Handlingsorienteret reduktionssti for drivhusgasser frem til 2050
Reduktionsstien (Bilag 8) er ligesom BAU-udledningsstien beregnet på basis af Odder Kommunes energi- og klimaregnskaber for 2018. Odder Kommunes reduktionsmål er baseret på udledningen i kommunen i 1990.
Kommunens strategi vægter at bidrage væsentligt til opfyldelsen af nationale mål for en 100% grøn el- og varmeforsyning. Denne strategi skyldes, at rammebetingelserne allerede i dag er til stede for netop den type handlinger, og fordi kommunen derved kan bidrage med mere grøn strøm end kommunens eget forbrug, også til et voksende antal elbiler og til en varmeforsyning, der i stigende grad er el-baseret. Odder Kommune peger desuden på potentialet for at kombinere biogas med Power-to-X anlæg, hvor strøm fra vedvarende energikilder omdanner CO2 fra biogasprocessen til flydende brændstof. I figuren nedenfor er det forudsat, at strømmen fra solceller og nye vindmøller har en CO2-effekt gennem etablering af PtX.
Derudover sætter kommunen mål i forhold til landbrug og arealanvendelse. Landbrug og arealanvendelse forventes at være de to mest klimabelastende sektorer i 2030 og 2050. Målene flugter med de forventninger der ligger i det nye landbrugsforlig. Sammensætningen af effekterne er illustreret i figuren nedenfor.
Effekterne af de 11 indsatser i forhold til målet i 2030
Energisektoren
Elproduktion og -forbrug
Det samlede elforbrug i Odder Kommune er i 2018 på 329 TJ, hvoraf 29 % er produceret VE i kommunen (vindmøller og solceller), 22 % er importeret el (bl.a. fra havvindmøller og kraftværker i Danmark) og de resterende 49 % stammer fra Varmeplan Århus (overvejende biomasse- og affaldsbaseret grøn strøm).
Odder Kommune vil inden 2030 udbygge den lokale vedvarende elproduktion med 477 TJ/år[1], hvilket vil gøre, at produktionen af lokal VE-el overstiger det nuværende niveau for el-forbruget. Målet er sat højt, men svarer til, at Odder Kommune bliver ca. selvforsynende med VE-el, selv hvis dele af transporten skal dækkes af grøn el.
Den elproduktion fra vedvarende energikilder, der overstiger det samlede elforbrug, vil bidrage til den nationale målsætning om 100 % emissionsneutral el i Danmark som helhed i 2030. Med en række konkrete handlinger vil kommunen samtidig arbejde for at reducere elforbruget frem til 2030. Både handlingerne på udbygningen og el-besparelser på forbrugssiden er med til at sikre at Odder Kommune bidrager til, at denne målsætning kan indfries.
Den lokale produktion af CO2-neutral el er således en grundforudsætning for, at de øvrige el-krævende handlinger (elbiler, varmepumper, Power-to-X) kan forsynes med vedvarende energi og dermed resultere i reduktioner af drivhusgasemissionerne. Effekten for de foreslåede solceller og vindmøller er ikke opgjort specifikt, men indgår altså i de øvrige handlinger.
Der indgår ikke yderligere forøgelse af vedvarende elproduktion frem til 2050 i reduktionsstien.
Individuel og kollektiv varmeproduktion og -forbrug
BAU-scenariet viser, at den individuelle varmeforsyning forventes at efterlade udledninger i 2030. Odder Kommune hæver derfor i reduktionsstien sit ambitionsniveau til, at alle individuelle olie og gasfyr skal være udfaset i 2030. Udledningen fra individuel opvarmning er dermed reduceret fra ca. 5.000 ton CO2 i 2018 til 0 i reduktionsstien for 2030. De individuelle olie- og gasfyr forudsættes at blive konverteret til eldrevne varmepumper og biomassefyr (træpiller).
Udledningerne fra den kollektive varmeforsyning kan reduceres gennem en reduktion i slutforbruget af varme (energibesparelser hos forbrugerne), samt ved at omstille varmeproduktionen. Odder Kommune er påbegyndt en indsats for at reducere forbruget, og agter at ansætte en energikonsulent, som skal rådgive borgere og virksomheder om energibesparelser og energirenoveringer af bygningsmassen. I BAU-scenariet er en energieffektivisering på 4% indregnet for bygningsmassen i 2030, og 10% i 2050. Det svarer til forventningen som opgjort i klimaudvalgets oplæg til klimahandleplan. Her er effekten beregnet til 5.000 ton CO2 i 2030 og 11.000 ton i 2050.
