Risikokortlægning

Risikokortlægningen er et produkt af sandsynligheds- og værdikortet. I sandsynlighedskortet fremgår hvert enkelt oversvømmelsestruet område med en værdi svarende til sandsynligheden for oversvømmelse. Et område, der oversvømmes af en 20-års hændelse, er tilført værdien 0,05 svarende 1/20. Værdikortet indeholder et felt, der hedder ’summeret_v’. Værdien i dette felt er ganget med sandsynligheden for oversvømmelse, hvilket beskriver risikoen.