige Odder, jf. afsnit Grundvand.