Kommunen som organisation ønsker samtidig, at gå foran med reduktioner, og forventer jf. klimaudvalgets oplæg til klimahandleplan at renovering af de kommunalt ejede bygninger vil bidrage med reduktion i varmeforbrug svarende til 290 ton CO2-ækv.
Transport
På transportsiden vil Odder Kommune arbejde for, at andelen af eldrevne personbiler som minimum svarer til BAU-scenariet. Øvrige ændringer fra BAU-scenariet er også fastholdt i den handlingsorienterede reduktionssti (herunder reduktioner i benzin- og dieselforbrug). Det svarer til at 22,5% af personbilerne er eldrevne i 2030. Odder Kommune har endvidere omlagt alle de kommunale busser til el-drift (9 stk.) og forventer færgen til Tunø omlagt til el i 2028. Omlægningen af busserne giver en CO2-besparelse på 272 ton/år og færgen giver en CO2-besparelse- på 395 ton pr. år. Herudover vil Odder Kommune arbejde for at sikre lade-infrastruktur til alle eldrevne køretøjer i den nødvendige takt, og kommunen vil arbejde aktivt for at flytte mere transport over i kollektive løsninger.
Se desuden nedenstående for hvordan lokal metanolproduktion (PtX) forudsættes at kunne fortrænge anvendelse af fossil diesel og benzin.
I 2050 øges ambitionsniveauet til, at 74% af alle personbiler og varebiler skal være eldrevne. Igen følger målsætningen Energistyrelsens forventning til 2050. Når ikke de lokale forventninger sættes højere, skyldes det, at udviklingen af personbiltransporten primært styres af landspolitiske tiltag.
Industriens energiforbrug samt udledning forbundet med industrielle processer og produktanvendelse
Odder Kommune har en relativt lille industrisektor, og kommunen har derfor ikke eksplicitte mål for reduktion i denne sektor. Kommunens energikonsulent står dog til rådighed for erhvervslivet i kommunen.
Inden 2025 forventes der, at der opføres et biogasanlæg i kommunen, som kan producere ca. 17 mio. Nm3 biometan svarende til det årlige gasforbrug i ca. 8.500 gasopvarmede standardhuse. En stor del af energien fra biogasanlægget skal komme fra andet organisk affald end husdyrgødning. Odder Kommune indgår i et partnerskab med Skanderborg Kommune på affaldsområdet, og det forventes at begge kommuner leverer biomasse til anlægget. Biogassen kan bruges til el/varme til nettet eller opgraderes til naturgasnettet, som kommunens vestligste del er forbundet med. Dette svarer til en CO2-fortrængning på 34.100 ton CO2.
Muligheden for at nyttiggøre CO2 fra anlægget (restprodukt ved opgradering af biogas til naturgaskvalitet) i et Power-to-X (PtX) ved hjælp af overskudsstrøm kan yderligere forbedre anlæggets effekter (øget metanproduktion og/eller produktion af brændstoffer), hvilket bliver mere og mere interessant i takt med at presset for at udfase fossile brændsler vokser.
PtX-begrebet dækker over mange forskellige muligheder for at anvende grøn (overskuds-)el til andre formål end klassisk elforbrug og i Odder Kommune forudsættes det, at el bruges i et elektrolyseanlæg til at producere brint, som sidenhen kan bruges til fx produktion af flydende brændstof (metanol). Det forudsættes, at den brint der produceres vil kunne bruges til produktion af metanol, der kan erstatte fossil diesel og benzin. Ved processen opstår der overskudsvarme, som forudsættes nyttiggjort i fjernvarmen (f.eks. Odder Varmeværk). Odder Kommune vil derfor understøtte udviklingen af et Power-to-X (PtX)-projekt inden 2030. CO2-fortrængningen ved denne handling er 18.700 ton CO2.
