|
Begreb i klimatilpasningsplanen |
Ordforklaring |
|
Oversvømmelseskortlægning (Sandsynlighedskortlægning) |
Kortlægning af de områder, der er truet af oversvømmelse enten fra regn, stigning af havvand eller vandløb, som går over bredder. |
|
Værdikortlægning |
Kortlægning af værdier i kommunen, som kan blive ramt af oversvømmelse. Der er i denne plan differentieret mellem værdier af arealer og værdier af ”objekter” i kort, f.eks. bygninger, veje m.m. Værdierne i kortlægningen vægtes forskelligt. Vægtningen fremgår af afsnit om værdikortlægning. |
|
Risikokortlægning |
En risikokortlægning er et resultat af oversvømmelseskortlægningen holdt op mod værdikortlægningen. Risikokortet viser således de områder hvor der er store værdier der er i risiko for oversvømmelse. |
|
Risikoområde |
De områder hvor der er stor risiko for skader ved oversvømmelse og som er et sammenhængende område med flere ejendomme eller vital samfundsbetydning. |
|
Indsatsområde |
Et indsatsområde, er et risikoområde, som er blevet prioriteret til at skulle kigges nærmere på. Det betyder, at et indsatsområde skal analyseres nærmere i forhold til skadernes omfang og eventuelle handlinger til at reducere risikoen. |
|
FN’s klimapanel |
FN’s Klimapanel (IPCC – Intergovernmental Panel on Climate Change) blev oprettet i 1988 og skal på baggrund af den videnskabelige litteratur vurdere omfanget og forståelsen af klimaændringer og deres virkning. |
|
Spildevandsplan |
En vedtaget spildevandsplan fastlægger rammerne for håndteringen af spildevandet i kommunen og er det administrative og retslige grundlag for gennemførelse af tiltag indenfor spildevandsområdet. Kommunen er forpligtet til at gennemføre de projekter, der er beskrevet i spildevandsplanen. |
|
GEUS klimafaktor |
Forhold mellem fremtidig og nutidig max. Det vil sige en faktor der ganges på nuværende forhold for at få det fremtidige forhold. |
|
Nedsivningsevne |
Jordens evne til at absorbere vand. Geologien er afgørende for denne evne. |
|
Hændelse |
I klimatilpasningssammenhænge opereres ofte med hændelser. Ofte skrevet som T=20 – altså en 20-års hændelse. En 20-års hændelse betyder, at man har en vandstand, der er så sjældent høj, at den statistisk kun kan forventes at ske hvert 20. år. Dette gør sig således også gældende ved de andre hændelser, eksempelvis T=5, T=10, T=5= og T=100. |
|
Kloakopland |
Når der nævnes kloakopland i denne plan, menes kloakopland, hvor regnvandsledninger borttransporterer regnvand. Områder der alene er spildevandskloakeret er behandlet som ikke kloakeret område. |
|
KAMP |
KAMP er et screeningsværktøj, som sammenstiller udvalgte nationale data, beregninger og fremskrivninger, som anvendes i klimatilpasningsplaner. Se mere på www.klimatilpasning.dk |
|
Klimascenarie, udledningsscenarie
|
I Klimatilpasningsplanen er anvendt IPCC´s scenarie for udledning af drivhusgasser i atmosfæren: RCP (Representative Concentrations Pathways). RCP4.5 scenariet svarer til, at CO2-udledningerne reduceres og Paris-aftalen opfyldes, dvs. den fremtidige temperaturstigning bliver under 2°C i 2081-2100, mens RCP8.5-klimascenariet svarer til at udledningen af drivhusgas fortsat stiger, så den globale opvarmning fortsat tager til igennem 21.århundrede. Miljøstyrelsen og Danmarks Meteorlogiske Institut anbefaler at RCP4.5 benyttes ved planlægning i perioden frem til år 2050 eller længere frem hvis det konkrete projekt ikke behøver være robust overfor fremtidens vejr og klima, eller hvis det konkrete projekt nemt efterfølgende kan gøres mere robust (fx forhøje et dige). Det anbefales, at RCP8.5 scenariet anvendes ved planlægning længere frem end 2050 for projekter, der skal være meget robuste overfor fremtidens vejr og klima (fx udlæg af boligområder og infrastruktur). RCP8.5 er anvendt i Klimatilpasningsplanen fordi udpegning af risikoområder dermed bliver worst case. Ved efterfølgende analyserer af mulige løsninger i konkrete områder skal vurderes hvilket klimascenarie der er mest relevant. LINK til vejledning i udledningsscenarier: https://www.dmi.dk/vejledning-i-udledningsscenarier/ |