I 2030 bliver der i den handlingsorienterede reduktionssti (Bilag 8) en udledning på 80.000 ton CO2-ækv. mens 70% målet er 88.000 ton CO2-ækv. Det er en overopfyldelse af reduktionsmålet på 8.000 ton CO2-ækv. De 80.000 ton svarer til en reduktion på ca. 73 % i 2030.
Den handlingsorienterede reduktionssti resulterer i 2050 i en udledning på 33.000 ton CO2-ækv. Mellem 2030 og 2050 forventes altså en yderligere reduktion i udledninger på 47.000 ton CO2-ækv. Den samlede reduktion fra 1990 til 2050 er på ca. 89 %, men målet er 0-udledning eller 100% reduktion, dvs. der resterer stadig en manko i 2050 på 11 %. Så selv om udledningerne falder fra 2030 til 2050 vokser mankoen i forhold til målet, fordi målet er strammet. Tilbage står udledninger inden for særligt sektorerne planteavl og dyrehold, som dog med den nuværende viden på området ikke kan reduceres betydeligt mere, uden at det går ud over produktionen af fødevarer som vi kender det i dag.
I nedenstående diagram nedenfor er der vist en sammenligning af udledningerne i hhv. BAU-udledningsstien, kommunens mål og reduktionsstien.
Udledningsstier BAU og handlingsorienteret reduktionssti og mål (70% og 100% reduktion)
Det fremgår ganske tydeligt af ovenstående figur, at de beskrevne handlinger resulterer i ganske væsentlige reduktioner af udledningerne i Odder Kommune, når reduktionsstien sammenlignes med 2018 og BAU-scenariet. Handlingerne hele vejen rundt, men særligt inden for landbruget og transportsektoren er altafgørende, for at opnå denne udvikling. Den massive stigning af elforbruget til såvel varmeforsyning, transport og PtX understreger desuden vigtigheden af, at udbygge produktionen af lokal grøn strøm i form af vindmøller og solceller.
Idet både regnskaber og scenarier tager udgangspunkt i geografiske opgørelser, kan det dog hævdes, at landbrugets aftryk skulle tilskrives forbrugerne af sektorens produkter forholdsmæssigt, og altså ikke Odder Kommune alene. Omvendt skulle kommunen dog i så fald samtidigt også tilskrives den klimabelastning indbyggernes forbrug er årsag til andre steder både nationalt og internationalt. Disse betragtninger henhører til det samlede ansvar for forbrugsændringer, som også er adresseret i handleplanen, men som ikke er opgjort i CO2-ækv. da de hører til under Scope 3 og endnu ikke er kvantificérbare, og heller ikke beskrevet i reduktionsstierne i regi af DK2020.
Vigtigheden af de enkelte handlinger
For at illustrere hvad der sker, hvis enkelte handlinger undlades, er det i nedenstående figur vist, hvordan den handlingsorienterede reduktionssti påvirkes af, at biogas- og PtX-projektet ikke gennemføres i Odder Kommune. Effekten er på ca. 56.000 ton CO2 og viser ganske tydeligt, hvor vigtige de enkelte handlinger er – samt ikke mindst hvor afhængigt de i ovenstående beskrevne reduktioner inden for bl.a. transportsektoren er af at projektet gennemføres. Hvis projektet bortfalder, stiger mankoen således til 48.000 ton i 2030 og 88.000 ton i 2050. I så fald vil der skulle endnu mere omfattende handlinger til inden for de forskellige sektorer (primært transport og landbrug), for at nå i mål eller i det mindste reducere mankoen.
Udledningsstier BAU, handlingsorienteret reduktionssti, mål, samt reduktionssti ekskl. biogas og PtX (grå)
I det hele taget er der store usikkerheder[1] forbundet med beregningen af en reduktionssti, og der foreligger ikke nogen klare retningslinjer for, hvordan konkrete reduktioner holdes op imod nationale politiske vedtagelser. Udviklingen vil blive overvåget af Odder Kommune gennem løbende revideringer af beregninger, og også tilpasning af handleplanen over tid.
[1] Det skal bemærkes, at både den opgjorte klimabelastning og effekten af reduktioner inden for landbruget er behæftet med videnskabelig usikkerhed. Det gælder både for tunge og mindre tunge poster. Eksempelvis er her regnet med en effekt på vådlægning af kulstofrig, drænet landbrugsjord på 39 t/ CO2-ækv./ha/år. Afhængig af både konkret indhold af kulstof i jorden og højden på vandspejlet efter vådlægning kan effekten være mindre. Samtidig er der nogle videnskabelige resultater der tyder på, at mindre kulstofrige jorder har et større CO2-reduktionspotentiale end de meget kulstofrige som har et mindre potentiale end der aktuelt vurderes. Et andet eksempel er effekten af skovrejsning, som er indregnet i reduktionsstien som den årlige kulstofopbygning på de 4,5 km2, som ventes rejst mellem 2020 og 2030. Det svarer til 3.443 ton CO2-ækv. inklusiv det træ som høstes fra arealet jf. rapporten ”Kulstofbinding ved skovrejsning” (KU 2019). Høstet træ er indregnet med den forudsætning, at der er tale om bæredygtig anvendelse af træet, herunder f.eks. anvendelse til bygningsmateriale. Effekten af træs potentiale til at fortrænge fossiler til produktion af alternative byggematerialer er ikke indregnet. Dette potentiale er forholdsvis stort, men der foreligger ikke en fastlagt metodik til beregning af fortrængningen. Der må påregnes, at ny videnskabelig dokumentation og ændrede standarder for opgørelser kan ændre de faktorer for emissionsreduktion der ligger bag beregningerne ved fremtidige revisioner af udledningsstien.