Plan

Forsyningssikkerhed, natur- og miljøhensyn, samt klimatilpasning. Det er de overordnede prioriteringer i Odder Kommunes spildevandsplan.

Odder Spildevand A/S har udarbejdet Strategiplan 2012-2016, der beskriver, hvad Odder Spildevand vil arbejde med i perioden indtil 2016. I planen er opstillet fem strategiske fokusområder frem til udgangen af 2016:

  • Nedbringelse af driftsomkostningerne med 20 % i forhold til 2011.
  • Optimering af energi og ressourceforbrug.
  • Teknologi og investeringer.
  • Samarbejde med forsyningsselskaber og andre.
  • Information og kommunikation.

I det følgende beskrives, hvilke tiltag kommunen i samarbejde med Forsyningen vil gøre for at opnå de mål og prioriteringer, der er beskrevet i "Målsætninger".

De indsatser der tages i brug er følgende:

  • Separering af spildevand og regnvand.
  • Kloakeringer i det åbne land og lokal afledning af regnvand.
  • Etablering og forbedring af eksisterende regnvandsbassiner.
  • Forbedring af eksisterende kloakledninger.
  • Nedlæggelse af renseanlæg.
  • Rensning af spildevand fra fritliggende ejendomme.
  • Rensning af spildevand fra spredt bebyggelse.

Indsatserne skal nedbringe tilførsel af regn- og spildevand til vandløb og kystvande fra kloakkerne og fra ejendomme, der i dag ikke renser spildevandet tilstrækkeligt.

Status og proces

Spildevandsplan 2015 vedtaget af Odder Byråd den 7. september 2015

Læs mere

Strategiplan 2012-2016