§ 3 beskyttede naturområder

En række udvalgte naturtyper er beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven, for at sikre dem som levesteder for vilde dyr og planter. Det er naturtyperne heder, strandenge, ferske enge, overdrev, moser, søer og vandløb, som gennem naturbeskyttelseslovens § 3 er omfattet af et generelt forbud mod at tilplante, opdyrke eller foretage andre ændringer af tilstanden. Ændringer må ikke ske, når naturtyperne der er nævnt herover, enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med beskyttede søer på over 100 m², er større end 2.500 m² i sammenhængende areal. Der må heller ikke foretages ændringer i tilstanden af moser og lignende der er mindre end 2.500 m², når de ligger i forbindelse med beskyttede søer eller vandløb.

Beskyttede naturområder i Odder Kommune

Odder Kommune dækker 225 km² (22.500 ha) og strækker sig fra Norsminde Fjord i nord til Horsens Fjord i syd. Mod øst er Odder Kommune afgrænset af kystlinjen til Kattegat og inden for kommunegrænsen ligger både Alrø og Tunø.

I Odder Kommune er der i 2019 registreret i alt 1125,43 ha som beskyttede naturområder, hvilket svarer til et samlet areal på 5 % af kommunens areal. Til sammenligning er 9,5 % af Danmarks areal registreret som beskyttet natur.

De registrerede naturområder ses på kortet herunder.

De beskyttede naturområder kan også ses på Odder Kommunes hjemmeside eller Danmarks Miljøportal, Arealinformation. Registreringerne er vejledende og det er arealernes faktiske tilstand, der afgør om de er beskyttede eller ej. Det betyder også, at der kan være arealer, der er beskyttet, men som ikke er registreret. Flere af de § 3-beskyttede naturområder med de største naturværdier ligger indenfor et Natura 2000-område. Fordelingen af naturtyperne kan ses på nedenstående cirkeldiagram, hvoraf det fremgår, at størstedelen udgøres af eng, strandeng og mose. Store dele af kommunens naturværdier er netop knyttet til disse beskyttede naturområder. Ud over disse naturtyper er der også en række vandløb, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

 

Cirkeldiagram med fordeling af de beskyttede naturtyper i Odder Kommune.

Nedenfor er en kort opsummering af de forskellige naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3. Man kan læse mere om de enkelte naturtyper på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Moser og kær

Moser og kær er fugtige og sumpede lavbundsarealer med høj vandstand. Langt de fleste moser er tørvedannende, dog ikke vældmoser. Der findes flere forskellige typer moser; højmoser med få men sjældne plantearter, vældmoser samt lavmoser også kaldet kær, hvor der er stor variation i artsrigdommen.  Rigkærene, som forekommer på jord med opstigende kalkrigt grundvand, rummer den største artsrigdom. Skovsumpe domineres af buske og træer, og der findes både pile-, birke- og elle- askesumpe samt blandinger heraf.

Højstaudekær i Amstrup enge

 

Mange af  moserne, herunder rigkær har en forringet naturtilstand pga. tilførsel af næringsstoffer, dræning og manglende pleje.

I Odder Kommune findes en række fine rigkær i ådalene bl.a. i Åkær Ådal mellem Vads Møllevej og Horsens Fjord (Amstrup Enge) samt i Odder Ådal mellem Odder og Assedrup og ådalen omkring Stampmølle Bæk mellem Fensholt og Torrild. Af sjældne arter i kommunens rigkær kan nævnes vibefedt, engklaseskærm, engblomme, maj-gøgeurt, leverurt, hjertegræs, smalbladet kæruld, engtroldurt og en række star-arter. Rigkærenes mange planter tilbyder pollen og nektar til en stor artsrigdom af insekter.

Ferske enge

Ferske enge er fugtige lysåbne lavbundsarealer med et græs- og urtesamfund, som er karakteriseret ve lavtvoksende og lyskrævende planter. Engene drives ofte ekstensivt med høslet eller græsning, der fastholder den lysåbne tilstand og skaber gode levesteder for vilde planter og dyr. Ved ophør med græsning eller slæt vil engene gro til i høje planter og på sigt vil de springe i krat og skov, der reducerer forekomsten af urter og dertil knyttede dyr.

Denne eng, som ligger i Stampemølledalen afgræsses ikke, men alligevel vokser der hundredevis af majgøgeurt, en fredet orkidé. Foto: Merete Johannsen

En fin uberørt elle-askesump. Foto: Merete Johannsen

I Odder Kommune har vi mange ferske enge med varierende naturindhold afhængig af, om der er tale om kultur- eller naturenge. Enge med størst naturværdi ligger som regel i ådalene, hvor der sker pleje i form af afgræsning.  Eksempler herpå kan f.eks. ses både i Stampemølledalen og Amstrup Enge, hvor der, til trods for afgræsning, er en udfordring med opvækst og udbredelse af brombær, rødel og pil, som skal holdes nede manuelt.

Strandenge

strandenge er lavtliggende saltvandspåvirkede områder i overgangen mellem hav og land langs beskyttede kyster. De kan være med afvandingsrender, de såkaldte loer, der afvander strandengen efter højvande, og de kan være med huller og tuer, saltpander, tuer med gul engmyre og stenbestrøninger - strukturer som øger variationen af levesteder og bidrager til biodiversiteten.  Her findes et artsrigt plantesamfund af salttolerante planter, som er tilpasset påvirkningen fra havet. Det er arter som harril, kokleare sp., hindebæger, jordbærkløver, hindeknæ sp., spydmælde, strandgåsefod, kveller, annelgræs sp., strandtrehage, engelskgræs, hindeknæ sp, malurt og strandasters. 

