Den geologisk beskrivelse er lavet med udgangspunkt i kortlægningsrapporten ”Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Odder Kommune (Torrild Vandværk)” og på boringsoplysninger fra Jupiter databasen. De øverste jordlag ved Torrild er præget af en mere sandet top moræne end ved Fillerup og Balle. Der er dog stadig et tykt morænelerslag over det primære grundvandsmagasin. På nedenstående figur 3.2 ses en skitse af den overordnede geologi i områder ved Torrild, hvor det øverste lag er et sand- og lerlag, lag 2 er primært moræneler, lag 3 er et sandlag og lag 4 er et lerlag. Magasinet der pumpes fra er et kvartsandmagasin, som er illustreret som lag 7 på profilet.
Figur 3.2. Profilsnit ved Torrild. Beskrivelserne af de forskellige jordtyper er signaturforklaring til de geologiske lag i boringerne. Profilsnit er fra statens redegørelsesrapport.