Planteavl, dyrehold og arealanvendelse
Planteavl og dyrehold
I oktober 2021 indgik Folketinget et bredt forlig om reduktion af drivhusgasudledninger fra landbruget. Odder Kommune har til udledningsstien fået lavet et beregnet estimat for effekten af de nationale hensigter overført til kommuneniveau. Estimatet er indsat i udledningsstien som en målsat forventning til, hvordan landbruget vil tilpasse produktionen.
For at nå målene for 2030 og 2050 vil Odder Kommune via partnerskabet med landbruget understøtte den nødvendige omstilling f.eks. gennem udpegning af arealer til etablering af biomassebehandlingsanlæg (biogas og pyrolyseanlæg), og fælles dialog med forsyningen. Odder Kommune vil i samarbejde med landbruget arbejde hen mod at stort set al gylle fra husdyr i kommunen anvendes til produktion af biogas. Det er kun en lille del af gyllen i kommunen der bruges til biogasproduktion i dag. Fuld udnyttelse af husdyrgyllen vil ud over de i ovenstående beskrevne effekter på energi-siden bidrage med reduktion i udledningen af metangas inden for husdyrbrug.
Den forventede reduktion i landbrugets direkte udledning ved forgasning af gyllen er beregnet til ca. 3.100 ton CO2-ækv. i 2030 – ud over de effekter (fortrængning af fossil naturgas og flydende brændstof), der er beskrevet i ovenstående.
Kommunen vil derudover understøtte landbrugets arbejde med at indfri forventningerne i landbrugsforliget fra efteråret 2021. Det gælder f.eks. ændret staldteknologi til bedre udnyttelse af tørstofindholdet i gyllen til biogasproduktion, ændringer i fodersammensætning til husdyrene, anvendelse af præcisionsgødskning med henblik på reducerede lattergasemissioner fra gødskning, gylleforsuring af en del af kvæg- og svinegyllen og omlægning til økologisk produktion[2]. Samlet set forventes en reduktion i udledningerne fra disse virkemidler på ca. 13.000 ton CO2-ækv.
Støtten gælder også muligheden for at etablere produktion af biokul fra pyrolyse. Omdannelse af bl.a. halm til biokul som lægges i jorden og fungerer som kulstoflager, da biokullet er meget langsomt nedbrydeligt (adskillige 100 år), er en ny prioriteret indsats fra nationalt hold, som potentielt kan blive det væsentligste redskab til at gøre landbruget netto CO2-neutralt ved at kompensere for udledninger fra husdyr og dyrkning af jorden. I pyrolyseprocessen dannes endvidere gasser, der kan omdannes til transportbrændstof.
Odder Kommune ønsker at understøtte etablering af pyrolyseindustri ved at afsøge biomassepotentialet til pyrolyse og evt. muligheden for placering af pyrolyseanlæg i Odder Kommune i samarbejde med potentielle interessenter. I beregningen af CO2 lagringseffekten er det forudsat at størstedelen af kommunens halmpotentiale bruges til pyrolyse. I praksis forventes det dog, at det også kunne blive andre fiberholdige produkter (træaffald mv.), der pyrolyseres.
Desuden er det vigtigt, at overskudsvarmen fra processen nyttiggøres, således biomassen udnyttes mest optimalt. Fjernvarmen, der kunne have brugt biomassen som brændsel, vil således stadig kunne få adgang til biomassen som grøn varmekilde. Der forventes en lagereffekt på ca. 7.400 ton CO2-ækv. i 2030 og 18.500 ton CO2-ækv. i 2050 af igangsætning af pyrolyse af halm, hvor biokullet leveres tilbage til kommunens landbrug. Med foreliggende viden er det endnu ikke muligt at beregne CO2-effekten af de energimæssige konsekvenser af pyrolyseprocessen (procesenergiforbrug og brændstofproduktionen), men de forventes at være i samme størrelsesorden som effekten i landbruget.
Landbrugsaftalen forventer en hurtigere indfasning af pyrolyse på landsplan end Odder Kommune indregner i sin reduktionssti. Odder Kommune vælger at være konservativ i sin vurdering af den reelle effekt, da teknologien endnu er ret umoden.
Ved etablering af markbaserede solceller sker der reelt en udtagning af dyrkningsjord som dermed braklægges. Denne udtagning er årsag til, at udledning af drivhusgasser reduceres, primært på grund af ophør med gødskning og jordbehandling. Effekten kan opgøres til 289 ton CO2-ækv. ved 188 ha solceller.
