Trafiksikkerhedsmæssige hovedproblemer

Der sker hvert år en række uheld på vejene i Odder Kommune.

Kommunalreformen betød følgende:

Ca. 82 % af trafikken afvikles på kommunevejene mod ca. 60 % før 2007.
Væsentlig større andel af personskade-ulykker sker på kommunevejene (tidligere amtsveje).
Kommunens økonomiske andel til behandling og pleje af trafikofre er steget betydeligt.
Vejdirektoratet og Færdselssikkerhedskommissionen vurderer, at kommunerne efter kommunalreformen mindst vil skulle dække halvdelen af alle de offentlige udgifter til trafikulykker. Beregninger viser, at de kommunale udgifter efter reformen er steget med en faktor 2-3 i forhold til før 2007.

De samfundsrelaterede omkostninger forbundet med færdselsuheld kan beregnes på baggrund af antallet af tilskadekomne. Ifølge færdselskommissionens handlingsplan 2021-2030 er de samlede omkostninger for en personskade (gennemsnit):

4.372.334 kr.

En stor del af disse omkostninger skal Odder Kommune betale.

I 2017-2021 er der i gennemsnit blevet 6 alvorligt skadet i trafikken i Odder Kommune, så baseret på ovenstående tal har det kostet Odder Kommune*0,51 ca. 26,2 mio. kr., hvoraf kommunerne skal dække cirka halvdelen (51% ifølge rapport fra COWI til Vejdirektoratet). Odder Kommunes udgift på det grundlag beløber sig altså til ca. 13,4 mio. kr. årligt.

For at kunne målrette arbejdet med at begrænse antallet af uheld er det vigtigt at vide, hvilke uheld der sker, og hvor de sker.
På baggrund af de uheld politiet har registreret på kommunevejene i perioden 2017-2021 er der gennemført en uheldsanalyse, se nedenstående.

Personskadeuheld og materielskadeuheld:

I perioden 2017-2021 har antallet af personskadeuheld ligget mellem 6 og 12 uheld. Materielskadeuheld har haft en varierende tendens, men det samlede antal af uheld har været meget stabilt.

Der er i perioden 2017-2021 registreret 44 personskadeuheld med i alt 6 dræbte, 30 alvorlig tilskadekomne og 11 lettere tilskadekomne. Derudover er der sket 137 materielskadeuheld (inkl. ekstrauheld i perioden). Det vil sige, at der gennemsnitlig er sket mellem 36-37 uheld pr. år.

 

2017

2018

2019

2020

2021

I alt

Materielskadeuheld

17

21

18

27

26

109

Personskadeuheld

10

6

10

12

6

44

Ekstra Uheld

6

6

9

1

6

28

I alt

33

32

37

40

38

181

Uheld i perioden 2017-2021 inkl. ekstrauheld.

Sammenholdes tallene med perioden 2004-2008, er der sket et fald i antal Personskadeuheld på 48 % men nærmest status quo i Materielskadeuheld.

Sammenlignes tallene fra den første digitale trafiksikkerhedsplan, er det samlede antal uheld generelt faldende:

 

2004-2008

2008-2012

2012-2017

2017-2021

Udvikling  i % siden 2004-2008

Materielskadeuheld

110

69

112

109

- 1%

Personskadeuheld

85

63

56

44

- 48%

Ekstra Uheld

49

38

53

28

- 43%

I alt

244

107

221

181

- 26%

Uheld siden 2004.

Uheld grafisk fra 2007-2021.

Hvor sker uheldene:

 

Byzone

Landzone

I alt

Materielskadeuheld

61

48

109

Personskadeuheld

21

23

44

Ekstrauheld

13

15

28

I alt

95

86

181

 

 

 

 

Personskader

 

 

 

 

Byzone

Landzone

I alt

Dræbte

3

3

6

Alvorlig tilskadekomne

13

17

30

Let tilskadekomne

6

5

11

I alt

22

25

47

Placering af uheld i perioden 2017-2021.