Strandenge har oprindeligt været brugt til græsning og høslæt. Når græsning og høslet ikke er muligt eller ophører, vokser mange af strandengene til med tagrør, strandkogleaks, blågrøn kogleaks og høje urter som kærsvinemælk, så der i stedet udvikles rørskov.  Strandenge, både de græssede og rørskoven er vigtige leve- og fødesøgningssteder for yngle- og trækfugle.

Strandeng på Alrø. Foto: Stine Wraae Bach

Strandengenes mere tørre dele kaldes strandoverdrev. Her ligner plantesamfundet det, som man finder på overdrev inde i landet, men med islæt af salttolerante arter, som også findes på de våde dele.  

Strandoverdrev v. Spøttrup Strand med engelsgræs, som er salttolerant. Foto: Merete Johannsen

I Odder Kommune, som er en kystkommune, er der mange sammenhængende og værdifulde strandenge med spændende og sjældne plantearter som samel, leverurt, slangetunge og strandrødtop. Strandengene ligger alle inden for Natura 2000-områder.

Etablering af store sammenhængende græsningsarealer på strandenge vil give gode muligheder for, at skabe bedre forhold for både smådyr, planter og fugle og dermed øge biodiversiteten. Valget af dyr til afgræsning og græsningstryk er vigtigt for at opnå den største biodiversitet.

Den invasive art engelsk vadegræs (Spartina anglica) er udbredt langs kysten i Horsens Fjord og kan uden afgræsning trænge ind på strandengene og udkonkurrere de hjemmehørende arter. Det medfører at leve- og fødesøgningssteder for yngle- og trækfugle dermed forsvinder eller forringes. Uden pleje kan strandoverdrev vokse til med invasive arter som rynket rose og japansk pileurt. 

Overdrev

Overdrev findes ofte på kuperede arealer med tør og mager jordbund, som skrænter langs kysten eller langs ådale, hvor det ikke har været muligt eller urentabelt at dyrke jorden.

Overdrevsskrænt på Tunøs nordside. Foto: Stine Wraae Bach

Plantesamfundet er tilpasset de varme og tørre forhold og består af en artsrig og lavtvoksende græs- og urtevegetation evt. med krat eller spredte træer og buske. De mange forskellige planter er levesteder for mange forskellige og sjældne insekter inkl. sommerfugle, samt fugle og padder. På gode overdrev finder man også fine mosser og svampegrupper tilknyttet overdrev f.eks. vokshatte, rødblade, køllesvampe og jordtunger.

Krat eller enkeltstående træer og buske er naturlige elementer på overdrev og tilbyder levesteder og fødesøgningsmuligheder for bl.a. fugle, insekter og svampe.

Overdrev har været brugt til græsning og høslæt, og er derved holdt lysåbne. Ekstremt tørre overdrev kan også være naturligt lysåbne.

Det er vigtigt at bevare/genindføre græsning og høslæt på overdrev for at områderne ikke gror til med store, hurtigtvoksende planter, der overskygger de små plantearter og skaber en ensformig plantevækst, og dermed færre forskellige arter af både planter og dyr.

I Odder Kommune er der kun få og små overdrev. På det statsejede areal ved Trustrup Udsigtshøje ligger et af de bedre overdrev. Her vokser bl.a. opret kobjælde der er relativt sjælden i Danmark samt en del vokshatte herunder grøngul vokshat, der er rødlistet som moderat truet.

Opret kobjælde på Trustrup udsigtshøje. Foto: Merete Johannsen

Heder

Heder er lysåbne naturområder domineret af få plantearter og med dværgbuske som hedelyng, revling, tyttebær og blåbær. Heder findes på tør, sandet og næringsfattig jord. Ofte vil der være træer og buske som f.eks. de hjemmehørende arter eg, hvidtjørn, enebær og skovfyr.

Opretholdelse af lynghede er afhængig af plejemetoder, der udpiner området for næringsstoffer, holder området lysåbent, og forynger plantevæksten af lyng. Uden afgræsning, slåning eller afbrænding vil lyngen gå ud efter en længere årrække. Hvis heden ikke plejes, springer den i skov, der overskygger og udkonkurrerer dværgbuskene, der med tiden vil forsvinde. Med planterne forsvinder også de insekter, eksempelvis forskellige sommerfugle, der er afhængige af specifikke foderplanter med nektar og specifikke værtsplanter til deres larver.

Heder er en meget sjælden naturtype i Odder Kommune, men engang var lyngheder mere udbredte f.eks. langs kysten, i Uldrup Bakker og Sondrup Plantage. Det vidner flere vejnavne om, f.eks. Lyngen v. Saksild Strand, hvor der for 100 år siden var et stort område med lynghede, som nu er reduceret til to mindre hedearealer på i alt 3,2 ha.  Begge arealer har partier med lyng og artsrige partier, hvor planten plettet kongepen, der  er rødlistet som sårbar, vokser.  Den rødlistede sommerfugl okkergul pletvinge lever også på de sidste rester af hede ved Saksild Strand, som er truet af tilgroning med græsset bølget bunke og de invasive arter rynket rose og japansk pileurt samt gyvel.  

Det kan stadig lade sig gøre at redde de få hederester, der er tilbage i kommunen. Dette kræver kortlægning af de arealer, hvor der fortsat vokser lyng og udarbejdelse af plejeplan med igangsætning af græsning, slåning eller måske afbrænding, der holder hederne lysåbne og skaber genvækst af lyngen.