Som det fremgår af BAU-scenariet, forventes energisektoren i 2030 at have bidraget med væsentlige reduktioner af drivhusgasudledningerne. Odder Kommune er dog en pendler- og landkommune med en relativt stor landbrugssektor og lille industrisektor. Det har den konsekvens, at transportsektoren og landbruget er de to helt dominerende kilder til udledninger af drivhusgasser.
En stor del af befolkningen pendler til nabokommuner på arbejde. En ny tværvej fra Østjyske motorvej, Bering-Bedervejen, er under opførelse og vil gøre persontransporten i bil til motorvejsnettet lidt hurtigere, og forventeligt bidrage til at fastholde pendlere i bil, frem for offentlige transportmidler. Fokus på ændringer af transportforholdene i kommunen vil derfor knytte sig til el-køretøjer, som de fleste borgere i Odder Kommune vil have mulighed for at etablere opladning af i hjemmet, samt generelle adfærdsændringer i retning af flere hjemme-arbejdsdage hvor det er muligt.
El- og varmeforsyningens CO2-udledning er som nævnt ovenfor faldet kraftigt siden 1990, trods en vækst i energiforbruget til den voksende befolkning. Udledningen er gået fra at udgøre 45% af den totale udledning, og være den dominerende sektor, til kun at udgøre 16 %. Det skyldes, at en stor del af kommunens indbyggere får både el og varme fra Varmeplan Aarhus, der i 1990 producerede størstedelen af varmen på det kulfyrede Studstrupværk i Århus, som i perioden har reduceret brugen af fossile energikilder til et minimum. I dag produceres det meste af varmen fra Varmeplan Aarhus på affald og biomasse.
Desuden er andelen af vindenergi i elforsyningen vokset markant. Den resterende del af udledningerne fra energisektoren (ud over transporten) udgøres derfor i 2030 overvejende af de private olie- og gasfyr .
Den anden helt store post på kommunens klimaregnskab i 2018 er udledninger fra landbruget. Landbrugets direkte udledninger er umiddelbart vanskelige at reducere uden at reducere produktionsomfanget da de i høj grad stammer fra selve dyrkningen af jorden, og fra husdyrenes omsætning af foder. Det er dog muligt at omlægge dele af produktionen til en mindre klimabelastende sammensætning, såfremt nye teknologier tages i brug. Men det er erhvervet selv, der er beslutningstagere, og kommunen som politisk enhed og myndighed har kun indirekte indflydelse på tilpasninger af produktionen med henblik på at reducere klimabelastning. Den mest betydningsfulde barriere for landmændene samlet set i forhold til omlægninger af produktionen er givetvis økonomiske udfordringer i forhold til at etablere markeder for mindre klimabelastende produkter, og ændringer af det samlede produktionsapparat, der allerede er lagt store investeringer i.