Ekspropriation

Som følge af spildevandsplanens realisering kan det blive nødvendigt at etablere anlæg, herunder regnvandsbassiner, på private arealer.

Med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens kap. 8, § 58, kan byrådet beslutte at ekspropriere de dertil nødvendige arealer, såfremt erhvervelsen ikke kan ske ved frivillige aftaler mellem Forsyningen og grundejerne.

Kan der ikke opnås frivillige aftaler med grundejerne kan der træffes beslutning om at gennemføre en ekspropriation efter reglerne i Vejlovens kap. 5, til fordel for 3. mand, Forsyningen.

I forbindelse med vedtagelse af nærværende spildevandplan tilkendegiver Byrådet, at man er villig til at foretage de nødvendige ekspropriationer til planens gennemførelse, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler. Hermed kan erstatninger ved frivillige aftaler udbetales på ekspropriationslignende vilkår.

Status og proces

Spildevandsplan 2015 vedtaget af Odder Byråd den 7. september 2015