Beskrivelse af problematik
I det vestlige Odder omkring blandt andet Vennelundsvej er der indikationer på risiko for højtstående grundvand mindre end 0,5 m under terræn om vinteren. Klimaforandringer kan foranledige stigninger på over 0,5 meter, hvilket giver risiko for terrænnært grundvand flere steder i det vestlige Odder.
1.1.2 Handling
Da der endnu ikke er kendskab til gener fra terrænnært grundvand i området, iværksættes der ikke en handleplan. Inden 2025 skal der være etableret et moniteringsprogram med boringer, så der kan tilvejebringes viden om grundvandets bevægelser. Denne viden skal anvendes til at vurdere en fremtidig risiko og eventuelle handlinger.