Grøftekanternes værdi som leve-og fødesøgningssted for insekter og fugle er, af flere årsager, forringet gennem årene og dermed også funktionen som spredningskorridorer for det dyre- og planteliv, som vi naturligt finder på naturtyperne enge og overdrev. Mange af grøftekanterne består af få høje arter som vild kørvel, stor nælde, agertidsel, gråbynke og græsser som almindelig rajgræs, hundegræs, almindelig kvik og draphavre.
Mange af kommunens grøftekanter er næringsbelastede pga. næringsstoftilførsel fra driften af de tilstødende landbrugsarealer og atmosfærisk kvælstofnedfald. Dette forstærkes af, at jorden i Odder Kommune i stor udtrækning er næringsrig lerjord. De hurtigt voksende, næringstolerante plantearter har her gode vækstbetingelser, og de langsomt voksende planter udkonkurreres.
Desuden anvender man ikke længere grøftekanternes planter til hø, men det afklippede materiale efterlades som en dyne over den afklippede vegetation og tilfører yderligere næring.
Enkelte steder er der problemer med pastinak, som kan give udslæt på huden, samt rød hestehov, der begge fortrænger den oprindelige plantevækst. Gold hejre udgør også en problemart visse steder.
Det ses flere steder, at vejkanterne er blevet smallere på grund af opdyrkning.
Private lodsejeres intensive slåning af grøftekanterne, bidrager også til en væsentlig forringelse af naturindholdet.
Billede af vejkant der er slået som plænegræs