Arealanvendelse
Odder Kommune vurderer, at det er muligt at øge det kommunale skovareal med 9 km2 inden 2050 – heraf halvdelen inden 2030, svarende til en forøgelse på 3% i 2030 og 6% i 2050. Skovrejsning i denne størrelsesorden forventes at bidrage med CO2-ækv. opsamling (lagring) på ca. 3.300 ton i 2030 og 6.600 ton i 2050.
Et væsentligt element i landbrugsforliget er reduktion i CO2 emission som følge af udtagning af kulstofrig lavbundsjord. Odder Kommune forventer, at der vådlægges forholdsmæssigt i kommunen i forhold til niveauet på landsplan. Det svarer til udtagning af i alt 189 ha i 2030 med en tilhørende reduktion i CO2 emission på 4.750 ton, og vådlægning af 189 ha i 2050 med tilhørende reduktion i CO2 emission på ca. 5.500 ton. Tallet korrigeres i udledningsstien for BAU-scenariets forventninger til omfanget af vådlægning.
Odder Kommune er en kystkommune med ret lav vanddybde et godt stykke ud fra kysten og i Horsens Fjord. Tidligere har der været store mængder ålegræs (vandplante), i disse områder. Bl.a. grundet sygdom og udledning af nærringsstoffer er mængden af ålegræs i dag voldsomt reduceret. Ved at genplante ålegræs forventes det, at gamle ålegræsbanker kan genskabes, med tilhørende CO2 lagring i bankerne (tykke lag af dødt ålegræs, som ligger i vandet i mange år). Det er i klimaudvalgets oplæg til klimahandleplan angivet at en tilplantning med ålegræs på 50 ha, hvilket vil generere en CO2 lagring på 1.360 ton i 2030. Ud over klimaeffekten har ålegræsset også stor positiv betydning for faunaen i vandet. På baggrund af lignende projekter i bl.a. Limfjorden og Horsens Fjord forventes det, at projektet vil igangsætte en naturlig spredning af ålegræs, hvorved effekten potentielt mangedobles. På grund af usikkerheden ved dette er der dog ikke medregnet effekter fra den naturlige spredning af ålegræs. Der er derfor ikke beregnet yderligere effekt i 2050, hvilket dog evt. skal revideres, når resultaterne fra det første projekt foreligger.
Haver og andre arealer, der er ikke-landbrugsmæssige har et potentiale som CO2 lager ligesom natur- og skovarealer. Odder Kommune prioriterer at gøre en indsats for at øge kulstofbindingen på natur- og private arealer, bl.a. gennem en kampagne rettet mod borgernes haver og virksomheders friarealer. I klimahandleplanen er der en forventning om at 240 ha i kommunen vil øge kulstoflagringen svarende til en samlet effekt på 390 ton CO2-ækv. pr. år fra 2030.
Affald og spildevand
Affaldsmængden i Odder Kommune forventes nedbragt med 310 ton i 2030 ud over den nedbringelse der følger af BAU-forventningen. Odder Kommune vil frem mod 2030 stille øgede krav om genanvendelse af byggeaffald, øge genbrug og genanvendelse af byggeaffald fra genbrugspladser og lave informationskampagner rettet mod borgerne til nedbringelse af affaldsmængden. Der forventes ikke yderligere nedbringelse frem til 2050.
[1] svarende til vindmøller på land og markbaserede solceller svarende til de områder, der er udlagt i kommuneplanen. Produktionen fra store solcelleparker (Indsats 5) og vindmøller på land (Indsats 6) er estimeret til hhv. 340 og 137 TJ/år. Totalt 477 TJ/år, hvilket ca. svarer til 1,5 gange elforbruget i hele Odder Kommune i 2018.
[2] På grund af lavere gødningsinput og en anden afgrødesammensætning i den økologiske produktion er der lavere udledning af lattergas end i konventionel produktion. Det betyder at udledningen fra økologisk produktion omregnet i CO2-ækvivalenter er lavere end ved konventionel produktion. Det bemærkes, at reduktionen i CO2-udledning typisk er forbundet med et lavere udbytteniveau.