Gosmervej 53A, 8300 Odder (Jupiter ID 79213)
Vurdering af tilstand
Baseret på tilsyn 19. juni 2014
DGU nr. 108.142 og 108.143 | DGU nr. 108.252 | |
Boringer | Acceptabel | God |
Kildepladsen | Acceptabel | Acceptabel |
Bygninger | God | |
Tekniske installationer | God | |
Hygiejne | God | |
Ledningsnet | God | |
Råvandskvalitet | Ikke tilfredsstillende | God |
Rentvandskvalitet | Acceptabel | |
Forsyningssikkerhed | Acceptabel |
Indvinding
Indvindingstilladelsen er på 55.000 m³/år og udløber senest et år efter vandhandleplanens vedtagelse. Vandværket forsyner fortrinsvis boliger samt enkelte landbrugsejendomme.
Vandværket indvinder fra 3 boringer, DGU nr. 108.142 og 108.143 som er en tvillingboring. Der skiftes manuelt mellem boringerne, dog ikke med fast interval. Desuden indvindes fortrinsvis fra boring DGU nr. 108.252, fælles med Fensten og Over Randlev Vandværk.
Boring DGU nr. 108.142 er filtersat 17-23 m u.t., mens boring DGU nr. 108.143 er filtersat 17,5-31,5 m u.t. Boringerne ligger på landbrugsareal. Begge boringer er placeret i aflåst tørbrønd. Tørbrønden til 108.142/108.143 er ved tilsynet fundet ikke at være helt tætte, ligesom rørgennemføring for el ikke er tæt. På begge boringer er etableret pejlemulighed, nedadvendt udluftningsstuds med insektnet, prøvetagningshane samt vandtæt aflukning af borerør.
Kildepladsen og tørbrønde er renholdt og ryddeligt. 10 m fredningsbælt er udlagt og 25 m beskyttelseszone er etableret.
Boring DGU nr. 108.252 er filtersat 101-107 m u.t. og udført i 2006. Boringen ligger på landbrugsareal. Boringen levere råvand til Gosmer-Halling Vandværk samt til Over Randlev og Fensten Vandværk. Boringen er placeret i aflåst råvandsstation. Råvandsstation er ved tilsynet fundet tæt, dog fugtigt ved samlinger ved vandmåler. På boringen er etableret pejlemulighed, nedadvendt udluftningsstuds med insektnet, prøvetagningshane samt vandtæt aflukning af borerør.
Kildepladsen og råvandsstationen er renholdt og ryddeligt. 10 m fredningsbælt er udlagt, 25 m beskyttelseszone er ikke etableret.
Beskrivelse af vandværket
Vandværket er opført i 1934 og ændret i 1984.
Råvandet iltes ved luftindblæsning med kompressor og efterfølgende filtrering i 2 lukkede trykfiltre i serie (for- og efterfilter). Vandet udpumpes derefter til forbrugere med 2 hydroforer. Der er ingen rentvandsbeholder.
Filtre skylles en gang om ugen. Skyllevand afledes til slambassin og derefter til regnvandsledning.
Bygninger og tekniske installationer er fundet i acceptabel til god tilstand ved tilsynet. Der er renholdt og ryddeligt og vandværket er aflåst. Der er utæt væg ved rørgennemføring for elkabel.
Kapaciteten er opgjort ved beregningen af evnefaktoren for døgn og time. Evnefaktoren er beregnet til 1 m³/døgn og kapaciteten af vandværket vurderes at være tilfredsstillende.
Ledningsnet
En stor del af ledningsnettet er renoveret i 1984 og består af PVC. Derudover findes ældre ledninger. Ledningsplan findes på papir. Ledningstabet er ikke beregnet. Ledningsnettet vurderes at være i god stand.
Vandkvalitet
Råvandet i boring DGU nr. 108.142 og 108.143 er ikke tilfredsstillende. Råvandet i boringerne er af vandtype C. Der er ikke påvist nitrat. Der er ikke målt miljøfremmede stoffer i råvandet undtagen BAM. Indhold af BAM er observeret siden 1999 (start af måleserie), op til 0,19 µg/l. Der ses ingen tendens i udviklingen. Ammonium, jern og mangan kræver vandbehandling.
Kvaliteten af råvandet i boring DGU nr. 108.252 er god. Råvandet er af vandtype C/D. Der er ikke påvist nitrat eller miljøfremmede stoffer. Ammonium, jern og mangan kræver vandbehandling. Indhold af sulfat er lavt, under 25 mg/l.
Rentvandskvaliteten er acceptabel. Indhold af nitrat er under 2 mg/l. Der er observeret overskridelse af grænseværdi for ammonium i 2010 og 2011 samt for jern og mangan i 2010, alle under en faktor 2. I 2011 er observeret overskridelse af grænseværdi for coliforme bakterier, Kimtal 22 ºC og Kimtal 37 ºC, op til en faktor 5.
Der er observeret indhold af BAM siden 2002 (start af måleserie), senest 2011. Indhold er på niveau med grænseværdi og op til 0,28 µg/l. BAM er observeret senest i 2015.
Forsyningssikkerhed
Forsyningssikkerheden vurderes at være acceptabel. Vandværket har 2 boringer med ikke tilfredsstillende råvandskemi og en boring med god råvandskemi samt beliggende på forskellig kildeplads.
Råvandsstationer og vandværket er aflåst, dog ikke med alarm. Vandværket har én proceslinie og ingen rentvandsbeholder. Kapaciteten af vandværket er tilfredsstillende ved den nuværende indvinding. Vandværket har beredskabsplan. Vandværket har forbindelsesledning til Fensten og Over Randlev Vandværk.
I forsyningsområdet findes etmindre enkeltanlæg og ingen ikke-almene vandværker, som kan tilsluttes vandværket i planperioden. Der forventes ingen by- eller erhvervsudvikling i forsyningsområdet. Der tilsluttes et landbrug med en forventet vandbehov på ca. 12.000 m³ og vandbehovet vil stige tilsvarende.
Fremtidig forsyning
- På længere sigt at øge forsyningssikkerheden
- Etablering af 25 m beskyttelseszone for boring DGU nr. 108.252
- Fokus på nedbringelse af BAM indhold i råvandet i boring DGU nr. 108.142 og 108.143
- Etablering af alarm på boringer / tørbrønde og vandværksbygning
- Tætning af tørbrønd for boring DGU nr. 108.142 og 108.143
Status og proces
Vandforsyningsplan 2016 er godkendt af Odder Byråd den 30. maj 2016.