Over Randlev Vandværk

Over Randlev Vandværk har én indvindingsboring, DGU nr. 108. 139, der er filtersat 45-51 meter under terræn. Der indvindes ikke længere fra boringen idet vandværket forsynes fra Kildepladsen, den fælles boring med Gosmer-Hallling og Fensten Vandværker. Over Randlev Vandværks boring fungerer som reserveboring. Lagene over grundvandsmagasinet består af vekslende lag af ler, sand og grus. Analyser af grundvandet fra boringen og fra drikkevandet ved vandværket viser, at der blev indvundet grundvand med et relativt højt indhold af nitrat på 39 mg/l. Nitratindholdet er faldet til omkring 13 mg/l efter indvindingen er stoppet og afsænkningen som følge af pumpning ikke længere finder sted. Det nitratholdige vand ved vandværket tyder på, at grundvandsmagasinet ved vandværket er påvirket fra overfladen, og at det vand, der indvindes, er relativt ungt. Der er desuden fundet BAM ved vandværket.

Status og proces

Indsatsplan Boulstrup

Vedtaget

Godkendt af Odder Byråd den 18. maj 2015