Landbrug

Området er et landbrugsområde med en generel høj dyrkningsintensitet og med en relativ høj gennemsnitlig nitratudvaskning. Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet.

Nitratudvaskningen i området er beregnet ud fra de gødningsregnskaber og oplysninger om sædskifte, som landmændene i området har indberettet. Beregningen er foretaget på markniveau. I beregningerne er også indgået oplysninger om arealanvendelse (skov, by, natur m.m.) i øvrigt i området foruden oplysninger om jordbundsforhold og nedbørsforhold jf. WATCROS-modellen, som også anvendes i Odder Kommunes øvrige sagsbehandling på landbrugsområdet. Resultatet af beregningen er vist på markniveau på kortet herunder.

Nitratudvaskning fra landbrugsarealer er fremkommet på baggrund af registerdata fra 2013. Udvaskningen udgør 57 mg/l inden for OSD, der vil dog være stor spredning på nitratudvaskningen inden for området, og den reelle spredning vil være større end det, der fremgår af kortet herunder. Inden for den del af området, der er udpeget som indsatsområde er den gennemsnitlige nitratudvaskning i 2013 på 60 mg/l. Det relativt høje niveau for nitratudvaskningen er i overensstemmelse med det billede, der ses på baggrund af de grundvandskemiske data.

 

Statisk kort

Status og proces

Indsatsplan Boulstrup

Vedtaget

Godkendt af Odder Byråd den 18. maj 2015