Haver

For de fleste boligejere er haven et værdifuldt fristed, hvor man kan slappe af og slippe væk fra hverdagens stress. Haven er et grønt rum for socialt samvær og ofte knyttes mange gode minder dertil. Haven giver mulighed for såvel fysisk aktivitet og motion som fordybelse og refleksion og gennem udformning af haven, skaber man tilknytning til stedet og oplever samhørighed med planter og dyr.

Hver have har sit helt eget udtryk, formet af den enkelte haveejer. Ofte er den tæmmet, praktisk anlagt og med klare grænser mellem de enkelte elementer. Haver med blomster, bær og frugter, der giver føde og levesteder for fugle, sommerfugle og andre dyr, understøtter oplevelsen af årstidernes skiften.

Der er mange tiltag, der kan skabe en vildere have med et langt rigere dyre- og planteliv. Ofte vil en vild have også være lettere at passe!

En have med plads til de vilde dyr og planter gødes og sprøjtes ikke. Den rummer mange forskellige blomster, buske og træer. De haveplanter, der udvikler blomster med nektar og pollen, fungerer som fødegrundlag for bier, sommerfugle og andre insekter.

Blomster i haven giver nektar til sommerfugle, her ses isop med nældens takvinge. Foto: Merete Johannsen

De vilde planter har dog pollen og nektar, der ofte er mere værdifuldt og kan tilmed tilbyde levesteder og muligheder for at bl.a. insekter kan fuldføre deres livscyklus. Vilde planter som løgkarse og engkarse er for eksempel gode foderplanter til larverne af den smukke aurora med orange forvinger, mens kællingetand er levested for larverne af de sarte blåfugle. Og giver man plads til brændenælder,  får man lejlighed til at følge med i udviklingen fra æg til færdig sommerfugl af blandt andet nældens takvinge, admiral, dagpåfugleøje og nældesommerfugl. 

Slangehoved er en vild plante, men man kan også udså den i sin have. Det er en meget værdifuld plante til insekter; her er det en havehumle som er ved at blive opslugt af den. Foto: Merete Johannsen

Derfor er det vigtigt at give plads til vilde planter, f.eks. ved at lade et lille område eller hjørne af haven passe sig selv. Man kan også lave selektiv lugning, hvor man lader de vilde planter med blomster stå.  

Stauder der får lov til at stå med deres vinterstandere kan give føde til havens småfugle og når de klippes ned om foråret kan man efterlade stængler, som kan fungere som boliger til insekter, herunder de vilde bier, som er i tilbagegang.  

En græsplæne der slås hyppigt er som oftest en grøn monokultur med et ringe naturindhold mens en græsplæne der slås sjældent, kan være et blomstrende græsland med et mylder af liv. Når dele af plænen får lov til at ligge uforstyrret hen, får planterne mulighed for at sætte blomster og smide frø, således at de kan sprede sig og samtidig give føde-, yngle- og rastemuligheder for insekter, fugle og andre smådyr. Når græsset slås er det vigtigt at fjerne afklippede materiale, så næringsstofferne fjernes og de lave lyskrævende plante- og dyrearter, som er særligt truede, fremmes.

Bellis, også kaldet tusindfryd, vokser i mange græsplæner og når man ikke slår græsplænen så ofte, får både vi og insekterne støre glæde af dem.  Foto: Merete Johannsen

Jo mere variation man skaber i sin have, des flere levesteder er der for de vilde dyr og planter.

Blotlagte flader med sand og grus, samt sten- og jorddiger er veldrænede, tørre og relativt varme levesteder, som kan have stor betydning for  varmeelskende insekter, padder og krybdyr herunder humlebier, firben, salamandre og frøer samt svampe og laver.

Vand giver liv i haven, da det forsyner smådyr, fugle og insekter med vand og fungerer som yngleområde for padder og vandinsekter. Selv i små haver kan der anlægges en lille havedam, som tiltrækker arter, man ellers ikke ville se.

Havedam, gravet for et år siden i udkanten af græsplænen i en almindelig parcelhushave. Både guldsmede og vandkalve kommer flyvende til havedammen om sommeren. Foto: Lisette Søgaard. 

Gamle træer, veterantræer og dødt ved er værdifulde levesteder for fugle, biller, svampe, sommerfugle, mosser, laver og svampe og bør så vidt muligt bevares, evt. som skulpturer eller klatrestativer. Også kævler og gamle brændestabler kan tilføje nye levesteder til haven.

Gammel brændestabel, med brændestykke der er levested for redesvamp og slimsvampe.  Foto: Merete Johannsen

En rig have har gode leve- og ynglesteder til de vilde dyr som pindsvin, mus, småfugle, humlebier og biller, f.eks i form af krat, kvasbunker og kvashegn.  Menneskeskabte boliger som fuglekasser, flagermussekasser, pindsvinhuse og humlebikasser giver mulighed for at opleve  fugle- og dyr på nært hold. Fugle der før var almindelige, som f.eks. stære er i tilbagegang både på grund af manglende fødegrundlag, men også manglende redesteder. Derfor kan det gøre en forskel at opsætte fuglekasser.

Stærekasser er eftertragtede og giver mulighed for at følge fuglene gennem ynglesæsonen. Foto: Merete Johannsen

Det har også stor betydning for fuglenes ynglesucces at beskæring og hækkeklipning foregår uden for deres yngletid.

En vildere have har således gode muligheder for at huse en række levesteder, som kan have værdi for arter, der er sårbare eller truede. Samtidig er der mulighed for, at levestederne også får en værdi for haveejeren i kraft af, at den mangfoldige natur ligger lige uden for havedøren.   

Humlebikasse

Humlebier kan have svært ved at finde gode redesteder, og man kan hjælpe dem ved at bygge en humlebikasse og fylde den med redemateriale  som mos, og fine/bløde hundehår. Måske flytter musene ind før humlebien og det er fint for humlebier overtager gerne gamle musereder.  Fotos: Merete Johannsen