De fleste uheld sker i byzone, men antallet af personskader er cirka ligeligt fordelt mellem by og land. Rigtig mange af disse uheld er sket på de tidligere amtsveje, se evt. under "Uheldsbelastede lokaliteter".

Ud fra de politiregistrerede uheld ses, at de fleste af uheldene sker på lige vej og herefter følger 3-benet kryds og 4-benet kryds.

Hvem kommer til skade:

En stor del af de tilskadekomne i trafikken - i alt 24 % - er personer i personbiler.

De lette trafikanter samlet udgør 57 % af de tilskadekomne, (knallert 13 %, cykler 22 % og fodgængere 22 %).
Der er sket 5 dødsfald blandt de lette trafikanter, hvilket udgør langt størstedelen af de dræbte.

I perioden er alle de motorcyklister, undtagen en, der har været involveret i ulykker, kommet alvorligt til skade.

 

Element

Dræbte

Alvorlig tilskadekomne

Lettere tilskadekomne

I alt

%

Personbil

1

6

4

11

24

Taxi

0

0

1

1

2

Vare-lastbil-bus

0

1

1

2

4

Rutebus

0

0

1

1

2

Motorcykel

0

4

1

5

11

Knallert

1

5

0

6

13

Cykel

1

7

2

10

22

Fodgænger

3

6

1

10

22

Traktor

0

0

0

0

0

I alt

6

29

11

46

100

*1 enkelt uheld har ikke angivet element

Tilskadekomne fordelt på elementer.

I perioden 2004 - 2008 var der 113 tilskadekomne og fra 2017-2021 er der 47, hvilket er et fald på næsten 42% siden den første trafiksikkerhedsplan, blev udarbejdet.

Der er desværre 6 dræbte i trafikken mod kun 4 i sidste periode.

Årstal

Dræbte

Alvorlig tilskadekomne

Lettere tilskadekomne

2017

1

6

4

2018

2

3

1

2019

2

7

1

2020

1

11

1

2021

0

3

4

I alt

6

30

11

Tilskadekomne fordelt på år 2017-2021.

Uheld fordelt på alder

Nedenstående tabel viser personer, som er involveret i ulykker baseret på alder og køn i perioden 2017-2021.

Ud af de uheld i perioden 2017-2021, hvor der er oplyst alder på de implicerede, er de 2 grupper med flest uheld, unge i alderen 18-24 og personer i alderen 51-60 med hvert 9 uheld.
Ulykkerne skyldes primært for høj fart, spritkørsel og/eller manglende erfaring og rutine. Ofte fører manglende brug af sele til en forværring af skadernes omfang.

Det er desuden også et problem med de 15-17 årige, der især er involveret i knallertulykker.

På landsplan er unge trafikanter overrepræsenteret i uheldsstatistikken. Derfor er dette igen et centralt indsatsområde i Færdselssikkerhedskommisionens Handlingsplan 2021-2030. Odder Kommune tilslutter sig dette indsatsområde, idet det af ovenstående kan ses, at der også i Odder Kommune er en stor del af unge trafikanter, der er indblandet i trafikuheld.

Spiritus.

Ved ca. 20 % af alle uheld, og i 7 % af alle personskadeuheld har spiritus været involveret.

Ifølge Færdselssikkerhedskomissionens Handlingsplan 2021-230 er det ca. 10% af det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne registreret som spiritus ulykker.
Odder Kommune ligger altså lige under gennemsnittet, men det er dog stadig en uacceptabel andel af færdselsuheldene i kommunen, og er derfor med som et af kommunens indsatsområder.

Status og proces

Trafiksikkerhedsplanen er vedtaget af Odder byråd den 14. december 2009. Ajourført efteråret 2022.

Uheldsdefinition

Personskadeuheld

Uheld hvor der er personskade

Materielskadeuheld

Hvis der ikke er sket personskade, men alene materielskade, hvis omfanget berettiger til optagelse af rapport.

Ekstrauheld

Materielskadeuheld hvor der ikke er optaget rapport. Kan alene være materielskadeuheld med ubetydelige skader.​