Odder Kommunes strategi for energi- og klimaindsatsen er systematiseret og samlet i en overordnet ramme, der sikrer handling indenfor alle relevante sektorer svarende til kravene under C40's scope 1, 2 og 3.
Strategien består af kommunens vision og mål samt en række indsatser, der er samlet under 3 temaer. Under de 3 temaer ligger en bærende indsats for at øge forståelsen blandt borgere og virksomheder af selve klimaproblematikken, og hvad man konkret kan gøre for at reducere klimabelastningen.
Helt overordnet kan reduktioner i klimabelastning kategoriseres i 3 hovedgrupper eller temaer:
Tema 1: Indsatser og handlinger, der reducerer udledning gennem reduceret aktivitet
Tema 2: Indsatser og handlinger, der fortrænger brug af udledningsfremkaldende teknologi og dermed fortrænger udledning
Tema 3: Indsatser og handlinger, der sikrer at kulstof opsamles fra atmosfæren og fikseres i materialer.
Indsats på tværs: Oplysning og undervisning
For hvert tema er der defineret en række indsatser, som dækker alle de sektorer, der indgår i klimaregnskaberne. Indsatserne afspejler de aktiviteter, de dækker over i dagligdagen (en liste over de i alt 11 indsatser er anført lidt længere nede).
Til hver indsats knytter sig en række handlinger, der er de helt konkrete skridt der skal tages for at opfylde målene for de forskellige indsatser. Kommunen har som myndighed det helt overordnede ansvar for at handlingerne gennemføres, men er ikke nødvendigvis selv ansvarlig for alle handlinger. De førnævnte nøgleaktører har en vigtig rolle her, og partnerskaber og ikke mindst civilsamfundet skal nødvendigvis bakke om handlingerne.
Figuren nedenfor illustrerer kommunens roller og potentiale for at påvirke den grønne omstilling.
Kommunens roller og potentiale for at påvirke den grønne omstilling
I forhold til kravene inden for rammen af DK2020 er der ikke fokus på udledninger fra borgernes forbrug af varer, som ikke opgøres indenfor de ovennævnte sektorer – altså udledninger fra produktion af varer der ikke er produceret i kommunen. Odder Kommune mener dog, at det alligevel er vigtigt at adressere de forbrugsmæssige klimaeffekter. Derfor har kommunen valgt at arbejde med mål for ændret forbrugsadfærd, og at inddrage disse i den strategiske energi- og klimahandleplan. Handlinger, der relaterer sig til forbrugsændringer, er naturligt nok beskrevet under kategorien forbrug. Forbrugsændrende indsatser og handlinger hører til den del af Scope 3, der ikke indgår i klimaregnskaber, og derfor er der ikke beregnet klimaeffekt af handlingerne i reduktionsstien. Det skal bemærkes, at det rent teknisk heller ikke er muligt at gennemføre sådanne beregninger grundet mangel på troværdige data. Tilsvarende er handling, der relaterer sig til at bruge bygningsmassen til at fiksere kulstof gennem øget anvendelse af biobaserede materialer (træ, hamp, halm og lignende) beskrevet under kategorien Byggeri. Også her er der tale om Scope 3 aktiviteter.
De tre temaer reduktion, fortrængning og fiksering kan eksemplificeres konkret i forhold til brug af en have. Haven kan være dækket af en græsplæne som klippes med en benzindrevet plæneklipper. Hvis ejeren vælger at nøjes med at klippe plænen 1 gang om måneden frem for 1 gang om ugen er brugen af benzin reduceret. Ændringen falder altså inden for tema 1: Reducér emission. Hvis ejeren i stedet køber en el-plæneklipper, der kører på grøn strøm, men stadig klipper ugentligt er benzinen fortrængt. Så falder ændringen indenfor Tema 2: Fortræng fossilt. Men hvis haveejeren laver haven om til en vild have med buske og træer og uslået græs fikseres der meget mere kulstof i den nye beplantning. Der er med andre ord fikseret kulstof i haven, så den ændring vil falde inden for Tema 3: Fiksér og opbyg lager. I samlet klimamæssig sammenhæng er den sidste løsning den bedste, fordi den netto er klimapositiv.
Logikken er, at reduktion er det simpleste at se på ved at gøre mindre af det samme —men det kan koste velfærd. Fortrængning er de kloge løsninger på at bevare velfærden uden skade på klimaet, mens fiksering af kulstof er at fjerne CO2 fra atmosfæren og lægge det på lager så skadevirkninger rulles tilbage—måske endda med øget velfærd.
I nedenstående figur er den samlede struktur for indsatser efter tema og sektor illustreret.
