Risikoområde 8: Sydlige Hou

Beskrivelse af problematik

Området er udfordret af havet, grundvand og til dels nedbør. Området suppleres af Risikoområde 22 som kun er fokuseret på grundvand og dækker en større del af Hou. Risikoområde 8 er udsat ved stormflod og nedbør, men på lang sigt også af en mere permanent grundvandsstigning, som dækker et større område. Klimatilpasningen af dette område i forhold til hav og nedbør skal koordineres med udviklingsplanen for Hou og grundvandsindsatsen i risikoområde 22.

Handling

Der skal udarbejdes en handleplan med nærmere analyse af vandudfordringerne, samt forslag til hvordan risikoen for oversvømmelse fra havet og nedbør kan reduceres. Dette integreres med handleplanen for terrænnært grundvand, så vandets samlede kredsløb bliver respekteret, og tiltag kan ses i en sammenhæng. Tiltag – herunder beredskab - vurderes i forhold til virkning, økonomi og organisering i samarbejde med borgerne i Hou. Muligheden for at området kan beskrives i spildevandsplanen, evt. med drøftelse af serviceniveau for oversvømmelser skal overvejes. Handleplanen påbegyndes inden 2025 og forventes udarbejdet inden 2030.