Cykelruter

Her ser du oversigtskort over cykelruter i Odder Kommune. Kortet omfatter Kulturring 2017, overordnede cykelruter og rekreative cykelruter.

Statisk kort

Brug af oversigtskortet

Når du peger på en rute får du yderligere oplysninger om ruten og link til folder eller kort med ruten samt turbeskrivelse, som kan printes ud og tages med på turen.

Cykelruter på oversigtskortet

Herunder finder du de enkelte cykelruter med link til folder eller til kort med turbeskrivelse. Der er også link til det levende interaktive kort, så du på oversigtskortet kan se, hvor cykelruten ligger.

Rekreative cykelruter - interaktivt kort

Fjordturen - kort - interaktivt kort

Højdeturen - kort - interaktivt kort

Kirke og historieturen - kort - interaktivt kort

Landsbyturen - kort - interaktivt kort

Moseturen - kort - interaktivt kort

Naturturen - kort - interaktivt kort

 

Skiltede Regionale cykelruter - kort - interaktivt kort

Kulturring 2017 cykelrute - hjemmeside - interaktivt kort

Forslag til nye stier og ruter

Her kan borgerne komme med forslag til nye ruter, bemærkninger til eksisterende ruter, samt indtegne faciliteter

Alle indsendte forslag vil blive vurderet af kommunen og kortene vil løbende blive opdateret med nye stier.

 

Regler for færdsel på cykel i naturen

Ud over de angivne cykelruter er der mange muligheder for at opleve naturen på cykel i Odder Kommune, både i skovene, ved stranden og i det åbne land.

Skove

I offentligt ejede skove må du cykle på skovveje og stier hele døgnet.

I private skove må du også cykle på skovvveje og stier men kun fra kl. 6 om morgenen til solnedgang. Hvis skoven er under fem hektar, må skovejeren godt lukke den af for offentligheden.

Ejeren kan ved skiltning forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer.

Adgangen til skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor der holdes jagt, og i områder, hvor der er intensivt skovarbejde. Det kan også ske, at skovene bliver lukket under kraftige storme eller i tørre sommerperioder med fare for brand.

Du må ikke passere skilte der forbyder adgang, da du som udgangspunkt skal respektere skilte, du møder i naturen. Også selv om du er i tvivl, om de er lovligt opsat.

Hvis du møder skiltning, som efter din opfattelse uretmæssigt begrænser din færden, eller hvis du oplever, at adgangen til et ellers åbent område er forhindret, kan du kontakte kommunen.

Strande

Det er kun tilladt at trække sin cykel på stranden. På privatejede strande skal der dog være mindst 50 meter til beboelse, når du tager ophold.

 

I det åbne land

Veje og stier

Det er tilladt, at cykle på veje og stier hele døgnet, også på markveje, selvom de er privatejede. Ejeren kan dog forbyde adgang med skiltning i særlige tilfælde.

Udyrkede arealer

På private, udyrkede arealer, der ikke er indhegnede, må man trække sin cykel fra kl. 6.00 til solnedgang, og kun tage ophold i en afstand af mindst 150 m fra bygninger.

På offentligt ejede udyrkede arealer må man trække sin cykel døgnet rundet.

 

Du kan læse mere om adgangsregler på Miljøstyrelsens hjemmeside samt på Friluftsrådets hjemmeside