Rammen for klimahandling er sat af FN’s klimapanel IPCC. IPCC har på basis af verdensomspændende forskning lavet en grundig beskrivelse af, hvordan drivhusgasudledninger skal beskrives af FN’s medlemslande. Danmark har på den baggrund lavet en rapport, der beskriver landets samlede udledning af drivhusgasser. Disse tal er blevet bearbejdet og omsat i kommunale klimaregnskaber, som beskriver den udledning af drivhusgasser der sker fra erhvervsmæssige og private aktiviteter i hver enkelt kommune. Det er klimaregnskabet for Odder Kommune som geografisk område, der danner baggrunden for analyserne af kommunens udledninger, og mulighed for at reducere klimapåvirkning gennem ændret produktion og forbrug fra borgere og virksomheders side.
Odder Kommunes Klima- og Energiregnskaber (Bilag 2 og 3) giver et overblik over drivhusgasudledninger i kommunen i 2018[1]. I regnskaberne er medregnet de ”aktivitetsafhængige” udledninger inden for kommunens geografiske område[2]. Det vil sige udledninger, der stammer fra det energiforbrug kommunens borgere og virksomheder har, herunder varme- og elforbrug, energiforbrug til transport, de udledninger der kan henføres til kommunens affalds- og spildevandsproduktion, landbrugets udledninger, samt udledninger fra anden arealanvendelse og andelen af industriens udledninger efter befolkningstal.
Opgørelserne er således, i overensstemmelse med international standard, produktionsbaserede og ikke forbrugsbaserede. Udledninger, der er afstedkommet af den enkelte borgers forbrug af varer, er derfor ikke nødvendigvis indregnet for Odder Kommune, men er medtaget i det geografiske område, hvor produktionen af varen har fundet sted. F.eks. tæller de udledninger, der stammer fra produktion af en bil i udlandet, ikke med, selv om det er brugeren af bilen, der er årsag til at udledningerne er sket.
Udledninger af drivhusgasser kan inddeles i tre kategorier (Scopes)[3], ud fra hvor vidt de sker inden for kommunegrænsen pga. en lokal produktion eller uden for kommunegrænsen (i Danmark eller udlandet). For Odder Kommune er udledningerne i Scope 1, 2 og 3:
Scope 1: Direkte udledning fra:
-
- Energiforbrug i bygninger (oliefyr, gasfyr og andre afbrændingsanlæg både i boliger, i virksomheder og i offentlige anlæg)
- Transport (biler, lastbiler, traktorer, færger, fly mm.)
- Industri (drivhusgasser fra industrielle processer)
- Landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse (udledninger fra husdyr og fra omsætning af gødning og kulstof i jorden)
- Affald og spildevand genereret i kommunen, og hvor udledning sker i kommunen
Scope 2: Indirekte udledninger fra anvendelse af energi fra forsyningsnettet (”importeret” el og fjernvarme).
Scope 3: Udledninger fra affald, som genereres i kommunen, hvor udledning sker udenfor kommunen uden for kommunegrænsen.
Opgørelserne er detaljeret dokumenteret i en række tekniske bilag og metodenotater, der dokumenterer beregningerne, og at de lever op til IPCC’s[4] rammer for opgørelse af geografisk baserede drivhusgasudledninger (Bilag 1-10 samt 12).
Fremskrivninger af drivhusgasudledninger i BAU (2030 og 2050)
Grundlaget for fremskrivningen af forventningen til drivhusgasudledninger i 2030 og 2050 kommer fra Energistyrelsen. Energistyrelsen udarbejder hvert år en fremskrivning[5] af udviklingen inden for klima og energi. Fremskrivningen sker på nationalt niveau og løber aktuelt frem til 2030. Fremskrivningen sker ud fra en forudsætning om et politisk fastfrosset fravær af nye nationale tiltag. Aarhus Universitet (DCE) udarbejder en tilsvarende fremskrivning frem til år 2040. Odder Kommunes BAU-scenarie bygger på begge disse nationale fremskrivninger. Dog medtages også nationale tiltag med relevans for drivhusgasudledningen, der ikke indgår i Energistyrelsen og DCE’s nyeste fremskrivninger, men som i løbet af 2020 er nationalpolitisk vedtaget. Det gælder aftalen ”Grøn omstilling af vejtransporten”, som ventes at medføre 775.000 elbiler inden 2030.
