Trafikveje

Primære trafikveje

På de primære trafikveje skal fremkommeligheden vægtes højt, bl.a. ved at de generelle hastighedsgrænser som udgangspunkt er gældende, alternativt at der kan være afmærket en højere, lokal hastighedsbegrænsning. Gennem planlægningen for disse veje bør der i relevant omfang også arbejdes på at reducere antallet af sideveje og indkørsler.

I kryds forbindes trafikvejenes kørebaner normalt i samme niveau. Specielt i byer bør tilstødende lokalveje overvejes tilsluttet via overkørsel. Trafikken i kryds mellem primære trafikveje reguleres typisk ved kanalisering, rundkørsel eller med signalregulering, hvor der er et trafikalt behov for dette.

De primære trafikveje udstyres med fuld vejafmærkning, hvilket vil sige med midtlinje i land- og byområde, og i landområde normalt suppleret med kantlinjer, hvor kørebanebredden er min. 6 m. Af hensyn til de lette trafikanter vil de primære trafikveje ofte være forsynet med cykelstier eller baner og specielt i byområde også med fortov.

Typisk tværprofil for primær trafikvej i åbent land, med stianlæg

Sekundære trafikveje

Sekundære trafikveje bør generelt have tilstrækkelig bredde til midterafmærkning, og i landområde bør der være en smal kantlinje, hvor kørebanebredden er min. 6 m.

I kryds har de sekundære trafikveje typisk vigepligt over for trafikken på de primære trafikveje. Hvor lokalveje er tilsluttet, er vigepligten oftest pålagt trafikken på lokalvejen. De sekundære trafikveje kan være afmærket med cykelbaner eller brede kantbaner. I byer vil der typisk også være etableret fortove og eventuelt cykelstier eller -baner langs de sekundære trafikveje.

Typisk tværprofil for en seundær trafikvej med cykelbaner