Agerlandet

Landbrugserhvervet forvalter over halvdelen af Danmarks areal fordelt både på dyrkningsarealer og på halvkulturarealer, skove og naturarealer. I den forbindelse har landbruget som naturplejer en særlig mulighed for at bidrage med en meget vigtig del af den indsats, der skal til for at bevare og fremme biodiversiteten. I Odder Kommune er andelen af arealer forvaltet af landbruget ca. 69 % af kommunens samlede areal. 

Luftfoto over agerlandet i Odder Kommune med marker og Odder Ådal. I baggrunden ses Norsminde Fjord og østkysten.

Beskyttet natur

Landbruget ejer en lang række naturarealer i det åbne land, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, og som har potentiale for udvikling af et højere naturindhold. Flere af naturarealerne har aldrig eller sjældent været under plov, og er skabt gennem århundreder ved ekstensiv landbrugsdrift som græsning og høslæt. Naturtyperne eng, hede, overdrev, mose og strandeng benævnes tilsammen de lysåbne naturtyper, og har over årtier udviklet sig til gode levesteder for dyr og planter.

Eng, hede og overdrev kræver en særlig pleje for at undgå tilgroning og forarming. Som følge af ophørt drift, dræning, eutrofiering mm., vokser naturområderne til i høje urter, græsser og vedplanter, som overskygger de, for naturtyperne, typiske planter, og naturarealerne forarmes.

Mange sjældne planter, svampe og dyr som sommerfugle, bier og biller er tilknyttet disse naturtyper, og i takt med at deres levesteder forsvinder, forsvinder de sjældne dyr og planter også. Når først arterne er forsvundet, kommer de måske aldrig tilbage igen. Derfor er pleje af netop disse arealer vigtigt.  

Andre naturtyper som mose, vandløb, sø og skov kræver ikke samme plejeindsats for at bevare eller fremme deres biodiversitet. Dog kan de kræve pleje, hvis de er blevet påvirket af omlægning, eutrofiering, forurening eller dræning. 

Det kan være nødvendigt at prioritere plejeindsatsen og målrette den mod de områder, hvor ”man får bedst og mest natur for pengene”. Prioritering af naturplejen bør ske efter ”Brandmandens lov”, der siger, at man først og fremmest skal sikre de naturområder, hvor naturværdien er størst og hvor der er sjældne og truede arter. En indsats der forbedrer vilkårene for de mest sjældne og truede arter, vil oftest også gavne de almindelige arter.

Den bedste form for naturpleje er afgræsning med dyr, da både kokasser og hestepærer er levested for svampe, mosser og mere end 200 forskellige insekter, Disse insekter fungerer som mad for rovinsekter, fugle og pattedyr. Insekterne tilknyttet møg er aktive på forskellige dele af året, derfor har helårsgræsning den bedste effekt på biodiversiteten.

Kreaturer der græsser naturarealer i ådalen ved Stampmøllebækken. Foto: Lisette Søgaard.

Ikke beskyttet natur og småbiotoper

Uopdyrkede arealer, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, som græsmarker, brakmarker, markveje, grøftekanter, 2 meter udyrkede bræmmer langs vandløb og rundt om vandhuller, samt småbiotoper som markskel og levende hegn, krat, gravhøje samt jord- og stendiger, er også meget vigtige levesteder og spredningskorridorer i det dyrkede landskab for både planter og dyr. Arealerne fungerer både som fødesøgningssted, redeplads og skjulested for dyr tilknyttet agerlandet som agerhøne, vibe, sanglærke samt hare, kirkeugle, humlebi, rådyr og krondyr. Desuden er flere af arealerne som gravhøje, markskel og grøftekanter områder hvor man hhv. ser mere sjældne overdrevsplanter og engplanter med dertil knyttede dyr. Det er vigtigt, at alle disse biotoper bevares og udvides. Man kan passe på naturværdierne i småbiotoperne ved at holde afstand og udlægge bufferzoner omkring dem.

Lange ubrudte læhegn med ældre træer og bærbuske, kan foruden at være områder med skjul og føde til ovennævnte dyr, også benyttes af flagermus som ledelinjer til at finde vej mellem deres yngleområder og rasteområder (hvor de jager efter føde) i landskabet.

Ny natur

Etablering af ny natur er et effektivt middel til at skabe nye levesteder og mere biodiversitet i det åbne land. Som eksempel ved braklægning af marginal landbrugsjord som næringsfattige sandjorde og våde arealer, og ved udvikling af sammenhængende natur i ådalene. Også hjørner, skrænter og fugtige pletter på landbrugsjord, som ikke er optimale at dyrke, kan være relevante at inddrage til naturformål, der kan give levesteder til et varieret plante- og dyreliv. Næringsfattige arealer kan også tages ud af drift og springe iovergå til skov og krat.

Udtagning af marginal landbrugsjord, som ikke dyrkes med overskud i dag, kan udvide ejendommens naturareal og øge den rekreative værdi uden økonomisk belastning. En permanent udtagning af omdriftsjord skaber det bedste udgangspunkt for at genskabe ny værdifuld natur, og kan være en mulighed gennem ordning med jordfordeling.