Figuren viser, hvordan Odder Kommunes samlede Energi- og klimastrategi er delt i en strategisk del (som beskrevet ovenfor) og en handlingsdel (beskrevet i det følgende). Indsatserne under de 3 temaer bliver således udmøntet i en handleplan med helt konkrete handlinger. Indsatserne er koblet til de konkrete mål som er beskrevet i afsnittet ”Vision og Mål”. Målsætningerne, som er grundlaget for Handleplanen er beskrevet i afsnit ang. hhv. de 21 handlinger og målsætningerne. Handlingerne er beskrevet i yderligere detalje i handleplanen til nærværende Strategiske Energi- og Klimaplan. I figuren er de bokse, der er udfyldt med handlepunkter kun illustrative – den udtømmende beskrivelse ligger i handleplanen til den Strategiske Energi- og Klimaplan. Til at understøtte de sektorkoblede handlinger er der lagt understøttende handling om oplysning og undervisning ind som en tværgående bjælke.
Nederst i figuren er lagt en bjælke ind, der er benævnt implementering. Implementeringen er de aktiviteter, byggerier, tekniske installationer med mere der rent faktisk vil blive synlige og sat i funktion inden 2030 og 2050, som er mål-årene for handling.
De 11 indsatser under temaerne er opsummeret i oversigten nedenfor.
Indsatserne 1,2 og 3 er kategoriseret under tema 1 om reduktion af udledninger. Indsatserne 4 – 7 er kategoriseret under tema 2 om fortrængning af CO2 udledning mens indsatserne 8-11 tilhører tema 3 om at fiksere kulstof og dermed få begyndt på at rulle belastningen af klimaet tilbage. Der er et vist overlap for nogle handlingers vedkommende mellem flere temaer. F.eks. vil øget brug af elcykler og grøn offentlig transport, som skubber biler ud af transportsektoren både medvirke til at reducere energiforbrug, og dermed CO2-udledning OG brugen af grøn strøm som drivmiddel til både cykel og tog fortrænger fossil energi – og dermed CO2-udledning.
Indsats nr. 1 og 2 adresserer reduktion i udledninger fra landbrugets udnyttelse af jorden og husdyrholdet. Landbruget er i 2018 den mest dominerende sektor for CO2-udledning i Odder Kommune. De målsatte reduktioner flugter med forventningerne til emissionsreduktion fra nationalt hold, og rummer en række delindsatser for ophør med dyrkning af organiske jorde og ændret landbrugspraksis.
Indsats nr. 3 rummer mål om fuldstændig fortrængning/udfasning af private olie- og gasfyr i kommunen. Dertil en indsats omkring reduceret affald med en lille klimaeffekt. Målet rummer også en lang række handlinger, der hører til under Scope 3, men som tydeligvis fra borgerinddragelsen opfattes som væsentlige.
Indsatserne 4, 5 og 6 relaterer sig til energiforbrug og -forsyningen i transport- og energisektoren. Inden for indsats 4 forventes samme udvikling som på nationalt (bl.a. elektrificering af personbiler), inkluderes lokale handlinger (elektrificering af bybusser og færgen fra Hou til Tunø). For at elektrificeringen i transportsektoren kan resultere i reduktioner af drivhusgasudledninger er ambitionerne for indsatserne 5 og 6, at der skal produceres mere grøn strøm i Odder Kommune, således hele egetforbruget, inkl. elbilernes elforbrug er dækket.
Indsats 7 og 8 handler om at udnytte landbrugets restprodukter maksimalt, men også om at få det maksimale ud af kommunens egen organiske affaldsfraktion. Derfor sigter indsats 7 på at få etableret bioforgasning af al gyllen fra kommunens landmænd, samt af det organiske husholdningsaffald. Biogassen kan opgraderes til naturgaskvalitet og den CO2, der forbliver som restprodukt kan bruges til PtX.
I forbindelse med Power-to-X projekter mv. opstår der typisk overskudsvarme, som ikke kan nyttiggøres i processen. Hvis sådanne anlæg placeres i nærheden af fjernvarmenet, kan denne overskudsvarme nyttiggøres og fortrænge andre energiformer.
Indsats nr. 8 flugter ligesom indsatserne 1 og 2 med de nationale ambitioner om at få etableret en ny industri, der ved brug af pyrolyseteknologi kan stabilisere kulstof i biomasse i en meget lang årrække (flere hundrede år).
Indsats 9 og 10 er godt i gang med at blive gennemført. Det er videreførte indsatser fra klimaplanen, og der er i skrivende stund udpeget skovrejsningsareal, og udplantet ålegræs. Men begge indsatser skal der følges op på, for at effekten bliver realiseret. Begge indsatser handler om at fiksere kulstof OG forbedre biodiversitet.
Den sidste indsats – indsat 11 handler om at bruge byggeriet som CO2-bank. Altså også fiksering af kulstof. Bygninger, der er lavet helt eller delvis af biomasse – meget ofte træ – men også f.eks. halm, hamp eller tang – gør den indbyggede biomasse til et kulstoflager så længe bygningen står. Selv om energioptimering af bygninger egentlig handler om at reducere CO2-udledning, er det medtaget under indsats 11 fordi det handler om bygninger, og fordi dem der skal gennemføre indsatsen er de samme personer.
Alle indsatser, og de handlinger der knytter sig til dem, løfter også samtidig mindst 2 af FN’s verdensmål. I den detaljerede beskrivelse af delindsatser og handlinger i handleplanen er det med ikoner markeret, hvilke verdensmål handlingerne relaterer sig til.