Som nævnt ovenfor strækker de nationale fremskrivninger sig ikke længere end til henholdsvis 2030 og 2040. Odder Kommunes fremskrivning til målsætningsåret 2050 forlænger derfor de tendenser, som er forudsat nationalt frem til 2030 og 2040.
Fremskrivningen af udviklingen sker ved at benytte energi- og klimaregnskaberne som et scenarieværktøj. I hver af de regnskabsposter, hvor der sker en ændring af udledningen frem til 2030, som følge af tiltag der er politisk vedtaget i 2020, beregnes værdien for år 2030 og 2050 med basis i værdien for den senest tilgængelige opgørelse af regnskabsposten fra 2018. Beregningen foretages ved at justere regnskabsværdierne i 2018 med faktorer, som svarer til den forudsatte udvikling.
I tilfælde, hvor ændring i én regnskabspost har betydning for ændringer i andre regnskabsposter, er disse justeret tilsvarende. For eksempel vil en overgang til et vedvarende brændsel i fjernvarmesektoren medføre en tilsvarende justering i det fossile brændsel, som kommunens fjernvarmeforsyning er baseret på i 2018.
Fremskrivningen af udledning af drivhusgasser i år 2030 og 2050 sættes i relation til kommunens udledning i 1990. Energi- og transportsektorens udledning er opgjort for Odder Kommune tilbage til 1990. Der findes endnu ikke vedtagne tilbageskrivninger på kommuneniveau for 1990 for landbrug, arealanvendelse, industri samt affald og spildevand. For sektorerne landbrug og arealanvendelse, industrielle processer og produktanvendelse samt affald og spildevand er udledningen i 1990 i Odder Kommune derfor estimeret ud fra den tilsvarende procentvise udvikling i perioden 1990-2018 i Danmark som helhed (Bilag 7).
I Odder Kommune forventes indbyggertallet at stige med ca. 10 % frem mod 2030 og derfor vurderes det, at det ikke er hensigtsmæssigt at indregne udviklingen i fremskrivningerne. Det skyldes, at en opskrivning af indbyggertal medfører en korrektion af forbruget på basis af lokale prognoser for varmeforbrug, elforbrug og transportarbejde. Odder Kommune råder aktuelt ikke over data, der kan give grundlag for en sådan beregning og de metodiske usikkerheder, der er forbundet med en forsimplet fremskrivning vurderes at resultere i flere ulemper for resultaternes validitet end fordele. Endvidere vurderes det, at indhentning af lokale prognoser og justering af data kun giver anledning til små forskydninger i det samlede billede, og at det intuitivt er lettere at gennemskue sammenhænge i reduktionsstier, hvis befolkningsforskydninger ikke medtages i billedet. Odder Kommune forventer en stabil økonomisk situation i 2030 i forhold til i dag uden etablering af betydende nye industrier som ikke er en del af klimahandleplanen, og som kan ændre væsentligt på udledningsstien. Der er derfor ikke indregnet økonomiske ændringer i BAU-scenariet.
[1] 2018-tal bruges da det er de seneste fuldt validerede data der foreligger.
[2] Metoden for opgørelse af klimapåvirkning er gennemgået i 2 notater vedlagt som Bilag 5 og Bilag 6.
[3] Jf. internationale metoder, bl.a. CAP-F, som udledningerne i Odder Kommunes klima- og energiplan er vurderet ud fra.
[4] FN’s Klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change)
[5] Klimastatus og -fremskrivning (KF) https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/klimastatus-og-fremskrivning