Serviceniveau

Indenfor spildevandsplanens kloakoplande har grundejeren både ret og pligt til at aflede spildevand til Forsyningens kloaksystem. Den tilsluttede grundejer har derfor også en berettiget forventning til det serviceniveau, som Forsyningen præsterer.

Med klimaforandringerne vil der komme kraftigere regn, og det vil komme oftere. Når det sker, bliver eksisterende kloakledninger gradvist mere overbelastede. Flere steder vil der ikke være tilstrækkelig kapacitet i ledningsnettet, hvilket vil betyde, at der kommer vand på terræn oftere end tidligere.

Dette vil ikke nødvendigvis give problemer, idet vandet ofte vil blive liggende på vejen, til der igen er plads i kloaksystemet. Vandet samler sig, hvor der er lavninger i terrænet. Om der er risiko for oversvømmelse, afhænger af terrænforholdene på veje, fortove, grønne områder, matriklen, kloaksystemet mv.

Serviceniveauet fastsættes af Odder Kommune, idet Forsyningen skal leve op til kommunens natur- og miljøpolitik

Status og proces

Spildevandsplan 2015 vedtaget af Odder Byråd den 7. september 2015