Som naturplejer har man en særlig mulighed for at sikre gode naturforhold og gøre en forskel for de sjældne og truede arter på sin ejendom. Man kan igangsætte forskellige mindre tiltag som f.eks at etablere grenbunker, stendynger, vandhuller, lærkepletter og vibelavninger samt undlade beskæring af levende hegn. Andre tiltag som pleje af eksisterende natur, etablering af levesteder for vilde bier, vildtvenlig høst og etablering af ny natur kan kræve mere planlægning og viden.

Lavbundsareal ved Fensholt, hvor beskyttet natur grænser op til dyrkede marker. 

Minivådområder

Minivådområder i Odder Kommune er et virkemiddel til at reducere udvaskningen af kvælstof til Norsminde Fjord og Horsens Fjord og bidrager til at opnå målene i EU's Vandrammedirektiv. Minivådområder etableres i et drænsystem for enden af et hoveddræn, og er inddelt i flere vandbassiner med faldende næringsstofniveau fra indløb til udløb. Minivådområderne vil, sammenlignet med en mark i omdrift, medføre en øget biodiversitet i agerlandet. Ved anlæg af minivådområder kan biodiversiteten optimeres ved at udforme bassiner og anlægge bræmmer, så der tages mest hensyn til padder og planter.

Bassinernes vanddybde og brinkernes hældning har stor betydning for udvikling af vegetationen, således at svagt skrånende kanter og lavvandede områder har flest plantearter. Minivådområder kan placeres i tilknytning til et større projektareal, der kan bruges til at binde mindre naturarealer sammen, arrondere skæve hjørner eller etableres, så det fremstår med en højere biodiversitet end den obligatoriske græsbræmme. Ved større projektarealer kan rekreative elementer indtænkes, f.eks etablering af stier, så borgerne kan komme ud og nyde naturen.

Odder Kommune og Landboforeningen Odder-Skanderborg (LOS) har i 2017 indgået et samarbejdsprojekt kaldet ”Odder-modellen". Samarbejdet er indgået på baggrund af den gældende Vandområdeplan, hvor den samlede kvælstofudledning til Norsminde Fjord skal reduceres med 37,1 tons inden 2021 for at opfylde kravene i EU´s vandrammedirektiv. Heraf skal 16,6 tons kvælstof findes via frivillige, kollektive indsatser. Det kan bl.a. ske ved at etablere kommunale vådområder og minivådområder. Formålet med ”Odder-modellen” er, gennem dialog og samarbejde, at koordinere de kommunale vådområdeindsatser med minivådområderne, så projekterne kan supplere hinanden med henblik på synergi og effektivitet, og således, at reduktionsmålene for kvælstof til Norsminde Fjord opnås inden udgangen af 2021. ”Odder-modellen” indebærer et tæt samarbejde mellem Odder Kommune og oplandskonsulent hos LOS, omkring de konkrete minivådområder, og gennem dialog tilpasses minivådområderne ud fra muligheder og udfordringer med henblik på, at få gennemført så mange minivådområder som muligt, og bidrage til reduktion af næringsstofbelastningen af Norsminde Fjord.

Du kan læse mere om minivådområder på Odder Kommunes hjemmeside.

Minivådområde ved Fillerup med de forskellige bassiner. Foto: Lisette Søgaard

Naturtjek, Fokusplan og naturscorekort

Ved et naturtjek får man besøg af en naturrådgiver, som kan komme med gode idéer til udvikling og prioritering af natur på sin ejendom. Naturrådgiveren har fokus på løsninger så natur og driftspraksis går op i en højere enhed. Efter besøget får man en skræddersyet Naturtjek-plan med oversigtskort, billeder og beskrivelser af naturværdierne samt idéer til hvordan disse øges.

En Fokusplan er et rådgivningsprodukt til de af kommunens landmænd, som ejer eller forvalter de allervigtigste naturarealer i kommunen, og udføres i samarbejdes mellem kommune, landmand og naturrådgiver. Med en Fokusplan får landmænd et samlet overblik over de vigtigste arter og levesteder, der er på ejendommen samt rådgivning om, hvordan de kan bevare eller forbedre forholdene samtidig med, at de driver deres landbrugsproduktion og/eller naturpleje. Rådgivningen tager udgangspunkt i den nuværende praksis omkring dyrehold, plejeformer og tilskud m.m., og giver på baggrund af dette konkrete anvisninger og løsninger på, hvordan det bedst mulige samspil kan opnås mellem naturindhold, driftspraksis, regler/tilskud og økonomi. Kommunens mål for naturen inddrages og de fremtidige anbefalinger planlægges derefter.

Odder Kommune har i 2020 planlagt at udarbejde naturtjek og fokusplan på udvalgte ejendomme.

Alle bedrifter er levesteder for forskellige dyr og planter. SEGES har udarbejdet et natur-scorekort, som giver overblik over, hvor de bedste naturværdier gemmer sig samt inspiration til, hvordan forholdene kan forbedres, så naturindholdet bliver endnu højere.

Læs mere om naturtjek og fokusplaner på SEGES´ hjemmeside.

Tilskudsordninger

Der findes mange tilskudsordninger til at skabe bedre natur. Der er tilskudsordninger både for den enkelte lodsejer samt til større naturgenopretningsprojekter med inddragelse af flere lodsejere.
En nærmere beskrivelse af Tilskudsordningerne findes på Miljøstyrelsens og Landbrugsstyrelsens hjemmeside.