Vandværket Skovkilde

Vandværket Skovkilde har 3 indvindingsboringer, DGU nr. 108.11c, 108.108 og 108.209, der er filtersat henholdsvis 21-31,4 meter under terræn, 36-44 meter under terræn og fra flere filtre i boring DGU nr. 108.209 i intervallet 46-84,5 meter under terræn. Vandværket indvinder primært fra boring DGU nr. 108.209 og dermed fra det nedre magasin. Der findes mindre end 15 meter ler over magasinet ved de to korte boringer, som yder nogen beskyttelse af grundvandet. Dog skal det bemærkes, at der er gjort fund af Dichlorprop i boring DGU nr. 108.11c i en vandprøve fra 2007. Analyser af grundvandet fra de tre boringer og fra drikkevandet ved vandværket viser derudover, at der indvindes grundvand, der er fri for nitrat. Det skal bemærkes, at sulfatindholdet er relativt højt i de to boringer 108.11C og 108.108, der indvinder fra et relativt terrænært magasin. Dette er et tegn på, at der i jordlagene over magasinet sker en nitratreduktion, og at det vand der indvindes fra disse boringer, er relativt ungt.

Status og proces

Indsatsplan Boulstrup

Vedtaget

Godkendt af Odder Byråd den 18. maj 2015